Folketingets Kirkeudvalg

Kirkeudvalget har ved brev af 11. november 2008 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 8 vedrørende L 27, Forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi og forskellige andre love. (Effektivisering af folkekirkens økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig betjening m.v.).

 

”Kan ændringer på kompetencen i selvstændige kirkegårdsbestyrelser betyde, at der fra provstiet/andre kan prioriteres ”kirkegårdsmidler indbetalt af brugerne af kirkegården” til andre kirkeformål, og det igen øge den vedholdende kritik af, at borgere uden for Folkekirken dermed kan komme til at betale til kirkens forkyndelse og ikke kun til egen og andres begravelsespladser?”.

 

Svar:

Kirkegårdstakster er gebyrer, og er derfor underlagt den offentlige rets almindelige principper for beregning af gebyrer. Det betyder, at taksterne ikke må overstige de faktiske omkostninger, der er forbundet med den pågældende ydelse.

Det bemærkes endvidere, at indtægterne fra kirkegårdsdriften i gennemsnit dækker ca. 35 % af kirkegårdenes udgifter, og kirkegårdsdriften tegner sig for ca. 33 % af de lokale udgifter. Den del af kirkegårdens udgifter, der ikke dækkes af takster, finansieres derfor af ligningsmidler. Der er således som oftest tale om, at taksterne alene bidrager til finansieringen af en del af de faktiske omkostninger, men ikke dækker det fulde beløb.

 

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

 

                                                                                       / Eva Stilov