Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K		Dato             28. november 2008 Dok.id        J. nr.           500-44 Deres ref.  Â

Trafikudvalget har i brev af 4. november 2008 stillet mig følgende spørgsmål 2 vedrørende L 26, som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 2:

”Er ministeren af den opfattelse, at en fordelingsnøgle, der udelukkende baserer sig på pendlernes kommunale tilhørsforhold, kan give et uheldigt resultat, der ikke altid svarer til de reelle forhold, og deler ministeren opfattelsen af, at også andre forhold gør sig gældende, som f.eks. at en del busruter i sommerhalvåret betjener flere turister end pendlere?”

 

Svar:

 

Udgangspunkt for fordelingen af omkostningerne mellem de enkelte kommuner bør principielt være den gavn, som de respektive borgere har af de grænseoverskridende busruter. Det rigtige ville således være et kendskab til de enkelte passagerers kommunale tilhørsforhold som grundlag for at fordele udgifterne mellem kommunerne. Selve rejseformålet er derimod af underordnet betydning.

Det er imidlertid ikke realistisk i dag at tilvejebringe den nødvendige information til en sådan fordeling, men en tilnærmelse kan formentlig opnås på et senere tidspunkt efter indførelsen af rejsekortet.

Jeg er derfor enig i, at fordelingsnøglen ikke er et fuldstændig retvisende udtryk for den gavn, som de enkelte kommuner har af de grænseoverskridende busruter. Man kan med rette påpege, at rejsemønstret for f. eks. pensionister og studerede ikke nødvendigvis er sammenfaldende med pendlingsstatistikken. 

På den anden side er jeg ikke blevet præsenteret for andre objektive og praktisk operationaliserbare fordelingsnøgler, som ville være mere retvisende end pendlingsstatistikken.

Endelig vil jeg tilføje, at det også står kommunerne frit for at aftale en anden fordeling af udgifterne, hvis de alle kan blive enige herom.

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed