Text Box: j.nr. 08-160912
Dato : 10. november 2008

                                                                                                              

 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 24 - Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love (Justeringer vedrørende digital motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift ved eksport af køretøjer og kontrol af registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af køretøjer).

 

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3 af 4. november 2008.

 

 

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R. Olsen


Spørgsmål 3:

"Med henvisning til SKATs høringssvar, hvor det kraftigt henstilles, at der ikke åbnes op for yderligere variationer i nummerpladestørrelser og -udformninger, og hvor der henvises til, at indførelsen af små nummerplader vil medføre betydelige administrative besværligheder, herunder ikke mindst for nummerpladeproducenten, bedes ministeren udførligt redegøre for karakteren og omfanget af de øgede administrative byrder, samt oplyse i hvilket omfang, der må forventes fremover at skulle afsættes større personaleressourcer til administrationen."

 

Svar:

I høringssvaret lagde SKAT fejlagtigt til grund, at ordningen med de små nummerplader ville komme til at omfatte adskillige varianter af de små nummerplader, idet andre interessegrupper end de, der ønsker de såkaldte ”amerikanerplader” også skønnedes at ville kunne få sådanne specielle nummerplader.

 

Forslaget om indførslen af små nummerplader til biler indebærer imidlertid kun en mindre udvidelse af antallet af forskellige nummerplader, idet de små nummerplader kun vil blive udleveret til køretøjer, der fra fabrikken er konstrueret på en sådan måde, at der ikke er plads til en nummerplade i normal størrelse.

Der skal således kun laves én type af sådanne små nummerplader til personbiler, og ordningen vil således ikke omfatte varebiler på gule nummerplader, papegøjenummerplader, ønskenummerplader eller EU-nummerplader m.v.

 

På denne baggrund vil hverken nummerpladeproducenten eller SKAT, som håndterer og udleverer nummerpladerne, blive pålagt nævneværdige øgede administrative byrder med ordningen, og der skal således ikke afsættes ekstra ressourcer til administrationen.