Svar:

HJ Hansen Genindvindsindustri A/S ved direktør Jens Hempel-Hansen har ved foretræde iSkatteudvalget den 13. maj 2009 udleveret materiale vedrørende afgift på affald. Der er yderli-gere sendt udvalget materiale samme dag vedrørende afgift på el.Det fremgår af materialet, at virksomheden modtager jern- og metalaffald, der behandles i ensåkaldt shredder. Ved shredningen sønderdeles affaldet og sorteres i 80 pct. jern og metal, dersælges til internationale stålværker mv., og 20 pct. shredderaffald, er tilføres deponi.Shreddrerafaldet består af stofrester, gumme, jord, rust, ir og lak- og malingsrester.Selskabet anfører, at der er et internationalt marked både ved køb af råvarer til shredderen ogved salg af jern og metal.Ved 2008 mængderne ville afgiften på affald have belastet selskabet med 59 mio. kr., hvilketsammenlignes med indtjening i de sidste 4 år på i gennemsnit ca. 18 mio. kr. og i 2006/07 påca. 55 mio. kr.Afgiften anføres at ville føre til en stigning i selskabets samlede omkostninger på ca. 25 pct.Af en vedlagt figur fremgår det, salgsprisen i 2005 har været knap 1.200 kr./t, i 2006 ca. 1.300kr./t i 2007 ca. 1.500 kr. pr. ton, mens prisen i 2008 har svinget mellem 800 kr./t og 2.500 kr./tshredderjern. Det ses også, at købsprisen har udviklet sig parallelt hermed, samt at omkostnin-gerne i alt udgør knap 1/3 af salgsprisen. Efter figuren ville virksomheden med afgiften oguændrede priser have haft underskud i stort set alle måneder siden december 2004.Konsekvensen vil være, at skrot oparbejdes i udlandet eller med såkaldte sakseteknologi, dervil mistes arbejdspladser i Danmark og ske teknologisk tilbageskridt.I det supplerende materiale anføres, at forhøjelsen af elafgiften for erhverv med 6 øre/kWh vilbelaste omkostningerne med 1,2 mio. kr.

Hertil bemærkes.Regeringen foreslår at farligt affald ikke længere skal være fritaget for affaldsafgift og samti-dig, at afgiftssatsen for affald, der deponeres forhøjes fra 375 kr./t til 475 kr./t.Shredderaffald anses i dag for farligt affald. Shredderaffald deponeres i dag i Danmark. Der vildog komme en overgangsordning, således at afgiften på farligt affald, der deponeres i 2010,2011 og 2012 vil være 160 kr./t, hvorefter den som for andet affald, der deponeres vil blive 475kr./t.Den største del af farligt affald, der deponeres, er shredderaffald.Der var tidligere en særlig lav afgift på shredderaffald. Denne ordning blev afviklet i sidstehalvdel af 1990’erne. I 1996 betaltes 40 kr./t. I 1997 180 kr./t, i 1998 335 kr./t svarende til denalmindelige sats, der blev forhøjet til 375 kr./t i 1999. På daværende tidspunkt blev shredderaf-fald ikke betragtet som farligt affald.I forbindelse med indfasningen af afgiften på shredderaffald i slutningen af 1990’erne proteste-rede Genindvindingsindustrien GI, som HJ Hansen er medlem af mod afgiften. Det anførtes, atafgiften førte til, at skrot blev ført til udlandet i stedet for at blive behandlet her i landet. Derhenvistes til fald i aktiviteten i Danmark.Side 2

Skatteministeriet og Miljøstyrelsen undersøgte spørgsmålet.Konklusionen på undersøgelsen, der blev sendt Skatte- og afgiftsudvalget den 16. september1999 var, at der efter udenrigshandelsstatistikken ikke kunne ses nogen stigning i mængderneaf ubehandlet skrot, der sendtes til udlandet. Yderligere viste undersøgelsen, at de danske virk-somheder havde en transportmæssig fordel ved dansk skrot i forhold til udenlandske virksom-heder, samt at de udenlandske gebyrer for deponi var højere end de danske. Yderligere henvi-stes til, at Sverige stod foran indførelse af afgift på affald, der deponeres. Der var således ikkeøkonomisk nogen grund til, at dansk skrot skulle søge til udlandet, selv om der i Danmark be-taltes afgift af shredderaffald. Faldet i aktiviteten blev ikke bestridt, men forklaredes ved, at pri-serne for jern og metal var faldet, hvilket førte til at færre mængder tilførtes industrien. Derregnedes med, at der var ca. 100.000 tons shredderaffald årligt.Genindvindsindustrien bestred undersøgelsen herunder, at der skulle være fejl i udenrigshan-delsstatistikken.Omkring 2001 synes shredderaffald at blive betragtet som farligt affald, der var fritaget for af-faldsafgift.Mængden af shredderaffald, der deponeres som farligt affald, har udviklet sig som følge efteraffaldsstatistikken.Mængde shredderaffald 1.000 t20002001200220032004200520062007 *)2008 *)07267104108131135170200

Kilde, Miljøstyrelsens affaldsstatistik for 2006,2004,2002 og 2000 *) Oplysninger fra Miljøsty-relsen om deponering af shredderaffald, der vil indgå i endnu ikke offentliggjort statistik. For2006 og årene før er der en mindre usikkerhed, fordi shredderaffald i visse år er vist sammenmed ”andet farligt” affald.Det ses af statistikken, at mængden af shredderaffald er steget kraftigt især i 2007 og 2008. Sel-skabets oplysninger om, at selskabet i 2007/2008 deponerede ca. 124.000 tons shredderaffaldafkræftes ikke af den foreløbige statistik, men deponeringen i 2008 herunder fra selskabet harsandsynligvis været særligt store, jf de usædvanligt høje priser på shredderjern i første halvdelaf 2008, har ført til en nedgang af normale lagre af rå skrot.Væksten i mængden og det nuværende niveau for shredderaffald er overraskende og har givetanledning til overvejelser om, hvorvidt shreddervirksomhederne herunder HJ Hansen udnytterde gebyr- og afgiftsmæssige tilskyndelser til at affaldsmateriale med begrænset indhold af jernog metal, men meget affald blive til afgiftsfri shredderaffald.Som anført af HJ Hansen er der to teknologier til behandling af jernskrot, der gør det mere eg-net til brug i smelteværker mv. – sakse teknologien og shredderteknologien. Ved sakse tekno-logien klippes skrottet i mindre stykker, og sælges til smelteværket inklusive affald, der vedSide 3

smeltningen hovedsagligt brænder væk, men også øger slaggeandelen. Ved shredderteknolo-gien sønderdeles affaldet i endnu mindre stykker og affaldet sorteres fra. Skrot med meget af-fald egner sig bedst til shredning, mens fordelen ved shredning i forhold til klipning af skrotmed lidt affald er mindre.Derfor foretrækkes ofte i andre virksomheder at lade skrot med lidt affald klippe i saks, mens atlade skrot med meget affald shredde.HJ Hansen lader efter det oplyste en større del af skrottet shredde. Derfor kunne det forventes,at andelen af skrottet, der blev til affald i gennemsnit var mindre for selskabet end for andreselskaber. Men det er ikke tilfældet. Selskabet anfører dog, at det skyldes, at selskabet bestræ-ber sig på at levere en jern og metal med særligt lidt affald til smelteværkerne, hvorfor en størredel sorteres fra en given rå skrotkvalitet end for andre.Ved vurdering af konsekvenserne for selskabet tages umiddelbart udgangspunkt i, at selskabetvil blive belastet med 36 kr./ton (22,5 pct. af 160 kr.) skrot, der modtages i 2010-2012, og 107kr./t fra 2013 – svarende til 100 kr./t i 2009 prisniveau.Tages der udgangspunkt i den figur, der er vedlagt og regnes med en salgsværdi på i gennem-snit omkring 1.250 kr./t shredderjern, omkostninger inklusive avance på ca. 400 kr./t shredder-jern og indkøb på 850/kr./t shredderjern og 1 ton shredderjern har forudsat 1,3 tons skrot, oggivet 0,3 tons affald vil afgiften i 2010-12 svare til knap 4 pct. af salgsværdien og fra 2013 tilomkring 11 pct. af salgsværdien.Afgiften vil tilsvarende udgøre ca. knap 6 pct. af købsværdien i 2010-2012, men ca. 16 pct. pct.af indkøbsprisen efter 2013.Det skal understreges, at afgiftens andel af salgsværdi og indkøbspriser vil være varierende jf.de forholdsvis store prisudsving.Skatteministeriet er enig med selskabet i, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kan overvælteden højere afgift i højere salgspris.Skatteministeriet er derimod ikke enig med selskabet om, at det vil være umuligt at nedvæltedele af afgiften i lavere indkøbspriser.Efter Skatteministeriets og Miljøstyrelsens undersøgelse fra 1999, hvor afgiften realt var afsamme størrelsesorden som den foreslåede, kunne det ikke påvises at, afgiften førte til ændrin-ger i udenrigshandelen.Skatteministeriet er ikke enig med selskabet i, at det forhold at indkøbsprisen for skrot følgerprisen for færdigvaren nødvendigvis skyldes international konkurrence. Samme virkning vil dervære ved stærk konkurrence mellem de danske virksomheder.Skatteministeriet har dog ikke i 2009 som i 1999 undersøgt virkningerne af afgiften – jf. at derikke er en afgift at undersøge, og vil ikke udelukke, at der i videre udstrækning end i 1999 erinternational konkurrence om at købe rå skrot fra danske leverandører, eller at branchen kon-kurrerer med udenlandske virksomheder om behandling af rå skrot fra udenlandske kilder.Skatteministeriet har således i provenuberegningerne forudsat, at shredder virksomhederne vilkunne overvælte en stor del af afgiften i lavere indkøbspriser, men ikke uden et at der særligtfra 2013 sker et væsentligt fald i mængden af skrot, der vil blive behandlet ved shredning iDanmark, og mindre import/større eksport af rå jernskrot.Allerede i dag er der betydelige forskelle i gebyrer for deponering af shredderaffald, der er påomkring 50 pct. af den endelige afgift, uden at de eller den virksomhed i Danmark, der betalerdet højeste gebyr af den grund har stoppet aktiviteten.Men som nævnt regnes der ikke som i 1999 med, at virkningen af afgiften på aktiviteten er be-tydningsløs, men at afgiften efter 2013 vil føre til en væsentlig reduktion i aktiviteten. Det erSide 4

under forudsætning af, at der ikke inden da findes alternative måder at komme af med shredde-raffald.Det er der imidlertid gode muligheder for. Affaldsafgiften har medvirket til en meget kraftigtreduktion i de affaldsmængder, der deponeres i Danmark. Affaldet er i stedet i større omfangblevet genanvendt eller nyttiggjort som energikilde. Der er dog ikke udsigt til, at shredderaffaldkan blive genbrugt, men derimod er muligheder for at shredderaffaldet kan bruges som energi-kilde.Der er et stort energiindhold i shredderaffald, men i det mindste når shredderaffald forbrændesalene er der visse fyringstekniske problemer – (slagge i ovnen). Ligeledes vil anvendelse afshredderaffald som energi sandsynligvis kræve undersøgelser, forsøg og udvikling før, der kangives tilladelse hertil. Der er således allerede bestræbelser og overvejelser om, at anvendeshredderaffald som energikilde. Men de nuværende gebyr- og afgiftsmæssige forhold er ikkebefordrende for hurtige fremskridt.Det er blandt andet i dette lys, at man skal se den foreslåede gradvise indfasning. Hvis det lyk-kes, at nyttiggøre shredderaffald til energiformål inden udløbet af overgangsordningen, vilvirkningen på aktivitetsniveauet i de danske shreddervirksomheder af afgiften blive langt min-dre.Den betydelige adfærdseffekt på provenuet vil dog ikke falde derved. Når shredderaffald an-vendes til energiformål, vil provenuet fra deponeringsafgiften falde, mens provenuet fra af-faldsvarmeafgifterne stige, men da afgifterne på affaldsvarme bliver de samme som på almin-delig fossil energi, der vil blive fortrængt af shredderaffaldsenergi, vil afgiftsindtægtene faldesvarende til faldet i indtægterne fra deponeringsafgiften.Skatteministeriet regner derfor ikke med nogen større virkning af afgiften på beskæftigelsen iDanmark. Spejlbilledet af at afgiften, som selskabet anfører, udgør en meget stor andel af for-skellen mellem salgs – og indkøbsværdien for skrot er, at hovedparten af beskæftigelsen i bran-chen ikke er knyttet til selve shredningen, men snarere til transport samt køb og salg af skrot,der, uanset om shredningen foregår her eller i udlandet, må forventes fortsat at finde sted.Shredningning er en kapital- og affaldsintensive proces og derfor arbejdskraftekstensiv proces.Shredning er også, som selskabet anfører i det supplerende materiale, en energiintensiv proces.Der bruges store mængder elektricitet til shredning. Forhøjelsen af afgiften på el, der bruges er-hvervsmæssig til proces, vil derfor være mere belastende for shreddervirksomhed end for defleste andre erhverv.

Spørgsmål:

Svar: