Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 7 af 27. oktober 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Kaj-Henrik Ludolph
Spørgsmål 7:
Hvor stor en del af det beløb, der stadig skyldes på de statsgaranterede banklån, skønner ministeren vil kunne inddrives, og hvor meget vil staten alligevel være nød til at give afkald på ved eftergivelse eller afskrivning?
Svar:
Den samlede beholdning af statsgaranteret studiegæld var pr. 31. december 2007 på knap 1,2 mia. kr. Beholdningen har været jævnt faldende i mange år og forventes inden for en 10-års periode at falde til et minimum. Det er behæftet med stor usikkerhed at give et skøn over de fremtidige indbetalinger og nedskrivninger, men det skønnes, at ca. halvdelen af den nuværende beholdning vil blive indbetalt over en 10-års periode, og i samme periode forventes ca. 1/3 af beholdningsmassen nedskrevet.
Et skøn på hele beholdningen, når samtlige lån enten er nedskrevet eller indfriet, vil være på ca. 60 % indbetalinger og 40 % nedskrivninger.
Vi ved imidlertid ikke, hvilke 40 %, der ikke indbetaler.