Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 20 - Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 21 af 12. oktober 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Kaj-Henrik Ludolph
Spørgsmål 21:
Vil den foreslåede § 13, stk. 6, kunne anvendes i situationer, hvor skyldneren selv opfylder betingelserne for at få eftergivelse, men hvor ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen ?
Svar:
Forslagets § 13, stk. 6 indeholder ikke regler om, at der skal foretages en budgetvurdering, hverken af husstandens indkomstforhold eller af skyldnerens egne. Bestemmelsens anvendelsesområde er situationer, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse.
Det er ikke hensigten, at der i sådanne situationer skal foretages en konkret betalingsevnevurdering. Derimod er det hensigten, at eftergivelse skal foretages ud fra et skøn, der vil afhænge af de konkrete særlige forhold i sagen, herunder evt. økonomiske forhold.