J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: J.nr. 08-159502
Dato : 18. november 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 20 - forslag til lov om Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 18 af 7. november 2008.

(L 20 )

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /  Tina R Olsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 18:

”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i restancerne for de seneste år fordelt på restancearter?”

 

Svar:

Indledningsvist skal jeg bemærke, at der løbende er redegjort for udvikling i restancer i både kvartalsrapporter og spørgsmål fra både Folketinget og Skatteudvalget, senest i svar på spørgsmål fra Skatteudvalget nr. 401 af 2. oktober 2008 (2007/08, 2. samling).  

 

SKAT har oplyst:

 

SKATs mål på finansloven for 2008 omfatter henholdsvis et måltal for restancer på skatter og afgifter og et måltal for øvrige restancer.

 

Det første måltal, der er på 9,3 mia. kroner pr. 31. december 2008, omfatter restancer vedrørende A-skat, moms, afgifter, selskabsskat m.v. og restancer vedrørende personskat- og arbejdsmarkedsbidrag samt vægtafgift.

 

Det andet måltal, der er på 14,0 mia. kr. pr. 31. december 2008, omfatter bl.a. underholdsbidrag, forbrugsafgifter, tilbagebetaling af kontanthjælp, bøder, studielån samt sagsomkostninger.

 

På skatte- og afgiftsområdet er restancerne for skatter og afgifter opgjort ultimo 2005, 2006, 2007 samt for 3. kvartal 2008 i figur 1. I den efterfølgende indsatte tabel, tabel 1 er restancerne fremstillet talmæssigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1[1] – Udvikling i skatte- og afgiftsrestancer fra ultimo 2005, 2006 og 2007 og 3. kvartal 2008.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1 – Udvikling i skatte- og afgiftsrestancer fra ultimo 2005, 2006, 2007 og 3. kvartal 2008 angivet i mio. kroner.

 

 

Ultimo 2005

Ultimo 2006

Ultimo 2007

3. kvt. 2008

Personskat og AM-bidrag

             6.213

           5.819

              5.323

              6.207

A-skat, moms m.v.

             2.548

           2.740

              3.064

              5.394

Selskabsskat m.v.

                830

           1.247

              1.094

              4.272

Selskabs- og fondskat fra før 1999

                337

                63

                   61

                 218

Vægtafgift

                  74

                61

                   67

                   78

Udenlandske restancer

 

              152

                 347

                 612

Total

           10.002

         10.082

              9.956

            16.781

 

Som det fremgår af figur 1 og tabel 1 viser 3. kvartal 2008 en meget kraftig stigning på skatter og afgifter i forhold til tidligere år. De samlede restancer er steget til i alt 16,8 mia. kroner. Dette er en stigning på ca. 6,8 mia. kroner set i forhold til ultimo 2007. Denne udvikling er ikke udtryk for den reelle restancestigning. Årsagen til stigningen kan primært henføres til nedenstående 3 forhold, hvilket er nærmere beskrevet i svar på spørgsmål fra Skatteudvalget nr. 401 af 2. oktober 2008 (2007/08, 2. samling).

 

For det første har SKAT i en større sag foretaget en ansættelsesændring vedrørende et tidligere indkomstår, der har udløst en selskabsskat inklusive til dato opgjorte renter på ca. 3,5 mia. kroner. Selskabet har påklaget ansættelsesændringen til Landsskatteretten og søgt om henstand med betaling. SKAT har betinget henstanden af, at selskabet stiller sikkerhed, og indtil henstandssagen er endelig afgjort vil beløbet fortsat figurere i restancetallene. Hvis der kan stilles en betryggende sikkerhed, vil restancen udgå af de samlede restancer og måltallet og afvente udfaldet af klagesagens behandling.

 

For det andet er stigningen en følgevirkning af eIndkomstproblematikken. SKAT har som konsekvens af indfasningen af eIndkomst suspenderet inddrivelsen af A-skatterestancer i 2008 fra januar til august, hvorfor restancerne på A-skat ikke løbende er overført fra hovedkontoen til restancekontoen. Fra september 2008 er der overført A-skatterestancer til restancekontoen i størrelsesordenen 2,5–3 mia. kroner. SKAT vurderer, at en væsentlig andel af disse restancer allerede er betalte, og på nuværende tidspunkt viser gennemgangen, at beløbet på 2,5-3 mia. kroner i første omgang har kunnet reduceres med 1,2 mia. kroner.

 

Påvirkningen af restancekontoen på grund af suspension kan derfor allerede ses i restancetallene, og vil indgå i kvartalsrapporterne til Folketinget fra og med 3. kvartal. Den endelige påvirkning formodes dog først at kunne aflæses i 4. kvartal, idet en mindre del af restancerne først er overført i oktober måned. Efter den ekstraordinære rykkerkørsel i september 2008 er den hidtidige praksis med månedlig rykkerprocedure genindført. 

 

For det tredje har restancerne for moms vedrørende udenlandske virksomheder og selskabs- og fondsskatter før 1999 ikke været tillagt restanceopgørelserne. Skatteudvalget er særskilt orienteret herom, jf. SAU alm. del - Bilag 26 (2008/09) vedrørende SKATs målopfyldelse på restanceinddrivelsen i 2007.

 

På området øvrige restancer er restancerne opgjort henholdsvis ultimo 2005, 2006 og 2007 samt for 3. kvartal 2008 i figur 2. I den efterfølgende indsatte tabel, tabel 2 er restancerne fremstillet talmæssigt.

 

Figur 2 - Udvikling i øvrige restancer fra ultimo 2005, 2006, 2007 og 3. kvartal 2008.

 

 

 

Tabel 2 – Udvikling i øvrige restancer fra ultimo 2005, 2006, 2007 og 3. kvartal 2008 angivet i mio. kroner.

 

 

Ultimo 2005

Ultimo 2006

Ultimo 2007

3. kvt. 2008

Øvrige statslige krav minus politibøder og vægtafgift

                  5.404

              5.538

           5.572

         5.667

Gebyr retsafgift og andet
(Udenlandske krav mv.)

                     130

                 306

              326

            342

Kommunale krav

                  3.049

              4.494

           5.192

         5.891

Politikrav

 

              2.144

           2.759

         3.187

Total

                  8.583

            12.482

         13.849

       15.087

 

Som det fremgår af figur 2 og tabel 2 har restancerne været støt stigende siden fusionen i 2005. Ultimo 3. kvartal 2008 udgjorde øvrige restancer ca. 15,1 mia. kroner.

 

Der har løbende været redegjort nærmere for årsagerne til stigningen senest i kvartalsrapporten for 2. kvartal 2008 SAU alm. del – Bilag 269 (2007/08, 2. samling) samt besvarelsen af spørgsmål fra Skatteudvalget nr. 401 af 2. oktober 2008 (2007/08, 2. samling), hvortil henvises. 

 

Om de primære årsager til stigningen kan kort anføres:

 

Overførte krav fra politiet er steget med ca. 428 mio. kroner siden ultimo 2007, hvilket blandt andet skyldes en forøget overførsel af restancer til inddrivelse siden overtagelse af inddrivelsesopgaven i 2006. Herudover er det konstateret, at der på nogle af bødesagerne ved en fejl er foretaget dobbeltregistrering, således at der er restancer, som har talt med i måltalsopgørelsen to gange. Denne fejl er øjensynlig sket i forbindelse med SKATs overtagelse af inddrivelsen på bødeområdet fra politiet. En foreløbig analyse viser, at der er foretaget dobbeltregistreringer for ca. 92 mio. kroner.  Der er igangsat en fuldstændig analyse af området.

 

Ligeledes er det sket en støt stigning i de kommunale krav siden fusionen med ca. 2,8 mia. kroner.

 

Den registrerede stigning i de kommunale restancer siger ikke noget om SKATs effektivitet i inddrivelsen og er ikke et udtryk for, at SKAT har nedprioriteret inddrivelsen af disse krav. Der er foretaget et bevidst strategiskift i tilrettelæggelsen og prioritering af inddrivelsen. Kommunerne har fortsat opkrævningsopgaven, og hvor stor del af stigningen, der kan henføres til den forskelligartede praksis, der er for, hvornår kommunerne oversender kravene til inddrivelse i SKAT, er uafklaret. Hertil kommer, at en væsentlig men ukendt del af stigningen skyldes, at kommunerne siden ultimo 2005 har oversendt krav til inddrivelse i SKAT, som allerede har været registreret som en restance i kommunerne. Disse overførsler er alene udtryk for, at restancerne nu blot registreres i SKAT mod tidligere i kommunerne.

 

Kommunernes reelle andel af restancerne er kun ca. 1/6, da der er hel eller delvis statsrefusion på hovedparten af kravene.

 

En fælles analyse, der er en del af kommuneaftalen 2009, mellem kommunerne og staten om årsagerne til stigningen samt udviklingen i de kommunale restancer, forventes igangsat i indeværende år. Analysen vil give et samlet overblik over, hvad der er den aktuelle status på området, og hvad der skal gøres ved det.

 

 

 

 

 

 



[1]. SKATs Interne Revision har afgivet rapport vedrørende SKATs mÃ¥lopfyldelse pÃ¥ restanceinddrivelsesomrÃ¥det pr. 31. december 2007 (ultimo 2007). Skatteudvalget er særskilt orienteret om rapporten (SAU alm. del – Bilag 26, 2008/09). For at give et retvisende billede af de totale restancer pr. 31. december 2007 (ultimo 2007) blev der foretaget en omregning til landstotal vedrørende de fejl, der er fundet af Intern Revision i forbindelse med tekniske reguleringer af restancemassen. For de efterfølgende kvartaler er der ikke grundlag for at foretage en sÃ¥dan omregning til landstotal. Med virkning fra 4. kvartal 2008 er der igangsat et arbejde, der fremadrettet skal sikre, at de tekniske reguleringer pÃ¥virker restancemassen korrekt.Â