Dato:            1.december 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2008-12104-200

Sagsbeh.:     tk

Fil-navn:      Dokument 4

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 2, § 35), som Folketingets Finansudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 20. november 2008.

 

Spørgsmål 8:

"Fra hvilken ambulancestation skal der rekvireres ambulancer og andre hjælpekøretøjer til at transportere den forulykkede eller patienten til nærmeste helikopter landingssted fra ulykkesstedet eller fra patientens bopæl, når ulykken er sket i Skagen?"

 

 

Svar:

Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til brug for besvarelse af spørgsmålet. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

 

”Svaret afhænger af, hvor den nærmeste disponible ambulance befinder sig, idet den ikke nødvendigvis befinder sig på ambulancestationen. Normalt modtager vagtcentralen opkald om assistance via alarmcentralen (112) og evt. tillige disponering af lægebil sker ved hjælp af en disponeringsvejledning. Vagtcentralen skal altid sende den nærmeste disponible ambulance til opgaven. Det er derfor ikke muligt at forudsige, hvorfra ambulancen kommer, og hvis det er fra en ambulancestation, da fra hvilken.”

 

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.