Svar:

Der er afgifter på brændsler. Stort set er det alene fossile brændsler, der er belagt med af-gift.Ved Forårspakke 2.0 forhøjes afgiftssatserne for brændsel og afgiftsgrundlagene udvidesved f.eks. ligestilling af decentral og central kraftvarme mv.Det vil give et merprovenu. Merprovenuet før ændret adfærd kan anvendes til nedsættelseaf direkte skat på arbejde samt til den grønne check.Provenutabet ved nedsat skat på arbejde må forventes nogenlunde at følge væksten i BNP.Indkomsterne stiger blandt andet på grund af produktivitetsstigninger.Provenugevinsten ved de højere afgifter på fossilt brændsel må derimod forventes at udgøreen faldende andel af BNP også selv om afgifterne indekseres. Det skyldes, at forbruget afde afgiftsbelagte fossile brændsler i mængde stiger mindre end den mængdemæssige væksti BNP.Forbruget af VE har gennem en længere årrække været stigende. Forbruget af VE forventesogså at stige fremover. Det samlede energiforbrug har derimod været nogenlunde konstanteller samlet svagt stigende. Det forventes også at være gældende fremover. Dermed har derværet, og vil der være en tendens til, at forbruget af fossilt brændsel falder.Ser man bort fra transport gælder det, at væksten og udbredelsen af VE brændsel har væretsærlig stor indenfor de områder, hvor afgifterne er de højeste. Afgifterne på fossilt brændseler højst på forbruget hos husholdninger, ikke- momsregistrerede erhverv samt for rumvar-me i erhverv. Særlig for husholdningerne samt for fjernvarmeleverandører er der en høj VEandel og fortsat vækst.Ved den gældende definition af rumvarme har udviklingen (stagnerende samlet forbrug,mere VE og en større andel kraftvarme) hidtil medført et betydeligt fald i afgiftsgrundlaget.Fra 1972 til i 2007 er det beregnede grundlag blevet reduceret fra ca. 306 PJ til ca. 131 PJ.Det svarer til et årligt fald i grundlaget på ca. 2,5 pct. Det er særligt for fyringsolie, atgrundlaget er faldet og der fortsat forventes mindre salg.Ved beregning af provenuvirkningen er der derfor regnet med, at grundlaget fortsat veduændrede afgifter falder med ca. 2,5 pct. årligt for afgifterne på fossilt brændsel til rum-varme. Det er i øvrigt nogenlunde i overensstemmelse med udsigterne i energifremskriv-ningen fra midten af 2008. For affaldsvarmeenergi regnes der derimod med en stigning påca. 2 pct. årligt. For brændsel til proces er der regnet med et fald i mængderne på ca. ½ pct.pr. år. Fra 2025 er der dog beregningsteknisk forudsat, at grundlagene følger den alminde-lige vækst.Særligt for ligestilling af central og decentral kraftvarme gælder, at provenugevinsten ersærlig stor i de første år. Det skyldes, at ligestillingen betyder, at visse gunstige overgangs-ordninger for visse værker bringes hurtigere til ophør end ellers.Side 2

Ved provenuoverslagene er der ikke skønnet over den nærmere sammensætning af forbru-get af fossilt brændsel til rumvarme. Et sådant skøn vil være mere usikkert end overslagetover udviklingen i det samlede forbrug. I øvrigt ville en sådan opdeling være provenumæs-sigt uinteressant, jf. at der er samme energiafgiftssats for kul, olie og naturgas. Der har så-ledes ikke været behov for specifikke skøn over udviklingen i naturgaspris og -udbredelse.Afgiftsforhøjelserne vil yderligere forstærke tendensen til mindre energiforbrug og størreforbrug af VE. Ved beregningen heraf er forudsat, at en ekstra belastning med 100 mio. kr.uden moms vil føre til et fald i energiforbruget på godt � PJ og yderligere en stigning i for-bruget af VE på godt � PJ, således at fossilt forbrug samlet falder med 0,5-0,6 PJ for hvergang afgifterne stiger 100 mio. kr. Det er i gennemsnit for de forskellige fossile brændsler.Ved et forbrug af naturgas eksklusive forbruget i Nordsøen på omkring 175 PJ vil en stig-ning i prisen for naturgas på f.eks. 1 kr./GJ således føre til et fald i forbruget af naturgas påknap 1 PJ, fordelt ligeligt på mere VE og fald i energiforbruget. Det er under forudsætningaf, at priserne på de andre fossile brændsler stiger tilsvarende. Den pågældende mængdere-aktion er efter 3-5 år. På kortere sigt er effekten mindre. På længere sigt er effekten større.

Spørgsmål 3:

Svar: