Svar:

I bemærkningerne til lovforslag L 207 om forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhver-venes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift påsmøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften sammenfattes miljøvirkningerne af forårs-pakke 2.0.Den samlede virkning skønnes at være en reduktion af bruttoenergiforbruget på godt 16 PJ.Forårspakke 2.0 leverer dermed et væsentligt bidrag til opfyldelsen af en af de centralemålsætninger på klima- og energiområdet om en reduktion af bruttoenergiforbruget på 4pct. i 2020 i forhold til 2006.Dette sker endda samtidig med, at forbruget af VE skønnes at blive øget med 5-6 PJ, ogdermed bidrager til opfyldelsen af en anden af de centrale målsætninger om en VE andel på30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020.Af bemærkningerne til L 207 samt den sammenfattende tabel fremgår, hvordan de enkelteelementer i forårspakke 2.0 bidrager til en reduktion i bruttoenergiforbruget. De væsentlig-ste elementer er den særlige elafgift på 6 øre pr. kWh (knap 8 PJ), energiafgift på erhvervpå 15 kr. pr. GJ brændsel (godt 3 PJ) samt forhøjelse af energiafgift på brændsel med 15pct. (knap 3 PJ). Hertil kommer en række af de andre forslag, der samlet set bidrager medgodt 3 PJ.Afgiftsforhøjelserne i forårspakke 2.0 vil forstærke tendensen til mindre energiforbrug ogstørre forbrug af VE.Ved højere priser på de afgiftsbelagte varer vil forbruget heraf falde af flere årsager. For detførste vil energieffektiviteten stige. Det vil sige, at der bruges mindre energi til fremstillingaf samme varemængde herunder f.eks. opnåelse af den samme komforttemperatur i boligermv. For det andet vil dem, der bruger de energiformer hvor afgiften stiger – fossilt energi –forsøge i stedet at anvende andre energiformer, hvor afgiften stiger mindre – VE. Endeligvil omkostningerne ved at fremstille energiintensive produkter i Danmark stige. Det vil føretil en mindre produktion af energiintensive varer. For de virksomheder, der kan overvæltede højere afgifter i højere priser, vil produktionen falde, fordi der ved højere priser kan af-sættes mindre mængder. For de virksomheder, der har svært ved at overvælte på grund afudenlandsk konkurrence eller fordi danske konkurrenter er mere energieffektive, vil pro-duktionen falde, fordi konkurrenterne, får større andel af markedet.I bemærkningerne er der ved de enkelte elementer anført den forventede virkning. Der eranvendt samme metode som ved afgiftsrationaliseringen fra foråret 2008.Ved beregningen af virkningen er det forudsat, at en ekstra belastning med 100 mio. kr.uden moms vil føre til et fald i energiforbruget på godt � PJ og yderligere en stigning i for-bruget af VE på godt � PJ, således at fossilt forbrug samlet falder med 0,5-0,6 PJ for hvergang afgifterne stiger 100 mio. kr. Det er i gennemsnit for de forskellige fossile brændsler.Såfremt der er tale om afgifter på erhvervenes energiforbrug er der yderligere sket en be-regning af den såkaldte struktureffekt, hvor der er regnet med, at produktionen på danskevirksomheder, der er særligt energiforbrugende, falder, fordi denne produktion fortrængesaf produktion på virksomheder, der bruger mindre energi eller ikke belastes med højere af-Side 2

gifter f.eks. fordi der bruges VE som brændsel eller konkurrenten er lokaliseret i udlandet.Denne beregning har taget udgangspunkt i hvor meget afgifterne vil belaste omkostninger-ne for forskellige virksomheder i forhold til gennemsnittet og forudsat, at produktionen vilfalde svarende til 1,5-5 pct., hvis omkostningerne stiger 1 pct. mere end i gennemsnit.For elektricitet, er der regnet med, at forbruget af almindelig elektricitet i husholdningerfalder med 30 mio. kWh svarende til godt 0,2 pct., når prisen uden moms stiger 1 øre/kWh.En afgiftsforhøjelse vil direkte føre til en prisstigning. Men fald i forbruget fører til enyderligere prisstigning. Det skyldes, at elselskaberne får dækket en del af deres faste om-kostninger ved opkrævning af gebyrer mv., der afhænger af forbruget. Ved et mindre for-brug vil gebyrerne derfor stige. Det samme gør sig gældende for PSO betalingen.Et fald i forbruget af el har en betydelig virkning på det beregnede såkaldte korrigeredebruttoenergiforbrug. Ved beregning heraf forudsættes, at det mindre elforbrug fører til ennedgang i produktionen på danske kraftværker med en elvirkningsgrad på godt 40 pct. Ef-fekten på det korrigerede bruttoenergiforbrug er derfor knap 2,5 gange større.Der henvises i øvrigt til de udførlige bemærkninger.

Spørgsmål 28:

Svar: