Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 190
Offentligt
J.nr. BLST-700-00006Den 15. maj 2009
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 5 ad L 190 - forslag til lov om
ændring af råstofloven (Ophævelse af fartøjsgodkendelsesordningen
og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på
havet m.v.) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål 5
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. april 2009 fra Forenin-gen af Danske Ral- og Sandsugere, jf. L 190 - bilag 5.Svar
Da spørgsmålet omhandler den danske konkurrencelov og EU-konkurrenceret, har jeg oversendt spørgsmålet til økonomi- og erhvervsmi-nisteren. Konkurrencestyrelsen har oplyst følgende:”Henvendelsen fra Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere giveranledning til at understrege, at en eneretslængde bør fastsættes påbaggrund af en samlet vurdering af konkurrencehensynet på markedet, detforventede investerings- og omkostningsniveau samt hensynet tilforsyningssikkerheden.Vedrørende den gældende eneretsperiode på 10 år har Kommissionen, isin åbningsskrivelse af 18. oktober 2006, bl.a. udtalt:”Råstoflovens § 19 og § 20, stk. 2, og den dermed forbundneforvaltningspraksis kan forventes at begrænse den frie udveksling aftjenesteydelser i medfør af EF-traktatens artikel 49.…Hvad angår § 20, stk. 2, i råstofloven, er der ingen miljømæssige ellerforsyningssikkerhedsmæssige grunde til at udstedeefterforskningstilladelser for perioder på op til 10 år med tilhørendefortrinsstilling ved senere ansøgning om indvindingstilladelse.Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
…3. KonklusionKommissionen for Det Europæiske Fællesskab er derfor af denopfattelse, at Kongeriget Danmark ved at vedtage og bibeholde § 19og § 20, stk. 2, i Lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30.juni 1997, og den dermed forbundne forvaltningspraksis har tilsidesatsine forpligtelser efter EF-traktatens artikel 49.”EU-Kommissionen vurderer legitimiteten af varigheden af enerettigheder udfra en proportionalitetsbetragtning, hvor man på den ene side har hensynettil forsyningssikkerheden og miljøet, på den anden side hensynet til den fribevægelighed.Det kan desuden oplyses, at det i forbindelse med et offentligt indkøbgælder, at kontrakter efter Konkurrencestyrelsens opfattelse normalt ikkebør have en varighed på mere end 3-5 år, medmindre særlige forhold gørsig gældende. Eksempelvis fastsætter EU’s udbudsdirektiv en maksimalkontraktslængde for rammeaftaler på 4 år.Endvidere har Konkurrencerådet, i en henvendelse til miljøministeren af 22.juni 2005, bl.a. udtalt:”… at bestemmelsen i råstoflovens § 20, stk. 2, om muligheden for atopnå eneret til indvinding af råstoffer fra havbunden er omfattet afkonkurrencelovens § 2, stk. 2, og kan have skadelige virkninger forkonkurrencen.”Fordelen ved at eneretsoperatøren tildeles en kort eneretsperiode er, atandre aktører ikke udelukkes i uproportionalt lang tid. Markedsaktørerne vildermed fortsat have incitament til at forbedre produktivitet og ydeevne forpå sigt at få adgang til eneretsområdet. En eneretsperiode skal på denanden side have en sådan længde, at auktionsomkostningerne ikke bliverfor store, og virksomhedernes investeringslyst ikke hæmmes som følge affor stor usikkerhed ved at foretage investeringen.Lovforslaget findes at være udtryk for en fornuftig og pragmatisk løsning,hvor eneretslængden til enhver tid fastlægges konkret på baggrund afkonkurrencehensynet på markedet, det forventede investerings- ogomkostningsniveau, hensynet til forsyningssikkerheden samt hensynet tilden fri bevægelighed. Konkurrencestyrelsen er ikke – sml. ogsåKommissionens åbningsskrivelse – bekendt med forhold, der genereltbegrunder en eneret på længere end 5 år. Der er imidlertid med lovforslagetgivet mulighed for, at der kan meddeles eneretslængder på mere end 5 år,hvis særlige forhold gør sig gældende.”
2
