L 189 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 18, at præcisere kommune for kommune, hvilke af de 40 kommuner, ministeren mener der er henholdsvis overkompenseret og underkompenseret, til indenrigs- og socialministeren

Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 20. maj2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 20 (KOU ad L 189). Spørgsmålene er stillet efter ønskefra Flemming Bonne (SF).

Spørgsmål nr. 20:”I forlængelse af ministerens svar til borgmester Lars Erik Hornemann af 19.maj 2009 jf. L 189 svar på spørgsmål 18 bedes ministeren præcisere kom-mune for kommune, hvilke af de 40 kommuner, ministeren mener der erhenholdsvis overkompenseret og underkompenseret siden ministeren me-ner, at kunne fastslå "Der kan således ikke....konstateres, at de omtalte 40kommuner over en bred kam skulle være underkompenseret i det samledetilskuds- og udligningssystem".”

Svar:I mit svar af 19. maj 2009 til borgmester Lars Erik Hornemann, SvendborgKommune, forholder jeg mig til den fynske kritik af opgørelsen af det socio-økonomiske udgiftsbehov i udligningen, jf. mit svar på spørgsmål nr. 18.I mit svar redegør jeg for, at udligningssystemet skal ses i sin helhed, nårsystemets funktion skal vurderes. Man kan ikke – som de fynske kommunerlægger op til – se isoleret på en sammenligning af de socioøkonomiske ud-giftsbehovskriterier med en afgrænset del af kommunernes udgifter på so-ciale udgiftsområder. Man kan således ikke realistisk set skelne helt skarptmellem sociale og ikke-sociale udgifter.Endvidere har jeg fremhævet, at er der en tendens til, at de kommuner, derskulle være ”underkompenserede” i forhold til sociale udgifter efter den me-tode, som de fynske kommuner anvender, så vil de kunne opgøres til atvære i den omvendte situation, når det drejer sig om de øvrige udgifter. Det

er altså vel og mærke, hvis man udbredte denne metode til en betragtning afde øvrige opgjorte udgiftsbehov.Men i den forbindelse må det også tilføjes, at denne slags sammenligningermellem indeks og faktiske udgifter må behandles med varsomhed. Der vilnemlig ikke skulle være et fuldstændigt sammenfald. Det er jo ikke hensig-ten, at det er den enkelte kommunes faktiske udgifter, der skal lægges tilgrund for udligningen. Tværtimod er udligningen baseret på objektive kriteri-er, således at denne ikke påvirkes af f. eks. et højt serviceniveau eller mang-lende effektivitet.Herudfra er det min konklusion, at der ikke på baggrund af de fynske kom-muners kritik er et grundlag for at konstatere, at de 40 kommuner over enbred kam er underkompenserede i forhold til det samlede tilskuds- og udlig-ningssystem. I forlængelse heraf foreligger der ikke et sagligt grundlag for atkategorisere de enkelte kommuner som over- eller underkompenserede i detsamlede tilskuds- og udligningssystem.