L 189 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådsspørgsmål A

Svar:Det er det talte ord, der gælder.Nedenfor følger et samlet talepapir, der har ligget til grund for den mundtligebesvarelse af samrådsspørgsmål A, B, C og D.Svar på spørgsmål A:Disse fire samrådsspørgsmål handler jo alle om aspekter af udligning. Jeg vilderfor her gerne indledningsvist slå fast, at formålet med det kommunaleudligningssystem er at skabe nogenlunde ensartede økonomiske vilkår forkommunerne. Det betyder, at alle kommuner med en given udskrivningspro-cent bør være i stand til at tilbyde borgerne nogenlunde det samme service-niveau.For det er jo en realitet, at alle kommuner er pålagt at varetage de sammeopgaver. Men deres udgangspunkt er forskelligt – både på indtægtssiden ogpå udgiftssiden. Udligningen er således en forudsætning for, at kommunerneer i stand til at løse deres opgaver uden betydelige forskelle i kommunernesskatteprocenter og serviceniveau.

Der tilstræbes med andre ord en sammenhæng mellem skat og service i denenkelte kommune. Den sammenhæng er blevet styrket ved udligningsrefor-men i 2007, som blandt andet øgede udligningsniveauet væsentligt. Samti-dig er det væsentligt at sige, at vi jo ikke tilstræber at udligne alle forskellemellem kommuner fuldstændigt. Det ville jo fratage kommunerne incitamenttil at forbedre egen økonomiske situation, og det tror jeg, der er bred enig-hed om, ville være uhensigtsmæssigt. Også KL har i øvrigt ved tidligerelejligheder givet udtryk for at være enig i dette synspunkt.Endelig er der tale om, at ethvert udligningssystem har en vis grovhed i sineberegninger. Der er altså ikke tale om en krone-til-krone refusion, men etsystem der hviler på et vist antal objektive kriterier. Hvis vi skulle genindførerefusionssystemerne fra gamle dage, ville vi blot belønne de kommuner,som havde de højeste udgifter – uanset om de var effektive eller ej – og viville også bevæge os væk fra det reelle selvstyre.Vedrørende de konkrete kommuner, der nævnes, kan jeg naturligvis ikkekommentere konkrete budgetmæssige dispositioner, som disse kommunertidligere eller fremtidigt måtte foretage. Jeg kan blot konstatere, at enhverkommune har en budgetudfordring og kan komme ud for at skulle revideresin økonomi, hvis forbruget ikke svarer til ressourcerne.Men med hensyn til de oplysninger, der gives i spørgsmålet, må de giveanledning til undren. Lad os f.eks. tage Langeland. De har landets højesteudskrivningsprocent, men den ligger på 27,8 pct. – ikke på 35,1. I hvert faldkan jeg konstatere, at de nævnte kommuners udskrivningsprocenter variererfra 24,6 procent – som er under landsgennemsnittet på 24,8 procent – til27,8 procent.Serviceniveauet kan heller ikke genkendes. Set ud fra den måde, som ser-viceniveauet er opgjort på i Indenrigs- og Socialministeriets kommunale nøg-letal, er der af de nævnte kommuner i spørgsmåletbådekommuner, der haret serviceniveau over landsgennemsnittet,ogkommuner, der har et service-niveau under landsgennemsnittet. Langeland har eksempelvis i 2008 et ser-viceniveau, der ligger ca. 3 pct. over landsgennemsnittet.Det opgjorte serviceniveau kan i et vist omfang være påvirket af kommunaleforskelle i produktivitet ved frembringelsen af de kommunale serviceydelser.Derfor skal der naturligvis tages et vist forbehold ved den slags opgørelser.Men billedet er altså alt i alt meget nuanceret. Lad mig også lige nævne, atfem af de seks kommuner var blandt vinderne på udligningsreformen. Ge-vinsten varierede fra 0,21 skattepoint til 1,76 skattepoint. Der blev netop meddenne reform flyttet nogle penge til udkantskommuner.

Helt konkret kan jeg nævne, at der i forbindelse med 2007-finansieringsreformen blev gennemført en række ændringer i finansierings-systemet, der har tilgodeset netop kommuner i udkantsområder. Jeg kannævne:I opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov blev indført et kriteriumfor geografisk tilgængelighed. Kriteriet sigter mod at tage højde forsærlige udgiftsforhold forbundet med større afstande i spredt befol-kede områder.I opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov blev indført et kriteriumfor nedgang i befolkningstallet. Kriteriet afspejler strukturelle pro-blemstillinger for kommuner, som oplever en tendens til fald i befolk-ningen. Og det har ikke mindst været et problem i udkantskommu-ner.Der blev indført en særskilt udligning af kommunernes indtægter fraselskabsskat, der ikke hidtil havde været omfattet af udligningen.Denne udligning er også med til at sikre et mere lige økonomisk ud-gangspunkt for de kommuner, som har lave indtægter fra selskabs-skat. Ikke mindst udkantskommuner er jo sædvanligvis ikke begun-stiget med at have store virksomheder beliggende.Kommunernes tidligere andele af skatteindtægter fra ejendomsvær-diskat, skat af aktieindkomster og pensionsafgifter overgik ved re-formen til staten, og kommunerne blev kompenseret over bloktil-skuddet fordelt efter indbyggertal, hvilket også har bidraget til atskabe mere lige økonomiske vilkår for kommunerne med lave ind-tægter fra disse skatter.

Blandt de seks kommuner, der nævnes, er der faktisk også tre kommuner,nemlig Langeland, Bornholm og Lolland, som har haft særlige økonomiskeproblemer. Disse kommuner – og de kommuner som de har været sammen-lagt af – har blandt andet som følge af befolkningssammensætning og enmindre gunstig regional udvikling igennem en lang årrække nok haft særligtbetydelige økonomiske udfordringer. Men derfor blev der også i udlignings-reformen skabt et særligt instrument – de såkaldte flerårige udviklingsaftalermellem kommunerne og Indenrigs- og Socialministeriet. Herved tilføres dertil disse kommuner betydelige beløb, som ikke er omfattet af det generelleudligningssystem.Ved finansieringsreformen er der således gennemført en række ændringer idet kommunale finansieringssystem, som netop har haft til formål at givekommunerne i alle dele af landet – og ikke mindst i udkantsområderne -mere lige økonomiske muligheder.

Ministeriet vil selvfølgelig også være opmærksomt på, om der fremover ogsåkan være særlige økonomiske udfordringer for visse kommuner, som mulig-vis ikke fuldt ud opfanges af det generelle system. Men samtidig skal ogsådisse kommuner håndtere de økonomiske udfordringer og budgetmæssigeproblematikker, som der nu engang hører med til at være en kommune.**Svar på spørgsmål B:Der er også her noget underligt ved de opgivne skatteprocenter – men laddet ligge.Lad mig i stedet starte med at slå fast, at jeg ikke er enig i den kritik de fyn-ske kommuner har rettet mod udligningen. Kritikken er efter min opfattelseensidig og delvist misforstået.De fynske kommuner retter deres kritik mod et enkelt element i udligningen,men udligningen bør ses i sin helhed: Det er udligningssystemet som hel-hed, der skal ramme bedst muligt.De fynske kommuner har taget et enkelt element ud af sin sammenhæng isystemet – opgørelsen af sociale udgiftsbehov. Her kommer kommunernefrem til, at de ”underkompenseres”, når det opgjorte sociale udgiftsbehovsammenholdes med kommunernes realiserede sociale udgifter - når disseudgifter vel og mærke defineres skarpt som primært overførsler og det spe-cialiserede sociale område.Her kan jeg fremhæve, at der er en tendens til, at de kommuner, som i sy-stemet ud fra denne metode kan siges at blive ”underkompenseret” i forholdtil de sociale udgifter, samtidig ”overkompenseres” på de øvrige udgiftsom-råder. Det gælder udpræget de fynske kommuner. F.eks. Svendborg. Og detomvendte gælder så i øvrigt andre kommuner f.eks. en stor del af vestegns-kommunerne, f.eks. Ishøj Kommune. Så med den argumentation skulle vialtså flytte betydelige beløb fra Ishøj til Svendborg, fordi Svendborg har be-regnet at være underkompenseret på det sociale område – hvor Ishøj ser udtil at være overkompenseret. Men det omvendte gør sig jo gældende vedrø-rende de ikke-sociale udgifter.Men realiteten er, at man ikkekanskelne helt så skarpt mellem sociale ogikke-sociale udgifter. Dervili nogle mere socialt belastede kommuner ogsåske en påvirkning fra kommunens sociale struktur til udgifterne til f.eks. dag-institutionsområdet, til folkeskoler, til forebyggelse og ældrepleje. Det er der -så vidt det nu er muligt - søgt at tage højde for i opgørelsen af socioøkono-miske udgiftsbehov. Men det tager de fynske kommuners kritik ikke højdefor.

Jeg kan derfor ikke anerkende de fynske kommuners kritik om, at netop dekommuner lider under såkaldte ”klare skævheder” i udligningen.Jeg kan derimod anerkende, at der fortsat kan være behov for at udvikle detkommunale finansieringssystem, så det løbende tilpasses til de udfordringer,som kommunerne står overfor. Og det er også rigtigt, at netop de objektiveudgiftsbehovskriterier, og herunder de socioøkonomiske kriterier, er et cen-tralt element.Der er således en forståelse mellem partierne bag opfølgningen på finansie-ringsreformen om, at der med forholdsvis jævne mellemrum kan være behovfor at følge op på, om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i udlignin-gen fortsat er dækkende for de faktiske forhold – og i forlængelse heraf erdet aftalt, at der igangsættes et nyt arbejde om udgiftsbehovsopgørelsen iIndenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg.Det er i den sammenhæng vigtigt, at eventuelle behov for justeringer i opgø-relsen kan underbygges af et solidt fagligt grundlag, hvilket en analyse iudvalget af regnskabsoplysninger for de tre år 2007, 2008 og 2009 forventesat kunne give.Eventuelle justeringer i udligningen vil herefter blive drøftet senest ved års-skiftet 2010/2011 med henblik på at få virkning fra 2012.**Svar på spørgsmål C:Som jeg nævnte i mit svar på samrådsspørgsmål B, er den fynske kritik afudligningen efter min mening ensidig og delvist misforstået. Kritikken rettersig mod en del af udligningen, der vedrører opgørelsen af det socioøkono-miske udgiftsbehov.Jeg ved, at de fynske kommuner oprindeligt foreslog, at der i en overgangs-periode kunne etableres f.eks. en særlig kompensationsordning, som skullegå ud på, at halvdelen af forskellen mellem de faktiske sociale udgifter ogdet opgjorte sociale udgiftsbehov i udligningen skulle kompenseres. Det måjeg afvise alene af den grund, at det ville være en delvis genindførelse afgenerelle refusionsordninger, som blot belønner høje udgifter. Jeg ved også,at de fynske kommuner har rejst krav om andre former for særordninger,som formodentlig skulle ligge tæt op af de beregninger, de selv har foreta-get.Men sat lidt på spidsen, tror jeg ikke, det er holdbart, hvis netop de 40 kom-muner - dvs. de oprindelige 6 fynske og de 34 kommuner, der har tilsluttetsig - alene på baggrund af de fynske kommunernes kritik, skulle have ensærlig ordning på bekostning af de 58 øvrige kommuner. Det vel at mærke

før der foreligger saglig og grundigt gennemarbejdet dokumentation for be-hovene.Som sagt, nu ser Finansieringsudvalget nærmere på opgørelsen, og lad osså afvente et sagligt grundlag, før vi drager forhastede konklusioner.Når det er sagt, så kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, at der kan være kom-muner, som ud fra en samlet vurdering af deres økonomiske situation, måanses for at være i en sådan økonomisk presset situation, at der kan værebehov for f.eks. at se på de midler, der er afsat til særligt vanskeligt stilledekommuner.Det er et spørgsmål, jeg gerne vi drøfte med KL i de kommende kommune-forhandlinger.**Svar på spørgsmål D:I forlængelse af, hvad jeg tidligere har svaret, kan jeg ikke anerkende, at dergenerelt skulle være skævheder i tilskuds- og udligningssystemet.Men jeg kan derimod anerkende, at der er behov for fortsat at udvikle detkommunale finansieringssystem, så det løbende tilpasses til de udfordringer,som kommunerne står overfor.Det er derfor også aftalt med partierne bag udligningsaftalen, at der i denkommende tid på ny skal ses på, hvordan de kommunale udgiftsbehov op-gøres i udligningssystemet.Det er aftalt, at der snarest – medio 2009 – udarbejdes et kommissorium fordet fortsatte arbejde i Finansieringsudvalget med henblik på at eventuellefremadrettede justeringer kan drøftes senest ved årsskiftet 2010/2011, derså kan få virkning fra 2012.Jeg går så selvfølgelig ud fra, at Finansieringsudvalget inddrager alle fore-liggende vurderinger og undersøgelser – og naturligvis også de fynskekommuners. Jeg kan nævne, at også en række østjyske kommuner har hen-vendt sig om blandt andet udgiftsbehovsudligningen. Men udvalget har ogsåselv mulighed for at iværksætte selvstændige undersøgelser.Det er, hvad der er aftalt omkring Finansieringsudvalgets fortsatte arbejdeom opgørelsen af udgiftsbehovet i udligningen. Men som jeg nævnte i mitsvar på spørgsmål nr. C, er jeg også åben overfor at drøfte spørgsmål omøkonomien i kommuner, som måtte opleve at være i en særlig presset situa-tion.