Samrådsspørgsmål C

”Idet der bl.a. henvises til de af ministeren afgivne besvarel-ser og den på L 185 - bilag 14 omdelte henvendelse fraKommunernes Landsforening, ønskes en drøftelse af den afministeren foreslåede finansieringsmodel og herunder navn-lig af alternative finansieringsmodeller samt af, hvorledes detkan sikres, at lønmodtagernes retsstilling ikke forringes.”

Besvarelse af samrådsspørgsmål C

Lad mig starte med at knytte et par bemærkninger til den fi-nansieringsmodel, som er fremsat i lovforslaget.Kommunerne vil blive fuldt ud kompenseret for deres mer-udgifter til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige, nårde overtager ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats.Kommunerne kompenseres derudover under ét for stigningeri ledigheden, men der tages også hensyn til regionale forskel-le, så landsdele med en ugunstig ledighedsudvikling ikkerammes hårdere end øvrige landsdeleFor at sikre bæredygtigheden i den enkelte kommune vedsærligt store udsving i ledigheden indføres en forsikrings-ordning, som indebærer en kompensation til kommuner, derhar en ledighedsudvikling, som er 5 procentpoint dårligereend landsdelsgennemsnittet.I finansieringsmodellen lægges der altså stor vægt på, atkommunerne ikke skal betale for udgifter, de ikke selv er

herrer over. Samtidig skal det dog også kunne betale sig forkommunerne at yde en aktiv indsats, der får de forsikrede le-dige i job. Det skylder vi de ledige.Kommunerne belønnes derfor for at yde en aktiv indsats ved,at staten refunderer 75 procent af dagpengeudgifterne i akti-ve perioder og 50 procent i passive perioder.Derudover vil det altid kunne betale sig for kommunerne atfå deres ledige borgere i job. For på den måde sparer kom-munerne udgifter til offentlige forsørgelsesydelser og tjenerpenge på skatteindtægter.Finansieringsmodellen tilskynder altså kommunerne til at fåderes ledige borgere i job, men straffer dem ikke for stignin-ger i ledigheden, de ikke selv er herrer over.

Alternativ finansieringsmodel

Kommunernes Landsforening har foreslået, at det såkaldtegrundtilskud i finansieringsmodellen i al fremtid skal tageudgangspunkt i de faktiske udgifter til ledigheden i den en-kelte kommune 2 år forinden.I regeringens forslag sikrer den særlige overgangsordning, atden enkelte kommune kompenseres for de faktiske udgiftertil og med ledighedsniveauet for 2009.Hvis KL’s forslag følges, så indebærer det, at den enkeltekommune får dækket alle deres udgifter forbundet med le-dighed – dog med 2 års forsinkelse.Hvis en kommune eksempelvis gør det rigtig godt og får re-lativt mange ledige i arbejde, så vil det blot medføre, at deresbeskæftigelsestilskud 2 år senere blev tilsvarende nedsat.

Man fjerner altså fuldstændig de økonomiske incitamenterfra finansieringsmodellen og undergraver hele ideen om, atdem, der bærer ansvaret, også skal bære udgiften.Jeg vil også fremhæve, at KL’s formand Erik Fabrin tidligerehar udtrykt tilfredshed med regeringens forslag til finansie-ringsmodellen, og han har udtrykt sin glæde over, at regerin-gen har lyttet til KL’s synspunkter.

Lønmodtagernes retsstilling

Med hensyn til formuleringen i spørgsmålet om lønmodta-gernes retsstilling kan jeg forstå, at der henvises til sammen-lægningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn og Ankestyrel-sens Beskæftigelsesudvalg. Her må jeg gentage mig selv frasamrådet for to uger siden om netop denne problemstilling:Der er ikke nogen grund til at være bekymret for retssikker-heden i forhold til en sammenlægning af de 2 klageinstanser.Alle, der kan få behandlet deres sag i Arbejdsmarkedets An-kenævn i dag, vil fremover kunne få behandlet deres sag iAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Behandlingen vil des-uden være lige så intensiv, som den er i dag. Også reglerneog rammerne for sagernes behandling vil være de samme –eller mindst lige så gode, som de er i dag.Hermed vil jeg så mene, at hver en sten om lønmodtagernesretssikkerhed er blevet vendt.