L 184 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, Ministeren bedes oversende talepapiret fral samråd den 27. maj 2009 om samrådsspørgsmål E-G, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål:Spørgsmål E/D:”Idet henvises til statsrevisorernes beretning 12/2008 omkommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælps-modtagere og statsrevisorernes bemærkninger hertil anmo-der udvalget om ministerens kommentarer til den afRigsrevisionen og statsrevisorerne fremførte kritik.”Spørgsmål F/E:”Ministeren bedes redegøre for, hvilke overvejelser beret-ningen giver anledning til for så vidt angår at stoppe kom-munaliseringen af jobcentrene.”Spørgsmål G/F:”Hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af Kom-munernes Landsforenings henvendelse på L 185 – bilag 14og svar på L 185 spørgsmål 41 med henblik på at sikre, atingen kommuner taber på kommunaliseringen?”Svar:Udvalget har stillet de samme 3 spørgsmål til henholdsvisL 184 og L 185. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.Bemærkninger til Rigsrevisionens kritik (sp. E/D)Vi ved, at en aktiv beskæftigelsesindsats er vejen til flere iarbejde. Regeringen har derfor gennem de sidste syv et halvtår gjort op med tidligere tiders politik og menneskesyn. Vimener ikke, at ledige kontanthjælpsmodtagere skal overladestil passiv forsørgelse. Og vi mener ikke, at fokus og investe-

ringer i den aktive beskæftigelsesindsats kun skal komme deforsikrede ledige til gode.Regeringen har derfor gennem en lang række reformer lagtvægt på, at ingen borgere må overlades til sig selv på passivoffentlig forsørgelse.Men vi er ikke i mål endnu. Rigsrevisionens undersøgelse afjobcentrenes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælps-modtagere viser blandt andet, at mange jobcentre ikke sikrer,at kontanthjælpsmodtagerne får den aktive indsats, som dehar krav på. Dette ved vi også godt fra de løbende målingerpå jobindsats.dk. Så det kommer ikke bag på mig.Det viser derimod, at det er et langt sejt træk at sikre, at alleborgere, og det gælder ikke mindst dem, der har svært ved atfinde fodfæste på arbejdsmarkedet, får en hyppig og aktivhjælp af jobcentrene.Men vores politik virker. I løbet af de seneste fem år er an-tallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 28.000 personer.Kommunerne har da også forbedret deres indsats, så flerekontanthjælpsmodtagere får samtaler og tilbud til tiden. Nyetal fra Jobindsats.dk viser, at siden 2004 er andelen af kon-tanthjælpsmodtagere, der får deres første tilbud til ti-den, steget fra 49 til 63 procent. Og andelen af samtaler, dergives til tiden, er steget fra 54 til 79 procent siden 2006,hvor de første målinger foreligger.Men det er stadig ikke godt nok. Det er uacceptabelt, atmange kommuner ikke formår at give kontanthjælpsmodta-gere tilbud til tiden. Rigsrevisionens undersøgelse senderderfor et stærkt signal til landets borgmestre om, at de skalhave større fokus på, at alle borgere får den aktive og jobret-tede beskæftigelsesindsats, som de har krav på.

Til gengæld overrasker det mig, at kommuner har modtagetrefusion, som de slet ikke er berettiget til. Jeg kan på ingenmåde være vidne til, at kommuner modtager refusion for enindsats, som de slet ikke har gennemført. Det går ikke kunud over statens pengekasse. Det går også ud over de borgere,som ikke får de tilbud, de har krav på.Vi har derfor indskærpet meget kraftigt over for landetsborgmestre, at det her ikke er godt nok. Kontanthjælpsmod-tagere skal have en aktiv beskæftigelsesindsats, og de skalhave den til tiden. Og kommunerne skal have styr på, hvor-dan de konterer deres udgifter.For at understøtte arbejdet med den aktive beskæftigelses-indsats i kommunerne har jeg derfor lanceret en handlings-plan med seks initiativer.For det første er der sket en kraftig indskærpelse over forlandets borgmestre om at rette hurtigst muligt op på den ak-tive beskæftigelsesindsats og refusionen af kontanthjælpsud-gifter.For det andet vil Beskæftigelsesministeriet iværksætte en fo-kusrevision i regnskaberne for 2010, hvor de kommunale re-visorer foretager en særlig stikprøvebaseret revision af denaktive beskæftigelsesindsats.For det tredje bliver der oprettet en task force med eksterneeksperter i hver beskæftigelsesregion. Task forcen skal bi-drage til at effektivisere jobcentrenes arbejdsgange, når job-centrene holder jobsamtaler og giver aktive beskæftigelses-tilbud til borgerne.For det fjerde sker der en intensiv formidling af best practicepå tværs af jobcentre. De gode jobcentre skal inspirere demindre gode jobcentre.

For det femte bliver det lovbestemte visitationstilsyn målret-tet de kommuner, der har særlige problemer med at afholdesamtaler til tiden. Resultaterne af tilsynet skal indgå aktivt ibeskæftigelsesregionernes dialog med jobcentrene.For det sjette vil jeg i løbet af efteråret fremsætte et lovfors-lag med henblik på at sikre, at jeg får en generel bemyndi-gelse til at fastsætte nærmere retningslinjer om de kommuna-le revisorers tilsyn på beskæftigelsesområdet.En aktiv beskæftigelsesindsats for alle ledige er som sagt vo-res klare mål, og jeg synes, vi er nået et pænt stykke ad ve-jen.Stoppe kommunaliseringen af jobcentrene (sp. F/E):Til spørgsmålet om, hvorvidt jeg vil stoppe kommunaliserin-gen af jobcentrene, kan jeg meget klart sige, at det indgår ik-ke i mine overvejelser.Jobcentre med én ledelse, én økonomistyring og en samletfinansiering vil være bedre rustet til fremtidens udfordringerend jobcentre med to af hver. Omorganiseringen vil frigøreressourcer fra den daglige administration som i stedet kanbruges på at skaffe ledige i arbejde.Og lad os så få aflivet myten om, at omorganiseringen vilskabe kaos i jobcentrene. Faktum er, at medarbejderne alle-rede i dag arbejder i jobcentrene, og at de skal lave det sam-me som før. De skal ikke flytte arbejdsplads – ja, de flesteskal ikke engang flytte skrivebord. Der er tale om en organi-satorisk omlægning, hvor nogle af medarbejderne får ny ar-bejdsgiver.Tidspunktet for en omorganisering er velvalgt, da det vil fri-give ressourcer til ledige og virksomheder. Det er der særligtbrug for nu, hvor vi oplever stigende ledighed.

Finansieringsmodel (sp. G/F)KL har i sin henvendelse ønsket, at kommunerne får fulddækning for alle udgifter, der er forbundet med beskæftigel-sesindsatsen. Dermed er der ingen incitamenter tilbage.Det kan i KL’s model ikke betale sig økonomisk for den en-kelte kommune at gøre en særlig indsats for at nedbringe le-digheden, fordi tilskuddet til kommunen reduceres svarendetil faldet i ledigheden i kommunen. Dermed forsvinder helehensigten med finansieringsomlægningen.Det har hele tiden været hensigten med aftalen om at kom-munalisere beskæftigelsesindsatsen, at kommunernes over-tagelse af finansieringsansvaret for de forsikrede ledige skul-le skabe incitamenter, der belønner kommuner, der gør ensærlig god indsats for at nedbringe ledigheden.I det lovforberedende arbejde har regeringen været megetopmærksom på, at finansieringsomlægningen ikke måtte gåud over den økonomiske bæredygtighed i kommunerne. Det-te hensyn har vejet særligt tungt i lyset af den aktuelle øko-nomiske afmatning og den stigende ledighed.Regeringens forslag til finansieringsmodel indeholder da og-så en række elementer, der beskytter den enkelte kommunemod uforholdsmæssigt store stigninger i udgifterne som føl-ge af stigende ledighed. Der er særligt høje refusionsprocen-ter og kommunerne kompenseres for alle udgifter i starten afledighedsperioden.Endelig er der i modellen indbygget en forsikringsordning,der sikrer at ingen kommuner fra det ene år til det andet kanfå så store stigninger i udgifterne, at det får betydning for fxkommunens øvrige udgifter på velfærdsområdet.

Det fremgår da også af mine svar til udvalget, at de økono-miske konsekvenser for den enkelte kommune af selv megetstore stigninger i ledigheden er begrænsede.Alt i alt er regeringens finansieringsmodel afbalanceret ogsikrer på den ene side, at der gradvis bliver incitamenter til atgøre en særligt god beskæftigelsesindsats og på den andenside, at ingen kommuner får urimelige økonomiske byrdersom følge af stigninger i ledigheden.Jeg må derfor afvise KL’s forslag, da det som sagt fjerner al-le incitamenter og i øvrigt henvise til, at KL tidligere har an-erkendt, at regeringens finansieringsmodel giver en god be-skyttelse mod urimelige forringelser af den enkelte kommu-nes økonomi.