Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 18 - Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1 af 4. november 2008.
Kristian Jensen
                                                                / Ivar Nordland
Spørgsmål 1: Ministeren bedes oplyse, hvor langt fremme de andre nordiske land er med godkendelse af protokollen, og hvornår ministeren forventer, at protokollen træder i kraft.
Svar: Efter protokollens artikel XIII træder den i kraft den fjortende dag efter den dag, hvor samtlige parter har meddelt det finske finansministerium, at protokollen er godkendt, hvorefter den har virkning for skatter, som fastsættes for skatteår, som begynder den 1. januar i det følgende kalenderår eller senere.
Norge og Sverige har oplyst, at de to lande er parat til at give meddelelse om godkendelse af protokollen. Finland har den 5. november oplyst, at et lovforslag om protokollen ventes vedtaget af parlamentet om 2 – 3 uger. Færøerne oplyste samme dag, at Lagtinget ventes at godkende protokollen primo december 2008. Island har den 6. november oplyst at være parat om en uge til at give meddelelse om godkendelse af protokollen.
I denne forbindelse vil jeg bebude, at jeg vil fremsætte et ændringsforslag til lovforslagets § 3, hvorefter loven træder i kraft den 15. december 2008. Â
Jeg forventer herefter, at samtlige parter kan sende det finske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af protokollen sÃ¥ tidligt, at protokollen kan fÃ¥ virkning for skatter, der vedrører indkomstÃ¥r, der pÃ¥begyndes den 1. januar 2009 eller senere.Â