L 176 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om
finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter. (Forhøjelse af indskydergarantien og
Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det
Private Beredskab m.v.).
Fremsat den 26. marts 2009 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en garantifond for
indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 1)
(Forhøjelse af indskydergarantien og
Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det
Private Beredskab m.v.)
§ 1
I lov om en garantifond for indskydere og
investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 8. august
2007, foretages følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, (EF-Tidende
1994 nr. L 135, s. 5), Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, (EF-Tidende
1997 nr. L 84, s. 22) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv
94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår
dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-Tidende 2009 nr. L
68, s. 3).«
2.
Overalt i loven ændres »økonomiministeren«
til: »økonomi- og erhvervsministeren« og
»Økonomiministeren« til: »Økonomi-
og erhvervsministeren«.
3. I
§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 , ændres
»300.000 kr.« til: »et beløb svarende til
100.000 euro«.
4.§ 9, stk. 4,
ophæves.
5. I
§ 12 indsættes efter
»institut«: », jf. dog stk. 2«.
6. I
§ 12 indsættes som
stk. 2 :
»Stk. 2. Ved
opgørelsen efter stk. 1 kan ikke fradrages forpligtelser til
tilbagebetaling af lån ydet på baggrund af
særligt dækkede obligationer omfattet af § 16
a i lov om finansiel virksomhed.«
7. I
§ 13, 3. pkt.,
indsættes efter »nævnte institutter«:
», udenlandske kreditinstitutter«.
8.§ 16, stk. 1, affattes
således:
»Fonden skal være i stand til at
foretage udbetalinger samt overføre indskud og midler til
konti i andre institutter snarest muligt og senest 20 hverdage
efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det
er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt
efterprøvet. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens
forpligtelser først 5 hverdage efter, at anmeldelse af
betalingsstandsning har fundet sted.«
9. I
§ 16, stk. 2,
ændres »9 måneder« til: »10
hverdage«.
10. I
§ 16 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Fonden kan i ganske særlige tilfælde udbetale a conto
beløb af indskud og kontante midler senest tre dage efter,
at Fonden har modtaget anmodning herom fra en indskyder eller
investor.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
11. I
§ 18, stk. 4,
udgår: », jf. dog § 19, stk. 2, 2.
pkt«.
12.§ 19, stk. 2 , affattes
således:
»Stk. 2.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af
Fondens midler.«
13. I
§ 22, stk. 2, 1. pkt.,
udgår: »m.v.«.
§ 2
I lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel
stabilitet, som ændret ved lov nr. 68 af 3. februar 2009,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 4 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4.
Afviklingsselskabet kan overtage tidligere pengeinstitutter og
pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af Det Private Beredskab,
men som har modtaget statslige midler eller statslige garantier.
Afviklingsselskabet aftaler vilkårene for overtagelsen med
ejerne af pengeinstituttet. Afviklingsselskabets udgifter forbundet
med overtagelsen og den efterfølgende drift samt til
afvikling af ejerskabet til aktierne erhvervet efter stk. 1
afholdes af staten.«
§ 3
I lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt
kapitalindskud i kreditinstitutter foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 8, stk. 6, 2. pkt.,
udgår »efter 1. pkt«.
2. I
§ 8, stk. 6, 3. pkt.,
udgår »efter 1. pkt.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1 træder i kraft den 30. juni 2009, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3.
§ 16, stk. 1-3, i lov om en garantifond for
indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8-10, træder i kraft den 31. december
2010.
Stk. 4. I perioden
fra den 30. juni 2009 til den 30. september 2010 udgør de
beløb, der er nævnt i § 9, stk. 1, og
§ 10, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere
og investorer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,
dog kun et beløb svarende til 50.000 euro.
Stk. 5.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 5
Stk. 1.
§ 1 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med forslaget til lov om ændring af lov
om en garantifond for indskydere og investorer er at styrke den
eksisterende beskyttelse af den enkelte opsparers indskud i
pengeinstitutter og derigennem øge tilliden til den
finansielle sektor i Danmark.
Forslaget til lov om ændring af lov om en garantifond
for indskydere og investorer gennemfører Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om
ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for
så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist
(herefter benævnt ændringsdirektivet).
Ændringsdirektivets formål er at genskabe tilliden til
den finansielle sektor samt at harmonisere medlemsstaternes
indskydergarantiordninger.
Herudover indeholder lovforslaget ændringer i lov om
finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ændring af lov om en
garantifond for indskydere og investorer
Med lovforslaget foreslås lov om en garantifond for
indskydere og investorer ændret på to centrale
områder.
For det første forhøjes
dækningsbeløbet for almindelige navnenoterede indskud
fra 300.000 kr. til et beløb svarende til 100.000 euro (ca.
750.000 kr.). Dog udgør dækningsbeløbet et
beløb svarende til 50.000 euro i perioden 30. juni 2009 til
30. september 2010, jf. forslagets § 4, stk. 4. De
særlige indlån omfattet af § 9, stk. 2
og 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer
dækkes fortsat fuldt ud af Garantifonden for indskydere og
investorer (herefter benævnt Fonden). Som eksempler på
disse særlige indlån kan nævnes
opsparingsordninger oprettet i henhold til lov, herunder
kapitalpensionskonti, ratepensionskonti,
børneopsparingskonti, boligopsparingskonti,
uddannelsesopsparingskonti og etableringskonti.
For det andet reduceres Fondens udbetalingsfrister
væsentligt. I perioder med finansiel krise er adgangen til
likviditet specielt vigtig. Mange indskydere kan således
forventes at få betydelige økonomiske vanskeligheder
efter ganske kort tid, hvis de ikke har adgang til opsparede
midler. Den nugældende udbetalingsfrist for Fonden på
tre måneder efter betalingsstandsningen eller konkursens
indtræden forslås derfor ændret til 20 hverdage.
Dette vil også nedbringe risikoen for, at der opstår
"run" på pengeinstitutter, som opfattes som økonomisk
svage, alene af den grund, at indskydere ikke ønsker
dækkede beløb bundet i op til tre måneder i
tilfælde af en konkurs.
Herudover foreslås det, at lån optaget på
baggrund af særligt dækkede obligationer ikke skal
fradrages i indskud inden Fonden yder dækning. Forslaget
fremsættes som følge af, at denne lånetype ikke
er omfattet af den udvidede modregningsadgang, der gælder
efter konkursloven, jf. § 247 d, stk. 5, i lov om
finansiel virksomhed. De gældende regler er til ulempe for en
indskyder, der har optaget lån på baggrund af
særligt dækkede obligationer, idet vedkommende efter
konkursreglerne er afskåret fra at modregne sit indskud i sit
lån samtidig med, at lånet fradrages i det
beløb, som indskyderen kan få dækket af
Fonden.
Endelig foreslås der foretaget en række
ændringer af teknisk karakter i lov om en garantifond for
indskydere og investorer.
2.2. Ændring af lov om
finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter
Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at
Afviklingsselskabet kan overtage pengeinstitutter, som ikke er
medlem af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige
midler eller statslige garantier. Afviklingsselskabet kan
også overtage sådanne selskaber, selvom selskaberne
ikke længere har tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed. Hermed kan Afviklingsselskabet, som har
opbygget en ekspertise med behandling af sådanne
pengeinstitutter og tidligere pengeinstitutter, overtage et
sådant institut fra f.eks. Danmarks Nationalbank.
Det følger af lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter, at der gælder en generel undtagelse fra
reglerne om overtagelsestilbud i lov om værdipapirhandel m.v.
ved konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital til
aktie-, andels- eller garantkapital. Endvidere følger det af
loven, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om konvertering. Med forslaget til
ændring af lov om statsligt kapitalindskud præciseres
det, at undtagelsen fra reglerne om overtagelsestilbud i
værdipapirhandelsloven ved konvertering af statens indskud af
hybrid kernekapital og bemyndigelsen til ministeren til at
fastsætte nærmere regler om konvertering, gælder
i alle tilfælde af konvertering af den af staten indskudte
hybride kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stats, kommuner og regioner
Forslaget kan medføre statslige merudgifter i det
omfang, Afviklingsselskabet overtager tidligere pengeinstitutter
eller pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af Det Private
Beredskab.
Forslaget vurderes ikke derudover at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner af
betydning.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget indebærer ikke i sig selv væsentlige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ifølge den
nugældende lovgivning skal Fondens formue mindst
udgøre 3,2 mia. kr. Formuen er til stede i form af indskud
samt indeståelser fra institutterne. Fonden har endvidere
mulighed for at optage lån med garanti fra den danske stat,
forudsat at Finansudvalget godkender dette.
Forslaget til ændring af lov om en garantifond for
indskydere og investorer har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring
af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt
angår dækningsniveau og udbetalingsfrist.
8. Høring
Forslaget til ændring af lov om en garantifond for
indskydere og investorer har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet, Afviklingsselskabet til sikring af
finansiel stabilitet A/S, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,
Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen,
Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF,
Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk
Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Forsikrings-
og Pensionsmæglere, Danske Maritime, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det
Danske Handelskammer, Disciplinærnævnet for
Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Distance- og
Internet-handel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters
Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans og Leasing,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,
Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K.
Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
FOREX, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for
indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia,
Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i
Grønland, HTS Arbejdsgiverforeningen,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet,
IT-branchen, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,
Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens
OplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab,
teknologi og udvikling, OMX Den Nordiske Børs
København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og
Varemærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services),
PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening,
Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen,
Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt socialt
arbejde, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets
Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,
Statsministeriet, Søfartsstyrelsen,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
Velfærdsministeriet, Værdipapircentralen A/S, Western
Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet og
Økonomistyrelsen.
De foreslåede ændringer af lov om finansiel
stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter
er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget kan medføre statslige
merudgifter i det omfang, Afviklingsselskabet overtager tidligere
pengeinstitutter eller pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af
Det Private Beredskab. Forslaget vurderes ikke derudover at have
økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner af
betydning. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget indebærer ikke i sig
selv væsentlige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Ifølge den nugældende lovgivning skal
Fondens formue mindst udgøre 3,2 mia. kr. Formuen er til
stede i form af indskud samt indeståelser fra institutterne.
Fonden har endvidere mulighed for at optage lån med garanti
fra den danske stat, forudsat at Finansudvalget godkender
dette. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget indeholder ikke
administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11.
marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om
indskudsgarantiordninger for så vidt angår
dækningsniveau og udbetalingsfrist. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring nyaffatter EU-noten i lov
om en garantifond for indskydere og investorer.
Ændringsdirektivet tilføjes til EU-noten, da
lovforslaget gennemfører dette direktiv.
Til nr. 2
Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev
Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet sammenlagt til
Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som konsekvens heraf
ændres lovens henvisninger til økonomiministeren til
økonomi- og erhvervsministeren.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring gennemfører
ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra a, om
dækningsbeløbets størrelse.
Det følger af den gældende § 9,
stk. 1, at Fonden dækker navnenoterede indskud med
indtil 300.000 kr. pr. indskyder. Det foreslås at
forhøje dækningsbeløbet fra 300.000 kr. til et
beløb svarende til 100.000 euro, hvilket er ca. 750.000 kr.
Dog foreslås det, at dækningsbeløbet
udgør et beløb svarende til 50.000 euro i perioden
30. juni 2009 til 30. september 2010, jf. forslagets § 4,
stk. 4. Forhøjelsen af dækningsbeløbet til
et beløb svarende til 50.000 euro pr. 30. juni 2009 og til
et beløb svarende til 100.000 euro pr. 1. oktober 2010 er i
overensstemmelse med ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra
a.
Ifølge ændringsdirektivet har forhøjelsen
af dækningsbeløbet til formål at bevare
indskydernes tillid til og opnå større stabilitet
på de finansielle markeder. Den danske statsgaranti, der blev
udstedt i medfør af lov om finansiel stabilitet, som
trådte i kraft den 11. oktober 2008, garanterer ubetinget
simple kreditorers krav mod pengeinstitutterne. Statsgarantien
sikrer således, at indskydere i pengeinstitutter omfattet af
den statslige garantiordning er dækket fuldt ud til og med
den 30. september 2010. Det er imidlertid ikke alle
pengeinstitutter, som er omfattet af statsgarantien. For at alle af
direktivet omfattede indskyderes indskud er dækket op til
50.000 euro pr. 30. juni 2009, er det således
nødvendigt at hæve dækningsbeløbet.
Ifølge andet led af ændringsdirektivets art. 1,
nr. 3, litra a, skal en given indskyders samlede indskud senest den
31. december 2010 være dækket op til 100.000 euro,
såfremt indskuddet bliver indisponibelt. Den ovenfor omtalte
statslige garanti i lov om finansiel stabilitet ophører den
30. september 2010. Ydermere er det i Aftale mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke
af 18. januar 2009 aftalt, at dækningen i Fonden hæves
til 750.000 kr. med virkning fra 1. oktober 2010, jf. aftalens
afsnit III, nr. 12.
Med de to forhøjelser af dækningsbeløbet
gennemføres ændringsdirektivets bestemmelse om
dækningsbeløb, ligesom aftalen om en kreditpakke af
18. januar 2009 opfyldes.
Herudover foreslås det, at dækningen i
§ 10, stk. 1, for manglende tilbagebetaling af
kontante midler, som investorer har i de nævnte institutter
og filialer, forhøjes fra 300.000 kr. til et beløb
svarende til 100.000 euro pr. investor. Dog udgør
dækningsbeløbet et beløb svarende til 50.000
euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september 2010, jf.
forslagets § 4, stk. 4. Forhøjelsen sikrer,
at dækningsbeløbets størrelse svarer til
beløbet i § 9 vedrørende indskud i
pengeinstitutter. Ændringen sikrer således, at der ikke
i relation til muligheden for at få dækket tab af
kontante midler gøres forskel på om en kunde er
investor eller indskyder.
Kommission vil senest den 31. december 2009 forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori Kommissionen
vil analysere en række spørgsmål som eksempelvis
modregning og modkrav, fastsættelse af bidrag til
ordningerne, og omfang af dækningen af produkter og
indskydere.
Såfremt Kommissionen konkluderer, at forhøjelsen
af dækningsbeløbet er uhensigtsmæssig, vil
dækningsbeløbets størrelse blive taget op til
fornyet behandling.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 9, stk. 4, om, at
Fonden kan beslutte, at andre former for indskud, end dem der er
omfattet af § 9, stk. 2, skal dækkes fuldt,
ophæves. Hermed gennemføres ændringsdirektivets
art. 1, nr. 3, litra b, der medfører, at medlemsstaterne
alene har mulighed for at bibeholde bestemmelser som inden den 1.
januar 2008, især af sociale hensyn, gav fuld dækning
for visse indskud. En bestemmelse, der giver Fonden adgang til
administrativt at udvide dækningsomfanget, kan som
følge heraf ikke opretholdes.
Til nr. 5
Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af det
foreslåede § 12, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6.
Til nr. 6
Af den foreslåede bestemmelse i § 12,
stk. 2, følger, at lån optaget på baggrund
af særligt dækkede obligationer (SDO-lån) ikke
kan fradrages ved opgørelse af det dækningsberettigede
tilgodehavende efter § 12, stk. 1.
Det følger af den gældende § 12, at
Fondens dækning ydes efter en nettobetragtning.
Nettobetragtningen indebærer, at eventuelle forpligtelser,
som eksempelvis en indskyder har over for et konkursramt institut,
fradrages i indskyderens indskud inden Fonden yder
dækning.
Reglen i § 12 skal ses i sammenhæng med
§ 42 i konkursloven, hvorefter en fordringshaver har en
udvidet adgang til at modregne eventuelle forpligtelser over for en
skyldner, der er gået konkurs.
Efter § 247 d, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed er den udvidede adgang til modregning afskåret for
lån optaget på baggrund af særligt dækkede
obligationer. Dette er en ulempe for indskyder, når Fondens
dækning efter § 12 ydes efter en nettobetragtning.
Indskyderen er således afskåret fra at modregne sit
indskud over for det konkursramte pengeinstitut i sit lån
samtidig med, at udlånet fradrages i det beløb, som
indskyderen kan få dækket af Fonden. Den
foreslåede § 12, stk. 2, indsættes for
at fjerne denne uhensigtsmæssighed.
Til illustration kan gives følgende eksempel: En
indskyder har i sit pengeinstitut et navnenoteret indlån
på 600.000 kr., og et SDO-lån på 500.000 kr. Hvis
pengeinstituttet går konkurs vil indskyderen ifølge de
nugældende regler få udbetalt 100.000 kr. fra Fonden.
Indskyderens manglende modregningsadgang over for bankens konkursbo
medfører, at indskyderen må anmelde kravet på
500.000 kr. i konkursboet og alene få dividende udbetalt
heraf samtidig med at vedkommendes gældsforpligtelse på
500.000 kr. fortsat består. Ved indsættelsen af
§ 12, stk. 2, vil indskyderen i det nævnte
eksempel få udbetalt 50.000 euro svarende til ca. 375.000 kr.
fra Fonden i tilfælde af instituttets konkurs. Restkravet,
der alene kan anmeldes i konkursboet som dividendekrav, vil
således kun udgøre 225.000 kr.
Gældsforpligtelsen på 500.000 kr. består
fortsat.
Til nr. 7
Art. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF
af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger bestemmer, at indskud
fra kreditinstitutter ikke kan tilbagebetales via garantiordninger.
Med den foreslåede ændring af § 13,
stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer
præciseres gennemførelsen af art. 2. Med den
foreslåede ændring af bestemmelsen vil udenlandske
kreditinstitutter, på samme måde som danske
kreditinstitutter, ikke kunne få dækket deres indskud i
danske kreditinstitutter af den danske
indskydergarantiordning.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring gennemfører
ændringsdirektivets art. 1, nr. 1, og nr. 6, litra a. Den
gældende udbetalingsfrist i § 16 på tre
måneder, som kan forlænges med ni måneder,
harmonerer ikke med behovet for at bevare indskydernes tillid og
opfylde deres behov for likviditet, særligt i perioder med
finansiel uro og krise. Det foreslås, at udbetalingsfristen i
§ 16, stk. 1, 1. pkt., reduceres, således at
Fonden skal være i stand til at foretage udbetalinger samt
overføre indskud og midler til konti i andre institutter
senest 20 hverdage efter betalingsstandsningen eller konkursens
indtræden.
Det er en forudsætning for, at der kan ske udbetaling
fra Fonden, at der er tale om behørigt efterprøvede
krav. Indsamling og overførsel af præcise oplysninger
om indskydere og indskud, som er nødvendige for at
efterprøve krav, er omfattet af fristen på 20
hverdage.
Den nugældende frist på 7 bankdage fra
betalingsstandsning til Fondens forpligtelser indtræder
foreslås forkortet til 5 hverdage.
Ændringen af § 16 nødvendiggør
en ændring af bestemmelserne om meddelelse og anmeldelse af
indskyders krav til Fonden i bekendtgørelse om en
garantifond for indskydere og investorer.
Ved fastsættelse af omregningskursen for
dækningsbeløb til danske kroner er Fondens
udbetalingstidspunkt afgørende. Hvis Fonden ikke er i
besiddelse af oplysninger om, hvortil beløb skal indbetales,
eksempelvis fordi indskyderen ikke har besvaret Fondens henvendelse
eller indskyderen ikke kan findes, kan Fonden vælge at
deponere beløbet og i så fald anvendes
omregningskursen på deponeringstidspunktet.
Til nr. 9
Den forslåede ændring af § 16,
stk. 2, gennemfører ændringsdirektivets art. 1,
nr. 6. Den gældende bestemmelse giver mulighed for, at
Finanstilsynet efter anmodning fra Fonden i ekstraordinære
tilfælde kan forlænge fristen for udbetaling fra Fonden
med op til 9 måneder. Den forslåede ændring
medfører, at Finanstilsynets forlængelse af fristen
ikke kan overstige 10 hverdage. Forlængelse af fristen
forudsætter fortsat, at der foreligger en ekstraordinær
situation.
Til nr. 10
Den foreslåede bestemmelse i § 16,
stk. 3, giver mulighed for, at en indskyder eller investor i
ganske særlige tilfælde kan få udbetalt et a
conto beløb af dækningsbeløbet allerede 3 dage
efter, at Fonden har modtaget anmodning herom.
Bestemmelsen foreslås anvendt i situationer, hvor der er
et særligt presserende behov for likviditet hos indskyderen
eller investoren, som gør udbetalingen nødvendig.
Bestemmelsen har baggrund i ændringsdirektivets
præambel, betragtning nr. 13, der har til formål at
sikre muligheden for nødudbetaling af passende beløb
højst tre dage efter anmodning fra den berørte
indskyder.
Til nr. 11
Ændringen af § 18, stk. 4, er en
konsekvensrettelse som følge af, at § 19,
stk. 2, 2. pkt. udgår, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12.
Til nr. 12
Ændringen af § 19, stk. 2, er en
konsekvensændring som følge af, at Fonden ikke har
mulighed for at træffe beslutning om, at visse indskud skal
dækkes fuldt ud, jf. lovforslagets § 1, nr.
4.
Til nr. 13
Ændringen af § 22, stk. 2, 1. pkt., er en
lovteknisk rettelse som følge af en tidligere ændring
af bestemmelsen.
Til § 2
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i § 4,
stk. 4, åbnes der mulighed for, at Afviklingsselskabet
kan overtage pengeinstitutter, som ikke er medlem af Det Private
Beredskab, men som har modtaget statslige midler, midler mod
statslige garantier eller statslige garantier. Afviklingsselskabet
kan også overtage sådanne selskaber, selvom selskabet
ikke længere har tilladelse til at drive
pengeinstitutvirksomhed. Hermed kan Afviklingsselskabet, som har
opbygget en ekspertise med behandling af sådanne
pengeinstitutter og tidligere pengeinstitutter, overtage et
sådant institut fra f.eks. Danmarks Nationalbank. Det
fremgår af 2. pkt., at Afviklingsselskabet aftaler
vilkårene ved overtagelsen med ejerne af pengeinstituttet
eller det tidligere pengeinstitut. En overdragelse af et
pengeinstitut skal godkendes af Finanstilsynet i medfør af
lov om finansiel virksomhed.
Da pengeinstituttet ikke er medlem af Det Private Beredskab,
skal Afviklingsselskabets udgifter i forbindelse med en overtagelse
efter 1. pkt. ikke afholdes af den kapital, Det Private Beredskab
har indskudt eller skal indskyde i Afviklingsselskabet. I 3. pkt.
foreslås det derfor, at Afviklingsselskabets udgifter ved en
sådan overtagelse og efterfølgende drift og afvikling
af pengeinstituttet afholdes af staten og ikke af Det Private
Beredskabs indskud i medfør af lovens § 9,
stk. 1-3. Det indebærer, at sådanne udgifter skal
holdes adskilt fra Afviklingsselskabets øvrige drift. Det
vil være op til Afviklingsselskabet at sikre, at der sker en
sådan adskillelse. Det vil for eksempel kunne ske ved, at
Afviklingsselskabet fører et særskilt regnskab for
denne del af dets virksomhed. På samme måde, som
udgifterne skal holdes adskilt, vil et evt. overskud også
skulle holdes adskilt.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af lov om statsligt kapitalindskud, at
økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler
for konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital til
aktie-, andels- eller garantkapital. Med den foreslåede
ændring præciseres det, at denne bemyndigelse til
økonomi- og erhvervsministeren gælder både
tvangskonvertering, dvs. konvertering efter reglerne i lov om
finansiel virksomhed, hvor Finanstilsynet kan kræve den del
af den hybride kernekapital, der ligger over de 35 pct. konverteret
til aktie-, andels- eller garantkapital, såfremt
kreditinstituttet er i økonomiske vanskeligheder, og
aftalebaseret konvertering, dvs. en på tidspunktet for
aftalen mellem det enkelte kreditinstitut og staten indgået
mulighed for konvertering, på nærmere fastsatte
vilkår i aftalen. En aftalebaseret konvertering kan
eksempelvis åbne mulighed for, at der i et kreditinstitut,
hvor den hybride kernekapital efter et statsligt kapitalindskud,
udgør præcis 35 pct. af den samlede kernekapital, vil
kunne gennemføres en konvertering af den del af den hybride
kernekapital, der som følge af tab i kreditinstituttet,
på et senere tidspunkt udgør mere end 35 pct. af den
samlede kernekapital. Indgåelse af aftale om aftalebaseret
konvertering er således ikke bestemt af, om den hybride
kernekapital udgør mere eller mindre end 35 pct. af den
samlede kernekapital på tidspunktet for aftalen mellem det
enkelte kreditinstitut og staten.
Muligheden for aftalebaseret konvertering af statens indskud
af hybrid kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital, vil
være reguleret af vilkårene i aftalen mellem
kreditinstituttet og staten. Der vil f.eks. kunne fastsættes
vilkår om, hvilke nærmere omstændigheder der skal
foreligge, før konvertering kan ske, og at konvertering kun
kan ske i rater af en vis størrelse af det oprindelige
indskud eller restgælden.
Det er en forudsætning for statens indskud af hybrid
kernekapital, der vil kunne omfattes af bestemmelser om enten
tvangsmæssig eller aftalebaseret konvertering til aktie-,
andels- eller garantkapital, at den øverste myndighed i
kreditinstituttet som led i indgåelsen af aftalen mellem
staten og kreditinstituttet træffer beslutning om at
ophæve eventuelle stemmeretsbegrænsninger og
ejerlofter. Generalforsamlingen eller i sparekasser
repræsentantskabet kan ophæve
stemmeretsbegrænsningerne og ejerlofterne i forbindelse med
aftalens indgåelse eller godkende en
vedtægtsændring, hvoraf det fremgår, at der er
truffet beslutning om ophævelse af eksisterende
stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter i tilfælde af
enhver form for konvertering af den af staten indskudte hybride
kernekapital. Som følge af den særlige offentlighed,
der gør sig gældende med hensyn til de omfattede
virksomhedstyper, skal der som led i generalforsamlingens eller i
sparekasser repræsentantskabets ophævelse af de
eksisterende stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter optages en
bestemmelse i kreditinstituttets vedtægter om, at der er
truffet beslutning om, at bestemmelsen i vedtægterne om
stemme- og/eller ejerloft, er ophævet, hvis statens
konverteringsret i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
udøves.
Som følge af den særlige offentlighed, der
gør sig gældende med hensyn til de omfattede
virksomhedstyper, skal der som led i generalforsamlingens eller i
sparekasser repræsentantskabets ophævelse af de
eksisterende stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter optages en
bestemmelse i kreditinstituttets vedtægter om, at der er
truffet beslutning om, at bestemmelsen i vedtægterne om
stemmeretsbegrænsninger og ejerloft, er ophævet, hvis
konverteringsret til aktie-, andels- eller garantkapital af hybrid
kernekapital udøves.
Ved indgåelse af aftaler om konvertering af statens
indskud af hybrid kernekapital til aktie-, andels- eller
garantkapital vil de almindelige regler om konvertible
gældsbreve i aktieselskabslovens §§ 41 og 41 b,
finde anvendelse, jf. i øvrigt § 10 i lov om statsligt
kapitalindskud i kreditinstitutter.
Til nr. 2
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at
§ 8, stk. 6, 3. pkt., i lov om statsligt kapitalindskud i
kreditinstitutter, som er en generel undtagelse til reglerne om
overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i lov om
værdipapirhandel m.v., finder anvendelse i alle
tilfælde ved konvertering af hybrid kernekapital, der er
udstedt på grundlag af aftaler om statsligt indskud af hybrid
kernekapital efter denne lov i form af direkte kapitalindskud eller
gennem en statslig tegningsgaranti, til aktie-, andels- eller
garantkapital.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1
træder i kraft den 30. juni 2009, jf. dog stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne
vedrørende ændringen af Fondens udbetalingsfrister
træder i kraft den 31. december 2010. Baggrunden herfor er,
at Fonden skal kunne nå at tilrette systemer, procedurer
m.v., i forhold til de ændrede frister.
Det foreslås i stk. 4, at
dækningsbeløbet i § 9, stk. 1, og
§ 10, stk. 1, udgør et beløb svarende
til 50.000 euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september 2010.
Forhøjelsen af dækningsbeløbet til et
beløb svarende til 50.000 euro pr. 30. juni 2009 og til et
beløb svarende til 100.000 euro pr. 1. oktober 2010 er i
overensstemmelse med ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra
a.
Ifølge andet led af ændringsdirektivets art. 1,
nr. 3, litra a, skal en given indskyders samlede indskud senest den
31. december 2010 være dækket op til 100.000 euro,
såfremt indskuddet bliver indisponibelt. Den statslige
garanti i lov om finansiel stabilitet ophører den 30.
september 2010. Ydermere er det i Aftale mellem regeringen (Venstre
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke
af 18. januar 2009 aftalt, at dækningen i Fonden hæves
til 750.000 kr. med virkning fra 1. oktober 2010, jf. aftalens
afsnit III, nr. 12.
Med de to forhøjelser af dækningsbeløbet
gennemføres ændringsdirektivets bestemmelse om
dækningsbeløb, ligesom Aftale om en kreditpakke af 18.
januar 2009 opfyldes.
Det foreslås i stk. 5, at loven kan
stadfæstes straks efter vedtagelsen.
Til § 5
Det foreslås, at ændringerne af lov om en
garantifond for indskydere og investorer ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig
anordning kan sættes i kraft helt eller delvist for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Ændringerne af lov om finansiel stabilitet og lov om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter gælder direkte
for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om en garantifond for indskydere og
investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 8. august
2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.Fodnoten til
lovens titel affattes således: |
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, EF-Tidende
1994, L 135, s. 5, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
nr. 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger,
EF-Tidende 1997, L 84, s. 22. | | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, (EF-Tidende
1994 nr. L 135, s. 5), Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, (EF-Tidende
1997 nr. L 84, s. 22) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv
94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår
dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-Tidende 2009 nr. L
68, s. 3).« |
| | |
| | 2. Overalt i
loven ændres »økonomiministeren« til:
»økonomi- og erhvervsministeren« og
»Økonomiministeren« til: »Økonomi-
og erhvervsministeren«. |
| | |
§ 9. I
de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter
samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4
nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet
pengeinstitutafdelingen, dækker Fonden navnenoterede indskud
i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder. | | 3. I
§ 9, stk. 1, og § 10, stk. 1,
ændres »300.000 kr.« til: »et beløb
svarende til 100.000 euro«. |
| | |
§ 10.
I de i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte
institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og
§ 4 nævnte filialer af kreditinstitutter og
investeringsselskaber, som er tilsluttet realkreditafdelingen eller
fondsmæglerselskabsafdelingen, dækker Fonden kontante
midler i instituttet indtil 300.000 kr. pr. investor. | | |
| | |
§ 9,
stk. 4 Stk. 4.
Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud
dækkes fuldt ud. | | 4.§ 9,
stk. 4, ophæves. |
| | |
§ 12.
Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf.
§ 9, stk. 1, og §§ 10 og 11,
opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser
over for det pågældende institut. | | 5. I
§ 12 indsættes efter »institut«:
», jf. dog stk. 2«. |
| | |
| | 6. I
§ 12 indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2. Ved opgørelsen
efter stk. 1 kan ikke fradrages forpligtelser til
tilbagebetaling af lån ydet på baggrund af
særligt dækkede obligationer omfattet af § 16
a i lov om finansiel virksomhed.« |
| | |
§ 13.
--- Fondens dækning omfatter heller ikke indskud, midler og
værdipapirer tilhørende andre af de i § 3,
stk. 1, nævnte institutter samt institutter, som er
tilsluttet Fonden i medfør af § 4, efterstillede
kapitalindskud eller indskud, midler og værdipapirer, der
hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er
blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge. | | 7. I
§ 13, 3. pkt., indsættes efter »nævnte
institutter«: », udenlandske
kreditinstitutter«. |
| | |
| | 8.§ 16, stk. 1, affattes
således: |
§ 16.
Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud
og midler til konti i andre institutter skal finde sted snarest
muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller
konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen,
at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved
betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse
først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning
har fundet sted. | | »Fonden skal være i stand til
at foretage udbetalinger samt overføre indskud og midler til
konti i andre institutter snarest muligt og senest 20 hverdage
efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det
er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt
efterprøvet. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens
forpligtelser først 5 hverdage efter, at anmeldelse af
betalingsstandsning har fundet sted.« |
| | |
§ 16,
stk. 2 Stk. 2.
Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i
stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9
måneder. | | 9. I
§ 16, stk. 2, ændres »9
måneder« til: »10 hverdage«. |
| | |
| | 10. I
§ 16 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 3. Fonden kan i ganske
særlige tilfælde udbetale a conto beløb af
indskud og kontante midler senest tre dage efter, at Fonden har
modtaget anmodning herom fra en indskyder eller
investor.« |
| | |
§ 18,
stk. 4 Stk. 4.
Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog
§ 19, stk. 2, 2. pkt. I tilfælde, hvor
stemmerne står lige, er formandens stemme
afgørende. | | 11. I
§ 18, stk. 4, udgår: », jf. dog
§ 19, stk. 2, 2. pkt«. |
| | |
§ 19,
stk. 2 Stk. 2.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af
Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal
dækkes fuldt ud, jf. § 9, stk. 4. Beslutning
om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved
enstemmighed. | | 12.§ 19, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Vedtægterne skal
indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens
midler.« |
| | |
§ 22,
stk. 2 Stk. 2.
§§ 354 og 355 i lov om finansiel virksomhed m.v.
finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter
denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene
Fonden. | | 13. I
§ 22, stk. 2, 1. pkt., udgår:
»m.v.«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om
finansiel stabilitet, som ændret ved lov nr. 68 af 3. februar
2009, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 4,
stk. 1-3 --- | | 1. I
§ 4 indsættes som stk. 4: |
| | »Stk. 4. Afviklingsselskabet kan
overtage tidligere pengeinstitutter og pengeinstitutter, der ikke
er medlemmer af Det Private Beredskab, men som har modtaget
statslige midler eller statslige garantier. Afviklingsselskabet
aftaler vilkårene for overtagelsen med ejerne af
pengeinstituttet. Afviklingsselskabets udgifter forbundet med
overtagelsen og den efterfølgende drift samt til afvikling
af ejerskabet til aktierne erhvervet efter stk. 1 afholdes af
staten.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov nr. 67 af 3. februar 2009 om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 8,
stk. 1-5 --- | | 1. I
§ 8, stk. 6, 2. pkt., udgår »efter 1.
pkt«. |
Stk. 6. I
tilfælde, hvor et kreditinstituts hybride kernekapital
udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, kan
Finanstilsynet kræve kapitalen omdannet til aktiekapital,
såfremt kreditinstituttet kommer i vanskeligheder.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om konvertering efter 1. pkt. Omdannelse af
hybrid kernekapital efter 1. pkt. medfører ikke pligt
til at afgive overtagelsestilbud efter reglerne i § 31 i
lov om værdipapirhandel m.v. | | |
| | |
| | 2. I
§ 8, stk. 6, 3. pkt., udgår »efter 1.
pkt.« |
| | |
| | § 4 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende,
jf. dog stk. 2 og 3. |
| | Stk. 2.
§ 1 træder i kraft den 30. juni 2009, jf. dog
stk. 3. |
| | Stk. 3.
§ 16, stk. 1-3, i lov om en garantifond for
indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8-10, træder i kraft den 31. december
2010. |
| | Stk. 4. I
perioden fra den 30. juni 2009 til den 30. september 2010
udgør de beløb, der er nævnt i § 9,
stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om en
garantifond for indskydere og investorer, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3, dog kun et beløb svarende til
50.000 euro. |
| | Stk. 5.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. |
| | |
| | § 5 |
| | Stk. 1.
§ 1 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger. |
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF
om indskudsgarantiordninger for så vidt angår
dækningsniveau og udbetalingsfrist
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske
Centralbank,
1)efter proceduren i traktatens artikel 251,
2)og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 7. oktober 2008 erklærede Rådet, at der
var enighed om, at genskabelse af tillid og en velfungerende
finanssektor har højeste prioritet. Rådet forpligtede
sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for
at beskytte den enkelte opsparers indskud og kunne tilslutte sig
Kommissionens ønske om hurtigt at fremsætte et
hensigtsmæssigt forslag om at fremme konvergens mellem
indskudsgarantiordninger.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF
3)indeholder allerede bestemmelser om en
grundlæggende dækning for indskydere. Men den
nuværende finansielle krise gør det nødvendigt
med en forbedring af denne dækning.
(3) I henhold til direktiv 94/19/EF er indskud på
nuværende tidspunkt dækket op til mindst 20000 EUR, og
medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser, som indebærer en
højere dækning. Det har imidlertid vist sig at
være utilstrækkeligt for en lang række indskud i
Fællesskabet. For at bevare indskydernes tillid og opnå
større stabilitet på de finansielle markeder
bør minimumsbeløbet for dækning derfor
forhøjes til 50000 EUR. Senest den 31. december 2010
bør dækningen af den enkelte indskyders samlede
indskud fastsættes til 100000 EUR, medmindre det i en
konsekvensvurdering, som Kommissionen forelægger
Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2009,
konkluderes, at en sådan forhøjelse og en sådan
harmonisering er uhensigtsmæssig og ikke økonomisk
overkommelig for alle medlemsstater for at sikre
forbrugerbeskyttelsen og finansiel stabilitet i Fællesskabet
og for at undgå konkurrenceforvridning mellem
medlemsstaterne. Hvis konsekvensvurderingen viser, at en
sådan forhøjelse og en sådan harmonisering er
uhensigtsmæssig, bør Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet passende forslag.
(4) Der bør gælde samme dækningsniveau for
alle indskydere, uanset om medlemsstatens valuta er euro eller ej.
Medlemsstater uden for euroområdet bør have mulighed
for at afrunde de beløb, der fremkommer ved en
valutaomregning, uden at dette er til skade for den ensartede
beskyttelse af indskydere.
(5) En rapport, Kommissionen skal forelægge for
Europa-Parlamentet og Rådet, bør analysere alle
relaterede spørgsmål som f.eks. modregning og modkrav,
fastsættelse af bidrag til ordningerne, omfang af
dækningen af produkter og indskydere, effektiviteten af
grænseoverskridende samarbejde mellem
indskudsgarantiordningerne og forbindelsen mellem
indskudsgarantiordninger og alternative metoder til
skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks.
nødudbetalingsordninger. Med henblik på denne rapport
bør medlemsstaterne indsamle de relevante data og efter
anmodning forelægge dem for Kommissionen.
(6) Nogle medlemsstater har indført
indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som giver
fuld dækning for visse former for langfristede indskud som
f.eks. pensionskrav. Det er nødvendigt at respektere
indskydernes rettigheder og forventninger i forbindelse med
sådanne ordninger.
(7) Nogle medlemsstater har indført eller har planer om
at indføre indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv
94/19/EF, som giver fuld dækning for visse former for
midlertidigt forhøjede kontosaldi. Kommissionen bør
senest den 31. december 2009 forelægge en evaluering af,
hvorvidt fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede
kontosaldi bør opretholdes eller indføres.
(8) Ordninger, der beskytter selve kreditinstituttet, herunder
navnlig sikrer dets likviditet og solvens, og dermed sikrer en
beskyttelse af indskydere, der som minimum svarer til beskyttelsen
under en indskudsgarantiordning, og frivillige ordninger for
kompensation til indskydere, der ikke indføres eller
officielt anerkendes af medlemsstaterne, bør ikke være
berørt af dette direktiv.
(9) Medlemsstaterne bør tilskynde
indskudsgarantiordninger til at indgå aftaler eller forbedre
eksisterende aftaler om deres respektive forpligtelser.
(10) Den nuværende udbetalingsfrist på tre
måneder, som kan forlænges til ni måneder, er i
modstrid med behovet for at bevare indskydernes tillid og opfylder
ikke deres behov. Udbetalingsfristen bør derfor reduceres
til 20 hverdage. Denne udbetalingsfrist bør kun
forlænges under særlige omstændigheder og efter
godkendelse fra de kompetente myndigheder. Senest to år efter
direktivets ikrafttræden bør Kommissionen
forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om
effektiviteten og fristerne i forbindelse med
udbetalingsprocedurerne med en vurdering af, hvorvidt en yderligere
reduktion af udbetalingsfristen til ti hverdage ville være
passende.
(11) I tilfælde, hvor udbetalingen udløses af de
kompetente myndigheders konstatering, bør den
nuværende frist for afgørelse på 21 dage
endvidere reduceres til fem hverdage for ikke at forhindre hurtig
udbetaling. Det bør dog først godtgøres over
for de kompetente myndigheder, at et kreditinstitut ikke har
tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling. Denne
vurdering bør foretages med forbehold af de retlige eller
administrative procedurer i medlemsstaterne
(12) Indskud kan anses for at være indisponible,
når tidlig indgriben og reorganiseringsforanstaltninger ikke
er lykkedes. Dette bør ikke hindre de kompetente myndigheder
i at foretage yderligere omstruktureringsbestræbelser under
udbetalingsfristen.
(13) Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre
kontinuitet i bankernes ydelser og adgang til likviditet, specielt
i perioder med finansiel krise. I den forbindelse opfordres
medlemsstaterne til hurtigst muligt at træffe
foranstaltninger til at sikre nødudbetalinger af passende
beløb efter ansøgning fra den berørte
indskyder inden for højst tre dage efter en sådan
ansøgning. Eftersom en reduktion af den nuværende
udbetalingsfrist på tre måneder vil have en positiv
indvirkning på indskydernes tillid og sikre en velfungerende
finanssektor, bør medlemsstaterne og deres
indskudsgarantiordninger sikre, at udbetalingsfristen er så
kort som muligt.
(14) Direktiv 94/19/EF giver medlemsstaterne mulighed for at
begrænse dækningen til en bestemt procentsats. Denne
mulighed har vist sig at underminere indskydernes tillid og
bør således ikke videreføres.
(15) De nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af direktiv 94/19/EF bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen.
4)(16) Kommissionen bør navnlig tillægges
beføjelser til at justere dækningsniveauet efter
inflationen i Den Europæiske Union på grundlag af
ændringer i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der
offentliggøres af Kommissionen. Da der er tale om en generel
foranstaltning, der har til formål at ændre en
ikke-væsentlig bestemmelse i direktiv 94/19/EF, skal
foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(17) Målene for dette direktiv, nemlig harmoniseringen
af dækningsniveauer og af udbetalingsfrister, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det
kræver harmonisering af en lang række forskellige
retsforskrifter i medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås
på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor
træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte
artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
(18) Direktiv 94/19/EF bør ændres i
overensstemmelse hermed.
(19) I overensstemmelse med punkt 34 i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
5)bør medlemsstaterne tilskyndes
til, både i egen og Fællesskabets interesse, at
udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der
så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv
og gennemførelsesforanstaltningerne -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring til direktiv 94/19/EF
I direktiv 94/19/EF foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 1, nr.
3, i), andet afsnit, affattes således:
»De kompetente myndigheder skal foretage denne
konstatering hurtigst muligt og under alle omstændigheder
senest fem hverdage efter, at det for første gang er blevet
godtgjort over for dem, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt
et indskud, der er forfaldet til udbetaling, eller«.
2) I artikel 4
foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5
affattes således:
»5. I de tilfælde, der er omhandlet i
stk. 1-4, sikrer medlemsstaterne, at
indskudsgarantiordningerne samarbejder med hinanden.«
b) Følgende
stykke tilføjes:
»6. Kommissionen vurderer mindst hvert andet år,
hvordan denne artikel fungerer, og foreslår eventuelt
ændringer hertil.«
3) I artikel 7
foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1
affattes således:
»1. Medlemsstaterne sikrer, at en given indskyders
samlede indskud er dækket op til mindst 50000 EUR,
såfremt indskud bliver indisponible.
1a. Medlemsstaterne sikrer senest den 31. december 2010, at en
given indskyders samlede indskud er dækket op til 100000 EUR,
såfremt indskud bliver indisponible.
Konkluderer Kommissionen i den rapport, der er omhandlet i
artikel 12, at en sådan forhøjelse eller en
sådan harmonisering af dækningsbeløbet er
uhensigtsmæssig eller ikke er økonomisk overkommelig
for alle medlemsstater for at sikre forbrugerbeskyttelsen og den
finansielle stabilitet i Fællesskabet og for at undgå
konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne, forelægger den
Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af
første afsnit.
1b. Medlemsstater uden for euroområdet sikrer, når
de omregner eurobeløbene jf. stk. 1 og 1a til deres
nationale valuta, at de beløb i national valuta, der faktisk
udbetales til indskyderne, svarer til de beløb, der er
fastsat i dette direktiv.«
b) Stk. 3
affattes således:
»3. Stk. 1a forhindrer ikke bibeholdelse af
bestemmelser, som inden den 1. januar 2008, især af sociale
hensyn, gav fuld dækning for visse former for
indskud.«
c) Stk. 4
udgår.
d) Følgende
stykke tilføjes:
»7. Kommissionen kan tilpasse beløbene i
stk. 1 og 1a til inflationen i Den Europæiske Union
på grundlag af ændringer i det harmoniserede
forbrugerprisindeks, der offentliggøres af
Kommissionen.
Denne foranstaltning, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7a,
stk. 2.«
4) Følgende
artikel indsættes:
»Artikel 7a
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske
Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2004/10/EF.
6)2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel
5a, stk. 1-4, og artikel 7 i Rådets afgørelse
1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen,
7)jf. dennes artikel 8.
5) Artikel 9,
stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne påser, at kreditinstitutterne
giver nuværende og potentielle indskydere adgang til de
fornødne oplysninger om, hvilken indskudsgarantiordning
kreditinstituttet og dets filialer inden for Fællesskabet er
tilsluttet, eller om, hvilke alternative ordninger der findes, jf.
artikel 3, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 3, stk. 4.
Indskyderne skal underrettes om bestemmelserne i
indskudsgarantiordningen eller i en eventuel alternativ ordning,
herunder dækningens størrelse og rækkevidde. Er
et indskud ikke dækket af en indskudsgarantiordning efter
artikel 7, stk. 2, underretter kreditinstituttet indskyderen
herom. Alle disse oplysninger skal affattes i et
letforståeligt sprog.
Oplysninger om betingelserne for erstatning og om, hvilke
formaliteter der skal opfyldes for at opnå erstatning, gives
efter anmodning.«
6) I artikel 10
foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1
affattes således:
»1. Indskudsgarantiordningerne skal være i stand
til at opfylde behørigt efterprøvede krav fra
indskyderne for så vidt angår indisponible indskud
senest 20 hverdage efter den dato, hvor de kompetente myndigheder
har foretaget en konstatering jf. artikel 1, nr. 3, i), eller en
domstol har afsagt kendelse jf. artikel 1, nr. 3, ii). Denne frist
omfatter indsamling og overførsel af præcise
oplysninger om indskydere og indskud, som er nødvendige for
at efterprøve krav.
Under helt særlige omstændigheder kan
indskudsgarantiordningen anmode de kompetente myndigheder om en
forlængelse af tidsfristen. En sådan forlængelse
må ikke overstige ti hverdage.
Kommissionen forelægger senest den 16. marts 2011
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om effektiviteten og
frister i forbindelse med udbetalingsprocedurerne med en vurdering
af, hvorvidt en reduktion af udbetalingsfristen i første
afsnit til ti hverdage ville være passende.
Medlemsstaterne sikrer, at deres indskudsgarantiordninger
regelmæssigt gennemfører test af deres systemer, og at
de, hvis det er relevant, underrettes, hvis de kompetente
myndigheder bliver opmærksomme på problemer i et
kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra
indskudsgarantiordninger.«
b) Stk. 2
udgår.
7) Artikel 12
affattes således:
»Artikel 12
1. Kommissionen forelægger senest den 31.
december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:
a) harmoniseringen
af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, der navnlig
omhandler virkningerne af en manglende harmonisering i
tilfælde af en grænseoverskridende krise, hvad
angår adgangen til udbetaling af erstatning for indskud, og
hvad angår loyal konkurrence, og fordelene og omkostningerne
ved en sådan harmonisering
b) det
hensigtsmæssige i og de nærmere vilkår for at yde
fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede
kontosaldi
c) eventuelle
modeller til indførelse af risikobaserede bidrag
d) fordelene ved og
omkostningerne forbundet med en eventuel indførelse af en
fællesskabsindskudsgarantiordning
e) virkningen af
forskelligartede lovgivninger om modregning, hvor en indskyders
kredit sammenholdes med dennes gæld, på systemets
effektivitet og på mulige forvridninger, under hensyntagen
til grænseoverskridende likvidation
f) harmonisering af
omfanget af dækningen af produkter og indskydere, herunder
små og mellemstore virksomheders og lokale myndigheders
specifikke behov
g) forbindelsen
mellem indskudsgarantiordninger og alternative metoder til
skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks.
nødudbetalingsordninger.
Om nødvendigt fremlægger Kommissionen passende
forslag om ændring af dette direktiv.2. Medlemsstaterne
underretter Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg, hvis
de har til hensigt at ændre indskudsdækningens
rækkevidde eller størrelse, og om eventuelle
samarbejdsvanskeligheder med andre medlemsstater.«
8) Bilag III
udgår.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 30. juni 2009.
Uanset første afsnit sætter medlemsstaterne de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for
at efterkomme artikel 1, nr. 3, i), andet afsnit, artikel 7,
stk. 1a og 3, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 94/19/EF,
som ændret ved dette direktiv, senest den 31. december
2010.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved
offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De
nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2009.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. Pöttering
Formand
På Rådets vegne
A. Vondra
Formand
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring
af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt
angår dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-Tidende
2009 nr. L 68, s. 3).
1) EUT C 314 af 9.12.2008, s.
1.
2) Europa-Parlamentets
udtalelse af 18.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og
Rådets afgørelser af 26.2.2009 og af 5.3.2009.
3) EFT L 135 af 31.5.1994, s.
5.
4) EFT L 184 af 17.7.1999, s.
23.
5) EUT C 321 af 31.12.2003,
s. 1.
6) EUT L 3 af 7.1.2004, s.
36.
7) EFT L 184 af 17.7.1999, s.
23