L 176 Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.

(Forhøjelse af indskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det Private Beredskab m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2009

Fremsat: 26-03-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l176_som_fremsat (html)

L 176 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. (Forhøjelse af indskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det Private Beredskab m.v.).

Fremsat den 26. marts 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 1)

(Forhøjelse af indskydergarantien og Afviklingsselskabets overtagelse af institutter uden for Det Private Beredskab m.v.)

§ 1

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 8. august 2007, foretages følgende ændringer:

1.Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, (EF-Tidende 1994 nr. L 135, s. 5), Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, (EF-Tidende 1997 nr. L 84, s. 22) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-Tidende 2009 nr. L 68, s. 3).«

2. Overalt i loven ændres »økonomiministeren« til: »økonomi- og erhvervsministeren« og »Økonomiministeren« til: »Økonomi- og erhvervsministeren«.

3. I § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1 , ændres »300.000 kr.« til: »et beløb svarende til 100.000 euro«.

4.§ 9, stk. 4, ophæves.

5. I § 12 indsættes efter »institut«: », jf. dog stk. 2«.

6. I § 12 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 kan ikke fradrages forpligtelser til tilbagebetaling af lån ydet på baggrund af særligt dækkede obligationer omfattet af § 16 a i lov om finansiel virksomhed.«

7. I § 13, 3. pkt., indsættes efter »nævnte institutter«: », udenlandske kreditinstitutter«.

8.§ 16, stk. 1, affattes således:

»Fonden skal være i stand til at foretage udbetalinger samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter snarest muligt og senest 20 hverdage efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt efterprøvet. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelser først 5 hverdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.«

9. I § 16, stk. 2, ændres »9 måneder« til: »10 hverdage«.

10. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Fonden kan i ganske særlige tilfælde udbetale a conto beløb af indskud og kontante midler senest tre dage efter, at Fonden har modtaget anmodning herom fra en indskyder eller investor.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.


11. I § 18, stk. 4, udgår: », jf. dog § 19, stk. 2, 2. pkt«.

12.§ 19, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler.«

13. I § 22, stk. 2, 1. pkt., udgår: »m.v.«.

§ 2

I lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel stabilitet, som ændret ved lov nr. 68 af 3. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Afviklingsselskabet kan overtage tidligere pengeinstitutter og pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler eller statslige garantier. Afviklingsselskabet aftaler vilkårene for overtagelsen med ejerne af pengeinstituttet. Afviklingsselskabets udgifter forbundet med overtagelsen og den efterfølgende drift samt til afvikling af ejerskabet til aktierne erhvervet efter stk. 1 afholdes af staten.«

§ 3

I lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 6, 2. pkt., udgår »efter 1. pkt«.

2. I § 8, stk. 6, 3. pkt., udgår »efter 1. pkt.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 træder i kraft den 30. juni 2009, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 16, stk. 1-3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8-10, træder i kraft den 31. december 2010.

Stk. 4. I perioden fra den 30. juni 2009 til den 30. september 2010 udgør de beløb, der er nævnt i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, dog kun et beløb svarende til 50.000 euro.

Stk. 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 5

Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med forslaget til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer er at styrke den eksisterende beskyttelse af den enkelte opsparers indskud i pengeinstitutter og derigennem øge tilliden til den finansielle sektor i Danmark.


Forslaget til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist (herefter benævnt ændringsdirektivet). Ændringsdirektivets formål er at genskabe tilliden til den finansielle sektor samt at harmonisere medlemsstaternes indskydergarantiordninger.


Herudover indeholder lovforslaget ændringer i lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.


2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer

Med lovforslaget foreslås lov om en garantifond for indskydere og investorer ændret på to centrale områder.


For det første forhøjes dækningsbeløbet for almindelige navnenoterede indskud fra 300.000 kr. til et beløb svarende til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.). Dog udgør dækningsbeløbet et beløb svarende til 50.000 euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september 2010, jf. forslagets § 4, stk. 4. De særlige indlån omfattet af § 9, stk. 2 og 3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer dækkes fortsat fuldt ud af Garantifonden for indskydere og investorer (herefter benævnt Fonden). Som eksempler på disse særlige indlån kan nævnes opsparingsordninger oprettet i henhold til lov, herunder kapitalpensionskonti, ratepensionskonti, børneopsparingskonti, boligopsparingskonti, uddannelsesopsparingskonti og etableringskonti.


For det andet reduceres Fondens udbetalingsfrister væsentligt. I perioder med finansiel krise er adgangen til likviditet specielt vigtig. Mange indskydere kan således forventes at få betydelige økonomiske vanskeligheder efter ganske kort tid, hvis de ikke har adgang til opsparede midler. Den nugældende udbetalingsfrist for Fonden på tre måneder efter betalingsstandsningen eller konkursens indtræden forslås derfor ændret til 20 hverdage. Dette vil også nedbringe risikoen for, at der opstår "run" på pengeinstitutter, som opfattes som økonomisk svage, alene af den grund, at indskydere ikke ønsker dækkede beløb bundet i op til tre måneder i tilfælde af en konkurs.


Herudover foreslås det, at lån optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer ikke skal fradrages i indskud inden Fonden yder dækning. Forslaget fremsættes som følge af, at denne lånetype ikke er omfattet af den udvidede modregningsadgang, der gælder efter konkursloven, jf. § 247 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. De gældende regler er til ulempe for en indskyder, der har optaget lån på baggrund af særligt dækkede obligationer, idet vedkommende efter konkursreglerne er afskåret fra at modregne sit indskud i sit lån samtidig med, at lånet fradrages i det beløb, som indskyderen kan få dækket af Fonden.


Endelig foreslås der foretaget en række ændringer af teknisk karakter i lov om en garantifond for indskydere og investorer.


2.2. Ændring af lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at Afviklingsselskabet kan overtage pengeinstitutter, som ikke er medlem af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler eller statslige garantier. Afviklingsselskabet kan også overtage sådanne selskaber, selvom selskaberne ikke længere har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Hermed kan Afviklingsselskabet, som har opbygget en ekspertise med behandling af sådanne pengeinstitutter og tidligere pengeinstitutter, overtage et sådant institut fra f.eks. Danmarks Nationalbank.


Det følger af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, at der gælder en generel undtagelse fra reglerne om overtagelsestilbud i lov om værdipapirhandel m.v. ved konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital. Endvidere følger det af loven, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om konvertering. Med forslaget til ændring af lov om statsligt kapitalindskud præciseres det, at undtagelsen fra reglerne om overtagelsestilbud i værdipapirhandelsloven ved konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital og bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om konvertering, gælder i alle tilfælde af konvertering af den af staten indskudte hybride kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stats, kommuner og regioner

Forslaget kan medføre statslige merudgifter i det omfang, Afviklingsselskabet overtager tidligere pengeinstitutter eller pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af Det Private Beredskab.


Forslaget vurderes ikke derudover at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner af betydning.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ifølge den nugældende lovgivning skal Fondens formue mindst udgøre 3,2 mia. kr. Formuen er til stede i form af indskud samt indeståelser fra institutterne. Fonden har endvidere mulighed for at optage lån med garanti fra den danske stat, forudsat at Finansudvalget godkender dette.


Forslaget til ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist.


8. Høring

Forslaget til ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:


Advokatrådet, Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Distance- og Internet-handel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans og Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland, HTS Arbejdsgiverforeningen, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrugsrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment Business Services), PostDanmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt socialt arbejde, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Værdipapircentralen A/S, Western Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.


De foreslåede ændringer af lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter er sendt i høring samtidig med fremsættelsen.


9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget kan medføre statslige merudgifter i det omfang, Afviklingsselskabet overtager tidligere pengeinstitutter eller pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af Det Private Beredskab. Forslaget vurderes ikke derudover at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner af betydning.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget indebærer ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ifølge den nugældende lovgivning skal Fondens formue mindst udgøre 3,2 mia. kr. Formuen er til stede i form af indskud samt indeståelser fra institutterne. Fonden har endvidere mulighed for at optage lån med garanti fra den danske stat, forudsat at Finansudvalget godkender dette.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring nyaffatter EU-noten i lov om en garantifond for indskydere og investorer. Ændringsdirektivet tilføjes til EU-noten, da lovforslaget gennemfører dette direktiv.


Til nr. 2

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev Økonomiministeriet og Erhvervsministeriet sammenlagt til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som konsekvens heraf ændres lovens henvisninger til økonomiministeren til økonomi- og erhvervsministeren.


Til nr. 3

Den foreslåede ændring gennemfører ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra a, om dækningsbeløbets størrelse.


Det følger af den gældende § 9, stk. 1, at Fonden dækker navnenoterede indskud med indtil 300.000 kr. pr. indskyder. Det foreslås at forhøje dækningsbeløbet fra 300.000 kr. til et beløb svarende til 100.000 euro, hvilket er ca. 750.000 kr. Dog foreslås det, at dækningsbeløbet udgør et beløb svarende til 50.000 euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september 2010, jf. forslagets § 4, stk. 4. Forhøjelsen af dækningsbeløbet til et beløb svarende til 50.000 euro pr. 30. juni 2009 og til et beløb svarende til 100.000 euro pr. 1. oktober 2010 er i overensstemmelse med ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra a.


Ifølge ændringsdirektivet har forhøjelsen af dækningsbeløbet til formål at bevare indskydernes tillid til og opnå større stabilitet på de finansielle markeder. Den danske statsgaranti, der blev udstedt i medfør af lov om finansiel stabilitet, som trådte i kraft den 11. oktober 2008, garanterer ubetinget simple kreditorers krav mod pengeinstitutterne. Statsgarantien sikrer således, at indskydere i pengeinstitutter omfattet af den statslige garantiordning er dækket fuldt ud til og med den 30. september 2010. Det er imidlertid ikke alle pengeinstitutter, som er omfattet af statsgarantien. For at alle af direktivet omfattede indskyderes indskud er dækket op til 50.000 euro pr. 30. juni 2009, er det således nødvendigt at hæve dækningsbeløbet.


Ifølge andet led af ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra a, skal en given indskyders samlede indskud senest den 31. december 2010 være dækket op til 100.000 euro, såfremt indskuddet bliver indisponibelt. Den ovenfor omtalte statslige garanti i lov om finansiel stabilitet ophører den 30. september 2010. Ydermere er det i Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke af 18. januar 2009 aftalt, at dækningen i Fonden hæves til 750.000 kr. med virkning fra 1. oktober 2010, jf. aftalens afsnit III, nr. 12.


Med de to forhøjelser af dækningsbeløbet gennemføres ændringsdirektivets bestemmelse om dækningsbeløb, ligesom aftalen om en kreditpakke af 18. januar 2009 opfyldes.


Herudover foreslås det, at dækningen i § 10, stk. 1, for manglende tilbagebetaling af kontante midler, som investorer har i de nævnte institutter og filialer, forhøjes fra 300.000 kr. til et beløb svarende til 100.000 euro pr. investor. Dog udgør dækningsbeløbet et beløb svarende til 50.000 euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september 2010, jf. forslagets § 4, stk. 4. Forhøjelsen sikrer, at dækningsbeløbets størrelse svarer til beløbet i § 9 vedrørende indskud i pengeinstitutter. Ændringen sikrer således, at der ikke i relation til muligheden for at få dækket tab af kontante midler gøres forskel på om en kunde er investor eller indskyder.


Kommission vil senest den 31. december 2009 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori Kommissionen vil analysere en række spørgsmål som eksempelvis modregning og modkrav, fastsættelse af bidrag til ordningerne, og omfang af dækningen af produkter og indskydere.


Såfremt Kommissionen konkluderer, at forhøjelsen af dækningsbeløbet er uhensigtsmæssig, vil dækningsbeløbets størrelse blive taget op til fornyet behandling.


Til nr. 4

Det foreslås, at § 9, stk. 4, om, at Fonden kan beslutte, at andre former for indskud, end dem der er omfattet af § 9, stk. 2, skal dækkes fuldt, ophæves. Hermed gennemføres ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra b, der medfører, at medlemsstaterne alene har mulighed for at bibeholde bestemmelser som inden den 1. januar 2008, især af sociale hensyn, gav fuld dækning for visse indskud. En bestemmelse, der giver Fonden adgang til administrativt at udvide dækningsomfanget, kan som følge heraf ikke opretholdes.


Til nr. 5

Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af det foreslåede § 12, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.


Til nr. 6

Af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 2, følger, at lån optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer (SDO-lån) ikke kan fradrages ved opgørelse af det dækningsberettigede tilgodehavende efter § 12, stk. 1.


Det følger af den gældende § 12, at Fondens dækning ydes efter en nettobetragtning. Nettobetragtningen indebærer, at eventuelle forpligtelser, som eksempelvis en indskyder har over for et konkursramt institut, fradrages i indskyderens indskud inden Fonden yder dækning.


Reglen i § 12 skal ses i sammenhæng med § 42 i konkursloven, hvorefter en fordringshaver har en udvidet adgang til at modregne eventuelle forpligtelser over for en skyldner, der er gået konkurs.


Efter § 247 d, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed er den udvidede adgang til modregning afskåret for lån optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer. Dette er en ulempe for indskyder, når Fondens dækning efter § 12 ydes efter en nettobetragtning. Indskyderen er således afskåret fra at modregne sit indskud over for det konkursramte pengeinstitut i sit lån samtidig med, at udlånet fradrages i det beløb, som indskyderen kan få dækket af Fonden. Den foreslåede § 12, stk. 2, indsættes for at fjerne denne uhensigtsmæssighed.


Til illustration kan gives følgende eksempel: En indskyder har i sit pengeinstitut et navnenoteret indlån på 600.000 kr., og et SDO-lån på 500.000 kr. Hvis pengeinstituttet går konkurs vil indskyderen ifølge de nugældende regler få udbetalt 100.000 kr. fra Fonden. Indskyderens manglende modregningsadgang over for bankens konkursbo medfører, at indskyderen må anmelde kravet på 500.000 kr. i konkursboet og alene få dividende udbetalt heraf samtidig med at vedkommendes gældsforpligtelse på 500.000 kr. fortsat består. Ved indsættelsen af § 12, stk. 2, vil indskyderen i det nævnte eksempel få udbetalt 50.000 euro svarende til ca. 375.000 kr. fra Fonden i tilfælde af instituttets konkurs. Restkravet, der alene kan anmeldes i konkursboet som dividendekrav, vil således kun udgøre 225.000 kr. Gældsforpligtelsen på 500.000 kr. består fortsat.


Til nr. 7

Art. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger bestemmer, at indskud fra kreditinstitutter ikke kan tilbagebetales via garantiordninger. Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer præciseres gennemførelsen af art. 2. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen vil udenlandske kreditinstitutter, på samme måde som danske kreditinstitutter, ikke kunne få dækket deres indskud i danske kreditinstitutter af den danske indskydergarantiordning.


Til nr. 8

Den foreslåede ændring gennemfører ændringsdirektivets art. 1, nr. 1, og nr. 6, litra a. Den gældende udbetalingsfrist i § 16 på tre måneder, som kan forlænges med ni måneder, harmonerer ikke med behovet for at bevare indskydernes tillid og opfylde deres behov for likviditet, særligt i perioder med finansiel uro og krise. Det foreslås, at udbetalingsfristen i § 16, stk. 1, 1. pkt., reduceres, således at Fonden skal være i stand til at foretage udbetalinger samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter senest 20 hverdage efter betalingsstandsningen eller konkursens indtræden.


Det er en forudsætning for, at der kan ske udbetaling fra Fonden, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Indsamling og overførsel af præcise oplysninger om indskydere og indskud, som er nødvendige for at efterprøve krav, er omfattet af fristen på 20 hverdage.


Den nugældende frist på 7 bankdage fra betalingsstandsning til Fondens forpligtelser indtræder foreslås forkortet til 5 hverdage.


Ændringen af § 16 nødvendiggør en ændring af bestemmelserne om meddelelse og anmeldelse af indskyders krav til Fonden i bekendtgørelse om en garantifond for indskydere og investorer.


Ved fastsættelse af omregningskursen for dækningsbeløb til danske kroner er Fondens udbetalingstidspunkt afgørende. Hvis Fonden ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvortil beløb skal indbetales, eksempelvis fordi indskyderen ikke har besvaret Fondens henvendelse eller indskyderen ikke kan findes, kan Fonden vælge at deponere beløbet og i så fald anvendes omregningskursen på deponeringstidspunktet.


Til nr. 9

Den forslåede ændring af § 16, stk. 2, gennemfører ændringsdirektivets art. 1, nr. 6. Den gældende bestemmelse giver mulighed for, at Finanstilsynet efter anmodning fra Fonden i ekstraordinære tilfælde kan forlænge fristen for udbetaling fra Fonden med op til 9 måneder. Den forslåede ændring medfører, at Finanstilsynets forlængelse af fristen ikke kan overstige 10 hverdage. Forlængelse af fristen forudsætter fortsat, at der foreligger en ekstraordinær situation.


Til nr. 10

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, giver mulighed for, at en indskyder eller investor i ganske særlige tilfælde kan få udbetalt et a conto beløb af dækningsbeløbet allerede 3 dage efter, at Fonden har modtaget anmodning herom.


Bestemmelsen foreslås anvendt i situationer, hvor der er et særligt presserende behov for likviditet hos indskyderen eller investoren, som gør udbetalingen nødvendig. Bestemmelsen har baggrund i ændringsdirektivets præambel, betragtning nr. 13, der har til formål at sikre muligheden for nødudbetaling af passende beløb højst tre dage efter anmodning fra den berørte indskyder.


Til nr. 11

Ændringen af § 18, stk. 4, er en konsekvensrettelse som følge af, at § 19, stk. 2, 2. pkt. udgår, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.


Til nr. 12

Ændringen af § 19, stk. 2, er en konsekvensændring som følge af, at Fonden ikke har mulighed for at træffe beslutning om, at visse indskud skal dækkes fuldt ud, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.


Til nr. 13

Ændringen af § 22, stk. 2, 1. pkt., er en lovteknisk rettelse som følge af en tidligere ændring af bestemmelsen.


Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4, åbnes der mulighed for, at Afviklingsselskabet kan overtage pengeinstitutter, som ikke er medlem af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler, midler mod statslige garantier eller statslige garantier. Afviklingsselskabet kan også overtage sådanne selskaber, selvom selskabet ikke længere har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Hermed kan Afviklingsselskabet, som har opbygget en ekspertise med behandling af sådanne pengeinstitutter og tidligere pengeinstitutter, overtage et sådant institut fra f.eks. Danmarks Nationalbank. Det fremgår af 2. pkt., at Afviklingsselskabet aftaler vilkårene ved overtagelsen med ejerne af pengeinstituttet eller det tidligere pengeinstitut. En overdragelse af et pengeinstitut skal godkendes af Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed.


Da pengeinstituttet ikke er medlem af Det Private Beredskab, skal Afviklingsselskabets udgifter i forbindelse med en overtagelse efter 1. pkt. ikke afholdes af den kapital, Det Private Beredskab har indskudt eller skal indskyde i Afviklingsselskabet. I 3. pkt. foreslås det derfor, at Afviklingsselskabets udgifter ved en sådan overtagelse og efterfølgende drift og afvikling af pengeinstituttet afholdes af staten og ikke af Det Private Beredskabs indskud i medfør af lovens § 9, stk. 1-3. Det indebærer, at sådanne udgifter skal holdes adskilt fra Afviklingsselskabets øvrige drift. Det vil være op til Afviklingsselskabet at sikre, at der sker en sådan adskillelse. Det vil for eksempel kunne ske ved, at Afviklingsselskabet fører et særskilt regnskab for denne del af dets virksomhed. På samme måde, som udgifterne skal holdes adskilt, vil et evt. overskud også skulle holdes adskilt.


Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov om statsligt kapitalindskud, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital. Med den foreslåede ændring præciseres det, at denne bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren gælder både tvangskonvertering, dvs. konvertering efter reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvor Finanstilsynet kan kræve den del af den hybride kernekapital, der ligger over de 35 pct. konverteret til aktie-, andels- eller garantkapital, såfremt kreditinstituttet er i økonomiske vanskeligheder, og aftalebaseret konvertering, dvs. en på tidspunktet for aftalen mellem det enkelte kreditinstitut og staten indgået mulighed for konvertering, på nærmere fastsatte vilkår i aftalen. En aftalebaseret konvertering kan eksempelvis åbne mulighed for, at der i et kreditinstitut, hvor den hybride kernekapital efter et statsligt kapitalindskud, udgør præcis 35 pct. af den samlede kernekapital, vil kunne gennemføres en konvertering af den del af den hybride kernekapital, der som følge af tab i kreditinstituttet, på et senere tidspunkt udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital. Indgåelse af aftale om aftalebaseret konvertering er således ikke bestemt af, om den hybride kernekapital udgør mere eller mindre end 35 pct. af den samlede kernekapital på tidspunktet for aftalen mellem det enkelte kreditinstitut og staten.


Muligheden for aftalebaseret konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital, vil være reguleret af vilkårene i aftalen mellem kreditinstituttet og staten. Der vil f.eks. kunne fastsættes vilkår om, hvilke nærmere omstændigheder der skal foreligge, før konvertering kan ske, og at konvertering kun kan ske i rater af en vis størrelse af det oprindelige indskud eller restgælden.


Det er en forudsætning for statens indskud af hybrid kernekapital, der vil kunne omfattes af bestemmelser om enten tvangsmæssig eller aftalebaseret konvertering til aktie-, andels- eller garantkapital, at den øverste myndighed i kreditinstituttet som led i indgåelsen af aftalen mellem staten og kreditinstituttet træffer beslutning om at ophæve eventuelle stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter. Generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet kan ophæve stemmeretsbegrænsningerne og ejerlofterne i forbindelse med aftalens indgåelse eller godkende en vedtægtsændring, hvoraf det fremgår, at der er truffet beslutning om ophævelse af eksisterende stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter i tilfælde af enhver form for konvertering af den af staten indskudte hybride kernekapital. Som følge af den særlige offentlighed, der gør sig gældende med hensyn til de omfattede virksomhedstyper, skal der som led i generalforsamlingens eller i sparekasser repræsentantskabets ophævelse af de eksisterende stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter optages en bestemmelse i kreditinstituttets vedtægter om, at der er truffet beslutning om, at bestemmelsen i vedtægterne om stemme- og/eller ejerloft, er ophævet, hvis statens konverteringsret i henhold til lov om statsligt kapitalindskud udøves.


Som følge af den særlige offentlighed, der gør sig gældende med hensyn til de omfattede virksomhedstyper, skal der som led i generalforsamlingens eller i sparekasser repræsentantskabets ophævelse af de eksisterende stemmeretsbegrænsninger og ejerlofter optages en bestemmelse i kreditinstituttets vedtægter om, at der er truffet beslutning om, at bestemmelsen i vedtægterne om stemmeretsbegrænsninger og ejerloft, er ophævet, hvis konverteringsret til aktie-, andels- eller garantkapital af hybrid kernekapital udøves.


Ved indgåelse af aftaler om konvertering af statens indskud af hybrid kernekapital til aktie-, andels- eller garantkapital vil de almindelige regler om konvertible gældsbreve i aktieselskabslovens §§ 41 og 41 b, finde anvendelse, jf. i øvrigt § 10 i lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.


Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at § 8, stk. 6, 3. pkt., i lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, som er en generel undtagelse til reglerne om overtagelsestilbud i § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., finder anvendelse i alle tilfælde ved konvertering af hybrid kernekapital, der er udstedt på grundlag af aftaler om statsligt indskud af hybrid kernekapital efter denne lov i form af direkte kapitalindskud eller gennem en statslig tegningsgaranti, til aktie-, andels- eller garantkapital.


Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.


Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 træder i kraft den 30. juni 2009, jf. dog stk. 3.


Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne vedrørende ændringen af Fondens udbetalingsfrister træder i kraft den 31. december 2010. Baggrunden herfor er, at Fonden skal kunne nå at tilrette systemer, procedurer m.v., i forhold til de ændrede frister.


Det foreslås i stk. 4, at dækningsbeløbet i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, udgør et beløb svarende til 50.000 euro i perioden 30. juni 2009 til 30. september 2010. Forhøjelsen af dækningsbeløbet til et beløb svarende til 50.000 euro pr. 30. juni 2009 og til et beløb svarende til 100.000 euro pr. 1. oktober 2010 er i overensstemmelse med ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra a.


Ifølge andet led af ændringsdirektivets art. 1, nr. 3, litra a, skal en given indskyders samlede indskud senest den 31. december 2010 være dækket op til 100.000 euro, såfremt indskuddet bliver indisponibelt. Den statslige garanti i lov om finansiel stabilitet ophører den 30. september 2010. Ydermere er det i Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en kreditpakke af 18. januar 2009 aftalt, at dækningen i Fonden hæves til 750.000 kr. med virkning fra 1. oktober 2010, jf. aftalens afsnit III, nr. 12.


Med de to forhøjelser af dækningsbeløbet gennemføres ændringsdirektivets bestemmelse om dækningsbeløb, ligesom Aftale om en kreditpakke af 18. januar 2009 opfyldes.


Det foreslås i stk. 5, at loven kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.


Til § 5

Det foreslås, at ændringerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig anordning kan sættes i kraft helt eller delvist for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Ændringerne af lov om finansiel stabilitet og lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter gælder direkte for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 8. august 2007, foretages følgende ændringer:
   
  
1.Fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, EF-Tidende 1994, L 135, s. 5, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, EF-Tidende 1997, L 84, s. 22.
 
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger, (EF-Tidende 1994 nr. L 135, s. 5), Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger, (EF-Tidende 1997 nr. L 84, s. 22) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-Tidende 2009 nr. L 68, s. 3).«
   
  
2. Overalt i loven ændres »økonomiministeren« til: »økonomi- og erhvervsministeren« og »Økonomiministeren« til: »Økonomi- og erhvervsministeren«.
   
§ 9. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4 nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Fonden navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.
 
3. I § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, ændres »300.000 kr.« til: »et beløb svarende til 100.000 euro«.
   
§ 10. I de i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutter samt de i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4 nævnte filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglerselskabsafdelingen, dækker Fonden kontante midler i instituttet indtil 300.000 kr. pr. investor.
  
   
§ 9, stk. 4
Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.
 
4.§ 9, stk. 4, ophæves.
   
§ 12. Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. § 9, stk. 1, og §§ 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut.
 
5. I § 12 indsættes efter »institut«: », jf. dog stk. 2«.
   
  
6. I § 12 indsættes som stk. 2:
  
»Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 kan ikke fradrages forpligtelser til tilbagebetaling af lån ydet på baggrund af særligt dækkede obligationer omfattet af § 16 a i lov om finansiel virksomhed.«
   
§ 13. --- Fondens dækning omfatter heller ikke indskud, midler og værdipapirer tilhørende andre af de i § 3, stk. 1, nævnte institutter samt institutter, som er tilsluttet Fonden i medfør af § 4, efterstillede kapitalindskud eller indskud, midler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge.
 
7. I § 13, 3. pkt., indsættes efter »nævnte institutter«: », udenlandske kreditinstitutter«.
   
  
8.§ 16, stk. 1, affattes således:
§ 16. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud og midler til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.
 
»Fonden skal være i stand til at foretage udbetalinger samt overføre indskud og midler til konti i andre institutter snarest muligt og senest 20 hverdage efter betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at kravet er behørigt efterprøvet. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelser først 5 hverdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.«
   
§ 16, stk. 2
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist, dog højst med 9 måneder.
 
9. I § 16, stk. 2, ændres »9 måneder« til: »10 hverdage«.
   
  
10. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
  
»Stk. 3. Fonden kan i ganske særlige tilfælde udbetale a conto beløb af indskud og kontante midler senest tre dage efter, at Fonden har modtaget anmodning herom fra en indskyder eller investor.«
   
§ 18, stk. 4
Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog § 19, stk. 2, 2. pkt. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
 
11. I § 18, stk. 4, udgår: », jf. dog § 19, stk. 2, 2. pkt«.
   
§ 19, stk. 2
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud, jf. § 9, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.
 
12.§ 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler.«
   
§ 22, stk. 2
Stk. 2. §§ 354 og 355 i lov om finansiel virksomhed m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden.
 
13. I § 22, stk. 2, 1. pkt., udgår: »m.v.«.
   
  
§ 2
  
I lov nr. 1003 af 10. oktober 2008 om finansiel stabilitet, som ændret ved lov nr. 68 af 3. februar 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 4, stk. 1-3 ---
 
1. I § 4 indsættes som stk. 4:
  
»Stk. 4. Afviklingsselskabet kan overtage tidligere pengeinstitutter og pengeinstitutter, der ikke er medlemmer af Det Private Beredskab, men som har modtaget statslige midler eller statslige garantier. Afviklingsselskabet aftaler vilkårene for overtagelsen med ejerne af pengeinstituttet. Afviklingsselskabets udgifter forbundet med overtagelsen og den efterfølgende drift samt til afvikling af ejerskabet til aktierne erhvervet efter stk. 1 afholdes af staten.«
   
  
§ 3
  
I lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter foretages følgende ændringer:
   
§ 8, stk. 1-5 ---
 
1. I § 8, stk. 6, 2. pkt., udgår »efter 1. pkt«.
Stk. 6. I tilfælde, hvor et kreditinstituts hybride kernekapital udgør mere end 35 pct. af den samlede kernekapital, kan Finanstilsynet kræve kapitalen omdannet til aktiekapital, såfremt kreditinstituttet kommer i vanskeligheder. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om konvertering efter 1. pkt. Omdannelse af hybrid kernekapital efter 1. pkt. medfører ikke pligt til at afgive overtagelsestilbud efter reglerne i § 31 i lov om værdipapirhandel m.v.
  
   
  
2. I § 8, stk. 6, 3. pkt., udgår »efter 1. pkt.«
   
  
§ 4
  
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
  
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 30. juni 2009, jf. dog stk. 3.
  
Stk. 3. § 16, stk. 1-3, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8-10, træder i kraft den 31. december 2010.
  
Stk. 4. I perioden fra den 30. juni 2009 til den 30. september 2010 udgør de beløb, der er nævnt i § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og investorer, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, dog kun et beløb svarende til 50.000 euro.
  
Stk. 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
   
  
§ 5
  
Stk. 1. § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 2

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2,


under henvisning til forslag fra Kommissionen,


under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, 1)


efter proceduren i traktatens artikel 251, 2)og


ud fra følgende betragtninger:


(1) Den 7. oktober 2008 erklærede Rådet, at der var enighed om, at genskabelse af tillid og en velfungerende finanssektor har højeste prioritet. Rådet forpligtede sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte den enkelte opsparers indskud og kunne tilslutte sig Kommissionens ønske om hurtigt at fremsætte et hensigtsmæssigt forslag om at fremme konvergens mellem indskudsgarantiordninger.


(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF 3)indeholder allerede bestemmelser om en grundlæggende dækning for indskydere. Men den nuværende finansielle krise gør det nødvendigt med en forbedring af denne dækning.


(3) I henhold til direktiv 94/19/EF er indskud på nuværende tidspunkt dækket op til mindst 20000 EUR, og medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser, som indebærer en højere dækning. Det har imidlertid vist sig at være utilstrækkeligt for en lang række indskud i Fællesskabet. For at bevare indskydernes tillid og opnå større stabilitet på de finansielle markeder bør minimumsbeløbet for dækning derfor forhøjes til 50000 EUR. Senest den 31. december 2010 bør dækningen af den enkelte indskyders samlede indskud fastsættes til 100000 EUR, medmindre det i en konsekvensvurdering, som Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2009, konkluderes, at en sådan forhøjelse og en sådan harmonisering er uhensigtsmæssig og ikke økonomisk overkommelig for alle medlemsstater for at sikre forbrugerbeskyttelsen og finansiel stabilitet i Fællesskabet og for at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne. Hvis konsekvensvurderingen viser, at en sådan forhøjelse og en sådan harmonisering er uhensigtsmæssig, bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet passende forslag.


(4) Der bør gælde samme dækningsniveau for alle indskydere, uanset om medlemsstatens valuta er euro eller ej. Medlemsstater uden for euroområdet bør have mulighed for at afrunde de beløb, der fremkommer ved en valutaomregning, uden at dette er til skade for den ensartede beskyttelse af indskydere.


(5) En rapport, Kommissionen skal forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet, bør analysere alle relaterede spørgsmål som f.eks. modregning og modkrav, fastsættelse af bidrag til ordningerne, omfang af dækningen af produkter og indskydere, effektiviteten af grænseoverskridende samarbejde mellem indskudsgarantiordningerne og forbindelsen mellem indskudsgarantiordninger og alternative metoder til skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks. nødudbetalingsordninger. Med henblik på denne rapport bør medlemsstaterne indsamle de relevante data og efter anmodning forelægge dem for Kommissionen.


(6) Nogle medlemsstater har indført indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som giver fuld dækning for visse former for langfristede indskud som f.eks. pensionskrav. Det er nødvendigt at respektere indskydernes rettigheder og forventninger i forbindelse med sådanne ordninger.


(7) Nogle medlemsstater har indført eller har planer om at indføre indskudsgarantiordninger i henhold til direktiv 94/19/EF, som giver fuld dækning for visse former for midlertidigt forhøjede kontosaldi. Kommissionen bør senest den 31. december 2009 forelægge en evaluering af, hvorvidt fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede kontosaldi bør opretholdes eller indføres.


(8) Ordninger, der beskytter selve kreditinstituttet, herunder navnlig sikrer dets likviditet og solvens, og dermed sikrer en beskyttelse af indskydere, der som minimum svarer til beskyttelsen under en indskudsgarantiordning, og frivillige ordninger for kompensation til indskydere, der ikke indføres eller officielt anerkendes af medlemsstaterne, bør ikke være berørt af dette direktiv.


(9) Medlemsstaterne bør tilskynde indskudsgarantiordninger til at indgå aftaler eller forbedre eksisterende aftaler om deres respektive forpligtelser.


(10) Den nuværende udbetalingsfrist på tre måneder, som kan forlænges til ni måneder, er i modstrid med behovet for at bevare indskydernes tillid og opfylder ikke deres behov. Udbetalingsfristen bør derfor reduceres til 20 hverdage. Denne udbetalingsfrist bør kun forlænges under særlige omstændigheder og efter godkendelse fra de kompetente myndigheder. Senest to år efter direktivets ikrafttræden bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om effektiviteten og fristerne i forbindelse med udbetalingsprocedurerne med en vurdering af, hvorvidt en yderligere reduktion af udbetalingsfristen til ti hverdage ville være passende.


(11) I tilfælde, hvor udbetalingen udløses af de kompetente myndigheders konstatering, bør den nuværende frist for afgørelse på 21 dage endvidere reduceres til fem hverdage for ikke at forhindre hurtig udbetaling. Det bør dog først godtgøres over for de kompetente myndigheder, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling. Denne vurdering bør foretages med forbehold af de retlige eller administrative procedurer i medlemsstaterne


(12) Indskud kan anses for at være indisponible, når tidlig indgriben og reorganiseringsforanstaltninger ikke er lykkedes. Dette bør ikke hindre de kompetente myndigheder i at foretage yderligere omstruktureringsbestræbelser under udbetalingsfristen.


(13) Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre kontinuitet i bankernes ydelser og adgang til likviditet, specielt i perioder med finansiel krise. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at sikre nødudbetalinger af passende beløb efter ansøgning fra den berørte indskyder inden for højst tre dage efter en sådan ansøgning. Eftersom en reduktion af den nuværende udbetalingsfrist på tre måneder vil have en positiv indvirkning på indskydernes tillid og sikre en velfungerende finanssektor, bør medlemsstaterne og deres indskudsgarantiordninger sikre, at udbetalingsfristen er så kort som muligt.


(14) Direktiv 94/19/EF giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse dækningen til en bestemt procentsats. Denne mulighed har vist sig at underminere indskydernes tillid og bør således ikke videreføres.


(15) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 94/19/EF bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. 4)


(16) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at justere dækningsniveauet efter inflationen i Den Europæiske Union på grundlag af ændringer i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Kommissionen. Da der er tale om en generel foranstaltning, der har til formål at ændre en ikke-væsentlig bestemmelse i direktiv 94/19/EF, skal foranstaltningen vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.


(17) Målene for dette direktiv, nemlig harmoniseringen af dækningsniveauer og af udbetalingsfrister, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da det kræver harmonisering af en lang række forskellige retsforskrifter i medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.


(18) Direktiv 94/19/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.


(19) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 5)bør medlemsstaterne tilskyndes til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -


UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:


Artikel 1

Ændring til direktiv 94/19/EF


I direktiv 94/19/EF foretages følgende ændringer:


1) Artikel 1, nr. 3, i), andet afsnit, affattes således:

»De kompetente myndigheder skal foretage denne konstatering hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest fem hverdage efter, at det for første gang er blevet godtgjort over for dem, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet til udbetaling, eller«.


2) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 5 affattes således:




»5. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1-4, sikrer medlemsstaterne, at indskudsgarantiordningerne samarbejder med hinanden.«


b) Følgende stykke tilføjes:



»6. Kommissionen vurderer mindst hvert andet år, hvordan denne artikel fungerer, og foreslår eventuelt ændringer hertil.«


3) I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:




»1. Medlemsstaterne sikrer, at en given indskyders samlede indskud er dækket op til mindst 50000 EUR, såfremt indskud bliver indisponible.


1a. Medlemsstaterne sikrer senest den 31. december 2010, at en given indskyders samlede indskud er dækket op til 100000 EUR, såfremt indskud bliver indisponible.


Konkluderer Kommissionen i den rapport, der er omhandlet i artikel 12, at en sådan forhøjelse eller en sådan harmonisering af dækningsbeløbet er uhensigtsmæssig eller ikke er økonomisk overkommelig for alle medlemsstater for at sikre forbrugerbeskyttelsen og den finansielle stabilitet i Fællesskabet og for at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til ændring af første afsnit.


1b. Medlemsstater uden for euroområdet sikrer, når de omregner eurobeløbene jf. stk. 1 og 1a til deres nationale valuta, at de beløb i national valuta, der faktisk udbetales til indskyderne, svarer til de beløb, der er fastsat i dette direktiv.«


b) Stk. 3 affattes således:



»3. Stk. 1a forhindrer ikke bibeholdelse af bestemmelser, som inden den 1. januar 2008, især af sociale hensyn, gav fuld dækning for visse former for indskud.«


c) Stk. 4 udgår.

d) Følgende stykke tilføjes:



»7. Kommissionen kan tilpasse beløbene i stk. 1 og 1a til inflationen i Den Europæiske Union på grundlag af ændringer i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Kommissionen.


Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 7a, stk. 2.«


4) Følgende artikel indsættes:



»Artikel 7a

1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF. 6)


2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, 7)jf. dennes artikel 8.


5) Artikel 9, stk. 1, affattes således:



»1. Medlemsstaterne påser, at kreditinstitutterne giver nuværende og potentielle indskydere adgang til de fornødne oplysninger om, hvilken indskudsgarantiordning kreditinstituttet og dets filialer inden for Fællesskabet er tilsluttet, eller om, hvilke alternative ordninger der findes, jf. artikel 3, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 3, stk. 4. Indskyderne skal underrettes om bestemmelserne i indskudsgarantiordningen eller i en eventuel alternativ ordning, herunder dækningens størrelse og rækkevidde. Er et indskud ikke dækket af en indskudsgarantiordning efter artikel 7, stk. 2, underretter kreditinstituttet indskyderen herom. Alle disse oplysninger skal affattes i et letforståeligt sprog.


Oplysninger om betingelserne for erstatning og om, hvilke formaliteter der skal opfyldes for at opnå erstatning, gives efter anmodning.«


6) I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:




»1. Indskudsgarantiordningerne skal være i stand til at opfylde behørigt efterprøvede krav fra indskyderne for så vidt angår indisponible indskud senest 20 hverdage efter den dato, hvor de kompetente myndigheder har foretaget en konstatering jf. artikel 1, nr. 3, i), eller en domstol har afsagt kendelse jf. artikel 1, nr. 3, ii). Denne frist omfatter indsamling og overførsel af præcise oplysninger om indskydere og indskud, som er nødvendige for at efterprøve krav.


Under helt særlige omstændigheder kan indskudsgarantiordningen anmode de kompetente myndigheder om en forlængelse af tidsfristen. En sådan forlængelse må ikke overstige ti hverdage.


Kommissionen forelægger senest den 16. marts 2011 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om effektiviteten og frister i forbindelse med udbetalingsprocedurerne med en vurdering af, hvorvidt en reduktion af udbetalingsfristen i første afsnit til ti hverdage ville være passende.


Medlemsstaterne sikrer, at deres indskudsgarantiordninger regelmæssigt gennemfører test af deres systemer, og at de, hvis det er relevant, underrettes, hvis de kompetente myndigheder bliver opmærksomme på problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra indskudsgarantiordninger.«


b) Stk. 2 udgår.

7) Artikel 12 affattes således:



»Artikel 12

1. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om:

a) harmoniseringen af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, der navnlig omhandler virkningerne af en manglende harmonisering i tilfælde af en grænseoverskridende krise, hvad angår adgangen til udbetaling af erstatning for indskud, og hvad angår loyal konkurrence, og fordelene og omkostningerne ved en sådan harmonisering

b) det hensigtsmæssige i og de nærmere vilkår for at yde fuld dækning for visse midlertidigt forhøjede kontosaldi

c) eventuelle modeller til indførelse af risikobaserede bidrag

d) fordelene ved og omkostningerne forbundet med en eventuel indførelse af en fællesskabsindskudsgarantiordning

e) virkningen af forskelligartede lovgivninger om modregning, hvor en indskyders kredit sammenholdes med dennes gæld, på systemets effektivitet og på mulige forvridninger, under hensyntagen til grænseoverskridende likvidation

f) harmonisering af omfanget af dækningen af produkter og indskydere, herunder små og mellemstore virksomheders og lokale myndigheders specifikke behov

g) forbindelsen mellem indskudsgarantiordninger og alternative metoder til skadesløsholdelse af indskydere, som f.eks. nødudbetalingsordninger.

Om nødvendigt fremlægger Kommissionen passende forslag om ændring af dette direktiv.2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg, hvis de har til hensigt at ændre indskudsdækningens rækkevidde eller størrelse, og om eventuelle samarbejdsvanskeligheder med andre medlemsstater.«


8) Bilag III udgår.



Artikel 2

Gennemførelse


1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2009.


Uanset første afsnit sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1, nr. 3, i), andet afsnit, artikel 7, stk. 1a og 3, og artikel 10, stk. 1, i direktiv 94/19/EF, som ændret ved dette direktiv, senest den 31. december 2010.


Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.


2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.


Artikel 3

Ikrafttræden


Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 4

Adressater


Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


Udfærdiget i Strasbourg, den 11. marts 2009.


På Europa-Parlamentets vegne


H.-G. Pöttering


Formand


På Rådets vegne


A. Vondra


Formand


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår dækningsniveau og udbetalingsfrist, (EU-Tidende 2009 nr. L 68, s. 3).

1) EUT C 314 af 9.12.2008, s. 1.

2) Europa-Parlamentets udtalelse af 18.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelser af 26.2.2009 og af 5.3.2009.

3) EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5.

4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

5) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

6) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36.

7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23