ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

26. marts 2009

 

Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 166 stillet af Boligudvalget den 24. marts 2009.    

 

 

Spørgsmål 7:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke isoleringsmaterialer der kan ydes tilskud til, jf. lovforslagets § 5, stk. 2.

 

 

Svar:

Af lovforslagets § 5, stk. 2, fremgår, at der kan ydes tilskud på 20 pct. af prisen inkl. moms til energibesparende materialer.

 

Den nærmere udmøntning af kravene til de energibesparende materialer vil ske i bekendtgørelsen med udgangspunkt i listen over tilskudsberettigede materialer, der fremgår af bilag 2 i vedlagte aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Listen omfatter en afgrænset mængde materialer, der skal leve op til krav, som så vidt mulig lægger sig op af de skærpede energikrav, som vil fremgå af det kommende bygningsreglement 2010 (BR10).

 

Listen er udarbejdet med udgangspunkt i, at der skal gives materialestøtte til de energirenoveringer, der som udgangspunkt ikke er arbejdskraftintensive, dvs. der hvor materialetilskuddet kan være et incitament til at få foretaget de nævnte renoveringer.

 

Isolering af tag, ydervægge m.v. er arbejdskrafttungt, og der vil derfor ikke være materialetilskud til isoleringsmaterialer. Derimod vil der kunne opnås tilskud til arbejdsløn på 40 %, dog maksimalt 15.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk