ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

26. marts 2009

 

 

Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 166 stillet af Boligudvalget den 24. marts 2009 efter ønske fra Nanna Westerby (SF).    

 

 

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at lejere kun kan opnå tilskud til visse indvendige renoveringsarbejder, hvorimod ejere også kan opnå tilskud til udvendige renoverings- og bygningsarbejder?

 

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets 2, stk. 1, kan ansøgning om tilsagn om tilskud indgives af 1) boligejere, som bebor den helårsbolig, hvortil der søges tilskud, 2) andelshavere, som bebor boligenheder i private andelsboligforeninger, og 3) lejere, som bebor boligenheder i private lejeboliger og almene boliger.

 

Som det er anført i bemærkningerne til § 2, stk. 1, forudsætter bestemmelsen for lejere, at tilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer ikke rækker udover lejerens råderet i henhold til lejeloven og lov om leje af almene boliger. Tilsvarende gælder også for ejeren af en ejerlejlighed, idet en ejerlejlighedsejer kun vil kunne søge om tilskud indenfor ejerlejlighedslovens rammer. For lejere og ejerlejlighedsejere betyder afgrænsningen derfor, at der som udgangspunkt ikke vil kunne opnås støtte til forbedring af disse boligers ydre rammer, medmindre det fremgår af vedtægterne eller af lejeaftalen, at ejeren/lejeren har råderet over boligens ydre rammer.

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk