Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 6. november 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. oktober 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 5 (Ad L 15) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).
Â
â€Vil ministeren redegøre for, hvad der skal forstÃ¥s ved "konsekvenser af indgribende karakter"?â€
Svar:
Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, om funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det kan ikke udtømmende angives, hvad der skal forstås ved konsekvenser af indgribende karakter.
Som eksempler på funktionsnedsættelser, der kan have konsekvenser af indgribende karakter, kan nævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse.
Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter, der er afgørende for berettigelsen til merudgiftsydelsen. Der skal således foretages et konkret og individuelt skøn over den pågældendes muligheder for at klare sig i sin daglige tilværelse.
I den kommende vejledning vil dette blive yderligere uddybet og eksemplificeret. Begrebet skal i øvrigt ses i sammenhæng med betingelsen om ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 4.
Karen Jespersen