L 128 Forslag til lov om Grønlands Selvstyre.

Af: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)
Udvalg: Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-02-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 13-03-2009
Betænkning afgivet 07-05-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-05-2009
3. behandlet, vedtaget 19-05-2009
Ministerområde:
Statsministeriet
Resumé:
Med loven etableres Grønlands Selvstyre inden for rammerne af grundloven. Et kommende grønlandsk selvstyre vil herefter kunne beslutte at overtage en række sagsområder, som hidtil har været administreret af staten, og der fastlægges med loven samtidig en ny ordning for de økonomiske relationer mellem staten og selvstyret. Den ny ordning indebærer, at statens tilskud til Grønland fastfryses på det nuværende niveau (3,4 mia. kr. årligt), at selvstyret finansierer sagområder, der overtages, og at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret. Såfremt selvstyret får indtægter fra råstofaktiviteter, reduceres statens tilskud med et beløb, der svarer til halvdelen af disse indtægter - bortset fra de første 75 mio. kr. årligt, der tilfalder selvstyret. Får selvstyret i ét år så store indtægter, at statens tilskud reduceres til nul bortfalder dette helt for fremtiden.
Lovforslaget byggede på det udkast, som indgik i grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning fra april 2008. Lovforslaget havde inden fremsættelsen været forhandlet mellem regeringen og Grønlands landsstyre, og Grønlands Landsting havde på baggrund af en vejledende folkeafstemning indstillet, at lovforslaget fremsattes. Loven trådte i kraft den 21. juni 2009, og samtidig ophæves den eksisterende hjemmestyrelov fra 1979 og fuldmagtsloven om Grønlands indgåelse af folkeretlige aftaler fra 2005.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL, LA, IA, SIU, TF og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 18 (DF).
Sambehandlet med: