L 125 Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-02-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2009
Betænkning afgivet 22-04-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-04-2009
3. behandlet, vedtaget 30-04-2009
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven indfører en særregel for personer, som er ansat i franske statsinstitutioner m.v. eller modtager pension fra tidligere ansættelse i disse institutioner, så disse personer fortsat er fritaget for dansk beskatning af deres vederlag henholdsvis pension. Hidtil havde disse vederlag og pensioner været fritaget for dansk beskatning efter den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst, som blev opsagt med virkning fra den 1. januar 2009.
Vedrørende loven om bemyndigelse til opsigelsen af dobbeltbeskatningsaftaler mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien henvises til lovforslag nr. L 13, folketingsåret 2007-08, 2. samling.
Der ændres ikke på dette punkt, for så vidt angår Spanien, idet den opsagte dansk-spanske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke medførte, at personer her i landet var fritaget for dansk beskatning af deres vederlag eller pension fra aktuel eller tidligere ansættelse i spanske statsinstitutioner.
Loven ophæver desuden en overgangsregel om dansk dobbeltbeskatningslempelse, når personer i Frankrig modtog dansk tjenestemandspension. Reglen har haft til formål at sikre de danske tjenestemandspensionister mod dobbeltbeskatning. Baggrunden for overgangsreglen var imidlertid bortfaldet, idet Frankrig nu indførte en regel om fransk dobbeltbeskatningslempelse, når personer og selskaber, hjemmehørende i Frankrig, modtog indkomst fra Danmark, som også var beskattet i Danmark.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.