Spørgsmål nr. 27 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i rets-

kendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflyt-

ningen angår) (L 124):

”I hvilke situationer tænker ministeren den udvidede mulig-hed for telefonaflytning anvendt?”

Svar:

Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, er for-målet med lovforslaget at forenkle fremgangsmåde for politiets indhen-telse af retskendelse om telefonaflytning mv. i en række sager om alvor-lig personfarlig kriminalitet mv. Lovforslaget indebærer ingen ændringeri retsplejelovens betingelser for, hvornår der kan foretages telefonaflyt-ning mv., jf. retsplejelovens § 781, og der er således ikke tale om at ud-vide mulighederne for telefonaflytning.Muligheden for at afsige retskendelse om aflytning ”på personen” vil ef-ter lovforslaget kunne anvendes i en række nærmere angivne sager omalvorlig personfarlig kriminalitet (jf. lovforslagets § 1, nr. 3), herundersager om grov narkotikakriminalitet (straffelovens § 191), drab (§ 237),grov vold (§§ 245 og 246), menneskehandel (§ 262 a) og røveri (§ 288).Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 8 fraFolketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, vil den foreslåede ud-videlse af mulighederne for aflytning ”på personen” navnlig være rele-vant i tilfælde, hvor politiet efter de gældende regler vil kunne foretageaflytning mv. uden forudgående retskendelse, fordi indgrebets øjemedville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. Dette vil kunne væretilfælde, hvor den mistænkte anvender flere forskellige kommunikati-onsmidler og f.eks. løbende udskifter mobiltelefoner eller SIM-kort.