Spørgsmål nr. 26 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Udvidelse af adgangen til i rets-

kendelser om telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflyt-

ningen angår) (L 124).

”Hvordan har ministeren tænkt den udvidede mulighed til te-lefonaflytninger anvendt med henvisning til, at de nuværendemuligheder for aflytning på person vedrører straffelovens ka-pitel 12 og 13 og tjener til at forhindre/forebygge kriminali-tet? Er hovedsigtet med lovforslaget at forebygge kriminalitetfrem for at samle beviser og efterforske kriminalitet?”

Svar:

De gældende regler om muligheden for at afsige retskendelser om aflyt-ning ”på personen” i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens kapi-tel 12 og 13 (om terrorisme mv.) blev gennemført som led i regeringenssamlede anti-terrorpakke fra 2006, som bl.a. indeholdt en række initiati-ver med henblik på at forbedre politiets muligheder for at forebygge, ef-terforske og bekæmpe terrorhandlinger.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, er for-målet med lovforslaget at forenkle fremgangsmåden for politiets indhen-telse af retskendelse om telefonaflytning mv. i en række sager om alvor-lig personfarlig kriminalitet mv., og lovforslaget indebærer ingen æn-dringer i retsplejelovens betingelser for, hvornår der kan foretages tele-fonaflytning mv. Telefonaflytningen mv. skal således som hidtil være afafgørende betydning for efterforskningen af visse nærmere angivne al-vorlige forbrydelser. Politiets efterforskning i form af telefonaflytningmv. kan både rette sig mod opklaring af allerede begåede forbrydelser ogmod opklaring og forebyggelse af forbrydelser, som er ved at blive begå-et. Dette gælder både efter de gældende regler og efter lovforslaget også isager med mulighed for aflytning ”på personen”.