Spørgsmål nr. 20 (L 124) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvor ofte har retten givet meddelelse til Justitsministerietom, at et indgreb i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 4, ef-ter rettens opfattelse ikke skulle være foretaget? Spørgsmåletbedes besvaret med antal pr. år fra 1998 og frem.”

Svar:

Ved en søgning i Justitsministeriets journalsystem har ministeriet identi-ficeret i alt 23 sager, hvor ministeriet har modtaget underretning fra ret-ten efter retsplejelovens § 783, stk. 4 (tidligere § 783, stk. 3). Efter dennebestemmelse kan politiet foretage indgreb i meddelelseshemmelighedenuden at afvente rettens kendelse, hvis indgrebets øjemed ellers ville for-spildes. I så fald skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fraindgrebets iværksættelse forelægge sagen for retten. Burde indgrebet ef-ter rettens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse her-om til Justitsministeriet.De identificerede sager fordeler sig således pr. år fra 1998 til 1. april2009:Tidspunkt forrettens meddelelse199819992000200120022003200420052006200720082009(1. januar – 1. april)Antal meddelelser421000321433

Det bemærkes, at landsretten i to sager (fra henholdsvis 1998 og 2009)har godkendt indgrebene, efter at byretterne havde underrettet Justitsmi-nisteriet.For så vidt angår en af sagerne fra 2005 kan Justitsministeriet oplyse, atden vedrørte en uretmæssig brevåbning og poststandsning af indenrigs-post foretaget af toldvæsenet.Justitsministeriet har desuden i 2009 modtaget underretning om en tele-fonaflytning på person, som har været iværksat ved en fejl. Retten har idenne sag foretaget underretning med henvisning til retsplejelovens §783, stk. 2, hvorefter der i rettens kendelse ud over bestemte telefonnum-re kan anføres den person, som indgrebet angår, hvis efterforskningenvedrører en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 om bl.a. terro-risme. I så fald skal politiet snarest muligt efter udløbet af det tidsrum,inden for hvilket indgrebet kan foretages, underrette retten om de tele-fonnumre, som indgrebet har været rettet imod, og som ikke er anført ikendelsen. En sådan underretning skal indeholde en angivelse af de be-stemte grunde, der er til at antage, at der fra de pågældende telefonnumregives meddelelser til eller fra den mistænkte. Burde indgrebet efter ret-tens opfattelse ikke være foretaget, skal retten give meddelelse herom tilJustitsministeriet.Nordsjællands Politi har i forbindelse med den konkrete sag oplyst, at derikke er sket aflytning af det optagne materiale, og at materialet er blevetdestrueret.Justitsministeriet har endvidere i et tilfælde fra 2009 modtaget underret-ning fra Retten i Svendborg under henvisning til retsplejelovens § 791 c,stk. 4.Efter § 791 c kan politiet forstyrre eller afbryde radio- eller telekommu-nikation i et område, hvis der er afgørende grunde til det med henblik påat forebygge, at der i det pågældende område vil blive begået en lovover-trædelse, der efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,eller en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, og somkan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydeligesamfundsværdier. Politiet kan foretage et sådant indgreb uden at afventerettens kendelse, hvis indgrebets øjemed ellers ville forspildes, hvorefterpolitiet snarest og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse fo-relægger sagen for retten. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke3

være foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet, jf.§ 791 c, stk. 4.Uanset at der i underretningen til Justitsministeriet er henvist til § 791 c,stk. 4, synes sagen – som den er gengivet i retsbogen – at vedrøre tele-fonaflytning og indhentelse af teleoplysninger. Der er således formentligikke tale om en sag vedrørende forstyrrelse eller afbrydelse af radio- ellertelekommunikation i et område.Justitsministeriet kan desuden oplyse, at ministeriet har identificeretyderligere fire sager, hvor ministeriet har modtaget underretning fra an-klagemyndigheden om fejlagtigt foretagne telefonaflytninger (to sagerfra 2005, en sag fra 2006 og en sag fra 2007). I sagerne blev retterne un-derrettet herom af anklagemyndigheden, efter at fejlen var konstateret, ogindgrebet var bragt til ophør.De anførte tal vedrører sager om indgreb i meddelelseshemmelighedenforetaget af politiet bortset fra Politiets Efterretningstjeneste. Der kan så-ledes ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse gives oplysnin-ger om Politiets Efterretningstjenestes virksomhed, herunder om tjene-stens anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden.