|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 20 ad L 120 stillet af Erhvervsudvalget den 17. marts 2009.   Â
 Spørgsmål 20:
Svar: Realkreditforeningen, Finansrådet, Realkreditrådet og Forsikring & Pension (herefter: organisationerne) har ved fælles brev af 12. marts 2009 henvendt sig til Erhvervsudvalget med bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkningerne vedrører følgende fire punkter:
· Outsourcing · Erhvervsøkonomiske konsekvenser · Kundgørelse af pligter · Filialers betaling til Finanstilsynet
Ad outsourcing Organisationerne anfører, at lovforslaget bryder med hensigten om at leve op til de internationale standarder ved ikke at skelne mellem ekstern og koncernintern outsourcing. I de internationale standarder er det nævnt i bemærkningerne til standarderne, at man kan skelne mellem ekstern og koncernintern outsourcing.
Det er således valgfrit, om der skal gælde lempeligere regler ved koncernintern outsourcing, og lovforslaget bryder derfor ikke med hensigten om at leve op til de internationale standarder.
Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt skal gøres forskel på outsourcingvirksomheder, uanset om de indgår i et koncernforhold eller ej. Den danske lovgivning er som udgangspunkt bygget op således, at den skal overholdes af hvert enkelt selskab. Dette bør som udgangspunkt også gælde ved reglerne om outsourcing. Selskaber, der indgår i en koncern, udgør hver især sin egen juridiske og økonomiske enhed, og selskaberne hæfter således som udgangspunkt ikke for hinandens forpligtelser. Jeg mener således ikke, at der ved en ekstern outsourcing vil være en ændret eller øget risiko sammenlignet med en koncernintern outsourcing.
Uanset om der outsources til virksomheder i eller uden for en koncern, fritager det ikke de enkelte selskabers bestyrelse for det ansvar, der følger af selskabslovgivningen, lov om finansiel virksomhed eller andre regler. Det gælder også i tilfælde, hvor den virksomhed, der outsources til, er under tilsyn. De foreslåede regler om outsourcing fastslår, at heller ikke ansvaret for de outsourcede opgaver bortfalder som følge af outsourcing.
Det er min opfattelse, at det ved outsourcing f.eks. til en virksomhed i et land uden for EU/EØS vil være vanskeligere at føre kontrol med de outsourcede opgaver, end hvis den finansielle virksomhed selv varetog opgaverne indenfor landets grænser. Dette uanset om den udenlandske virksomhed er i koncern med den danske finansielle virksomhed eller ej.
På den baggrund, og fordi det er vigtigt, at outsourcing sker på betryggende vis, mener jeg, at der som udgangspunkt bør gælde de samme regler ved koncernintern og ekstern outsourcing.
Når Finanstilsynet om nogle år har samlet erfaringer med reglerne, kan det eventuelt overvejes, om nogle af reglerne skal være lempeligere ved koncernintern outsourcing.
Organisationerne har anført i forhold til fristen for at give Finanstilsynet meddelelse om indgåede aftaler, at fristen bør regnes fra tidspunktet for aftalens endelige godkendelse.
Jeg er opmærksom på, at outsourcingkontrakterne kan være betingede af for eksempel en efterfølgende godkendelse. Bestemmelserne om underretning vil blive fastlagt i bekendtgørelsen, og her vil der blive taget hensyn til, at underretningen ikke skal ske på et tidspunkt, hvor hverken hele eller dele af kontrakten er trådt i kraft, fordi den afventer endelig godkendelse.
Ad erhvervsøkonomiske konsekvenser Organisationerne er ikke enige i lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet det er organisationernes opfattelse, at der er erhvervsøkonomiske konsekvenser for så vidt angår anvendelse af outsourcingreglerne, hvidvaskloven samt de nye regler om filialers betaling til Finanstilsynet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) har haft lovforslaget i høring med henblik på en vurdering af konsekvenser for erhvervslivet og har ikke fundet anledning til at komme med bemærkninger i forhold til de anførte områder.
I forhold til outsourcingreglerne anfører organisationerne, at det vil blive dyrere at indgå en outsourcingkontrakt, når der skal tages forbehold for, at Finanstilsynet kan kræve en outsourcingkontrakt bragt til ophør.
Ifølge den foreslåede regel, om at Finanstilsynet kan kræve outsourcingen bragt til ophør, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede aktivitet skal tilbageføres til outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en anden leverandør. Finanstilsynet kræver ikke, at selve kontrakten skal bringes til ophør eller ophæves. Det må være op til outsourcingvirksomheden at vurdere, om kontrakten skal ophæves. Som det er nævnt i lovbemærkningerne, så vil Finanstilsynet give outsourcingvirksomheden mulighed for at få forholdene bragt på plads, inden der fremsættes et sådant krav. Et sådant krav vil endvidere kun blive fremsat under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser, som organisationerne anfører vedrørende outsourcing, vil således kun opstå i de tilfælde, hvor leverandøren ikke overholder reglerne om outsourcing. Jeg går ud fra, at virksomhederne overholder disse regler, og jeg mener ikke, at der i de erhvervsøkonomiske konsekvenser skal tages højde for konsekvenser som følge af manglende overholdelse.
I forhold til de foreslåede ændringer af hvidvaskloven har organisationerne bemærkninger til konsekvenserne af ændringerne om legitimation af fuldmægtige og overvågning af FATFs liste med risikolande.
I forhold til forslaget om legitimation af fuldmægtige er formålet med forslaget i § 15 at undgå situationer, hvor en person uretmæssigt udgiver sig for at være advokat og dermed uopdaget kan medvirke til hvidvask eller terrorfinansiering - f.eks. ved at overføre penge fra kundens konto. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at advokater er undtaget fra pligten til at dokumentere det bagvedliggende fuldmagtsforhold. Lovforslaget blev drøftet med advokatbranchen den 24. februar 2009, og jeg kan i det hele henvise til det supplerende høringsnotat af 23. marts 2009, som jeg har oversendt til Erhvervsudvalget.  I forhold til overvågningen af FATFs liste med risikolande skal det anføres, at FATF har en særlig komité (International Co-operation and Review Group), der overvåger, om der er lande eller territorier, der ikke vil samarbejde, eller som ikke opfylder basale krav på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. Komitéen indstiller til vedtagelse i FATFs plenarforsamling, om de pågældende lande eller territorier skal på eller af listen. Danmark er medlem af FATF og deltager derfor også i plenarforsamlingen, der er FATFs øverste myndighed.
Det internationale samfund (FN, FATF) har anmodet medlemslandene om at skærpe indsatsen over for lande, der ikke vil samarbejde i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Disse lande og territorier udgør en særlig risiko.
Derfor indfører vi nu en pligt for virksomhederne til at være opmærksomme på kundeaktiviteter, der har tilknytning til disse lande og territorier. Formålet med sådanne kundeaktiviteter skal undersøges, og i tilfælde af mistanke, som ikke kan afkræftes ved en nærmere undersøgelse, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet underrettes. Det stiller ikke krav om, at pengeinstituttet skal have et særligt system til overvågning heraf, blot at de kundebetjenende funktioner er opmærksom på kravet i § 6 og har kendskab FATF-listen.
FATF-listen har eksisteret siden juni 2000 og omfattede fra starten 15 lande. I dag er der kun 5 lande på listen. Det er Iran, Uzbekistan, Turkmenistan, Pakistan og Sâo Tomé og Principe (i henhold til FATF’s erklæring af 25. februar 2009).
På baggrund heraf er det min vurdering, at lovforslagets ændringer i hvidvaskloven ikke vil øge byrden for de af loven omfattede virksomheder og personer.
Ad kundgørelse af pligter For at virksomhederne har mulighed for at indrette sig, indeholder lovforslaget bestemmelse om, at pligten til at være opmærksom på kundetransaktioner, der har forbindelse med lande på FATF-listen, indtræder 14 dage efter FATF’s offentliggørelse af listen over lande på FATF’s egen hjemmeside. FATF-listen vil herudover blive lagt på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet har til hensigt at indrette sine procedurer således, at listen offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside umiddelbart efter FATFs offentliggørelse.
Som beskrevet ovenfor indeholder listen i dag kun 5 lande.
På baggrund heraf er det min vurdering, at det forhold, at opmærksomhedspligten indtræder 14 dage efter offentliggørelse på FATF’s hjemmeside, ikke indebærer en svækkelse af retssikkerheden. Såfremt pligten først skulle indtræde efter udstedelse af en lov eller bekendtgørelse, ville der gå for lang tid til at den gældende danske liste ville være ajour og i overensstemmelse med international konsensus. Det kan bl.a. have som konsekvens, at et eller flere lande i en periode stadig ville figurere på den danske liste, selvom FATF har besluttet at fjerne landet fra FATF-listen.
Jeg mener på denne baggrund, at lovforslaget skal opretholdes i sin nuværende udformning.
Ad filialers betaling til Finanstilsynet Der vil med de nye regler om tilsyn med filialer af udenlandske finansielle virksomheder ikke være tale om, at filialerne skal betale for dobbelt tilsyn. Den afgift, som vil blive opkrævet af Finanstilsynet, sker på baggrund af, at Finanstilsynet fremover skal overvåge de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande samt udvide koordinering med den kompetente hjemlands tilsynsmyndighed.
Overvågningen og den øget koordinering af samarbejdet er således en udvidelse af de nuværende tilsynsopgaver, og kan ikke siges at være indeholdt i de nuværende betalinger til hjemlandets tilsynsmyndighed.
Jeg har forståelse for, at filialerne ikke har indregnet afgiften i deres omkostninger. Derfor vil ikrafttrædelsestidspunktet i lovforslaget, for så vidt angår opkrævning af afgift af filialer af udenlandske virksomheder samt tilsynet med disse filialer, blive ændret til 1. januar 2010. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|