|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
31. marts 2009
|
Besvarelse af spørgsmål 15 ad L 120 stillet af Erhvervsudvalget den 5. marts 2009.    Forbrugerrådet har i en supplerende mail af 12/1‑09 tilkendegivet, at rådet ikke støtter, at Realkreditforeningen får selvstændig repræsentation i panelet og de to råd. Ministeren bedes kommentere Forbrugerrådets vurdering af konkurrencen på realkreditmarkedet.
Svar: Forbrugerrådet påpeger i deres supplerende høringssvar, at konkurrencen, som rådet finder allerede er svag på det finansielle område, vil blive svækket, såfremt Realkreditforeningen får en selvstændig repræsentation i Det Finansielle Virksomhedsråd, Fondsrådet og Penge- og Pensionspanelet.
Jeg skal hertil bemærke, at der med lovforslaget ikke er lagt op til, at Realkreditforeningen får en selvstændig repræsentation i rådene og panelet, idet at der i lovforslaget foreslås, at Realkreditrådet og Realkreditforening skal indstille et medlem i forening.
Jeg deler ikke opfattelsen af, at der skulle være en sammenhæng mellem konkurrencen på det finansielle område og de finansielle brancheorganisationers repræsentation i Det Finansielle Virksomhedsråd, Fondsrådet og Penge- og Pensionspanelet.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|