Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 17. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 9 (SOU L 114) stillet af Özlem Cekic (SF).
Â
â€Ministeren bedes give en konkret vurdering af omfanget af sager, hvor det forventes, at sagsbehandlerne skal vurdere, om der skal gives forældrepÃ¥læg og ungepÃ¥læg, og hvor det forventes, at der skal gives forældrepÃ¥læg og ungepÃ¥læg.â€
Svar:
Det er vanskeligt præcist at forudsige, i hvor mange sager det vil være relevant at overveje og anvende henholdsvis forældre- og ungepålæg, da anvendelsen er forbundet med en række konkrete vurderinger i den enkelte sag. Men jeg kan generelt sige, at det bestemt ikke er forventningen, at der vil blive truffet afgørelser om forældre- og ungepålæg i tusindvis. Forventningen til en begrænset anvendelse hænger blandt andet sammen med, at anvendelse af pålæggene forudsætter, at en række betingelser er opfyldt.
Helt grundlæggende er det kun relevant at overveje pålæg, hvis det ikke er muligt at motivere den unge eller forældrene til at samarbejde om indsatsen på frivillig basis. Det er heldigvis muligt i langt de fleste tilfælde.
Derudover kan pålæg kun anvendes, hvis det vurderes at kunne bidrage til barnets eller den unges udvikling, hvis forældrene eller den unge vurderes at være i stand til at påtage sig ansvaret for en positiv udvikling, og når der foreligger oplysninger om ulovligt skolefravær, kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller nægtelse af samarbejde med relevante myndigheder. For forældrepålæggets vedkommende gør det sig desuden gældende, at pålægget alene kan anvendes, når risikoen for barnets eller den unges udvikling vurderes at bero på, at forældrene ikke lever op til deres forældreansvar.
Afslutningsvis skal jeg henlede opmærksomheden på, at kommunerne vil blive kompenseret for de administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget, jf. DUT-princippet.
Karen Jespersen