Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 17. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 23 (SOU L 114) stillet af Özlem Cekic (SF).
Â
â€Vil ministeren indhente en uvildig juridisk vurdering af, hvordan bestemmelsen om, at en ung skal kunne pÃ¥lægges at medvirke til at genoprette forrettet skade, forholder sig til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions og ILO-konventioners bestemmelser om tvangs- eller pligtarbejde?â€
Svar:
Jeg finder det ikke nødvendigt at indhente en uvildig juridisk vurdering af spørgsmålet, idet jeg kan oplyse, at Velfærdsministeriet naturligvis har inddraget Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet i udarbejdelsen af lovforslaget.
Spørgsmålet om forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) behandles i bemærkningerne til lovforslaget. Jeg skal derfor henlede opmærksomheden på afsnit 3.2.3.2, hvoraf det fremgår, at lovforslaget findes at være i overensstemmelse med EMRK.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at ungepålægget heller ikke vurderes at være problematisk i forhold til Danmarks forpligtelser i henhold til ILO konvention nr. 182, idet denne omhandler forbud mod børnearbejde, der i henhold til konventionen defineres som trældom og tvangsarbejde. Konventionen forbyder desuden arbejde, der ifølge dets karakter eller de forhold det udføres under, kan skade børns helbred, sikkerhed eller moral.
Karen Jespersen