Folketingets Socialudvalg

 

Dato: 17.marts 2009

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 16 (SOU L 114) stillet af Özlem Cekic (SF).

 

­

 

Spørgsmål nr. 16:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvilke adfærdsproblemer eller negativ adfærd, der skal udløse et pålæg, herunder forklare hvad der er 'truende adfærd', og hvordan en ung skal indgå i en 'gruppemæssig sammenhæng', for at det kan udløse et ungepålæg; er det nok, at den unge er set i en gruppe, eller skal vedkommende have udvist en bestemt adfærd i gruppen, og i forbindelse hermed oplyse hvordan bevisbyrden skal løftes.”

 

Svar:

 

Alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer hos et barn eller en ung kan være mange forskellige ting, og sådanne problemer kan komme til udtryk på en række forskellige måder.

 

Der er tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag af, hvorvidt barnet eller den unge har adfærds- og tilpasningsproblemer, og om disse har en sådan karakter eller tyngde, at det vil være relevant med et pålæg for at sikre en positiv udvikling hos barnet. Jeg kan derfor ikke opliste det udtømmende.

 

Men der kan fx være tale om problemer, som kommer til udtryk i skolen ved, at barnet eller den unge opfører sig truende eller på anden måde udviser uacceptabel adfærd over for andre elever eller lærere. Der kan i den sammenhæng peges på tilfælde, hvor barnet eller den unge ofte kommer i konflikt med andre elever, herunder også – men ikke nødvendigvis - fysisk. Der kan også være tale om negativ adfærd, som kommer til udtryk i det offentlige rum. Det kan fx være et barn eller en ung, der færdes i grupperinger, som udviser negativ adfærd og dermed udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling. Endelig skal det bemærkes, at der også kan være tale om indadreagerende, selvskadende adfærd, ligesom også misbrugsrelaterede adfærdsproblemer kan danne grundlag for anvendelse af ungepålæg.

 

I forhold til spørgsmålet om, hvordan de sociale myndigheder skal blive bekendt med barnets eller den unges adfærds- eller tilpasningsproblemer, er det for det første vigtigt at bemærke, at der typisk vil have gået et længere forløb forud for, at der træffes afgørelse om pålæg. Fx er det som udgangspunkt en betingelse for at træffe afgørelse om ungepålæg, at der er gennemført en undersøgelse af barnets forhold efter servicelovens § 50. Denne skal være helhedsorienteret, og der er i den forbindelse mulighed for at indhente relevante oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Undersøgelsen vil danne grundlag for vurderingen af, om barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer. 

 

Derudover skal der henvises til den skærpede underretningspligt, hvorefter alle personer, der udfører offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de har grund til at formode, at et barn under 18 år har behov for støtte. Skolelærere, pædagoger mv. har således pligt til at gøre de sociale myndigheder opmærksom på eventuelle problemstillinger hos barnet eller den unge.

 

Endelig skal der henvises til SSP-samarbejdet mellem skolen, politiet og de sociale myndigheder. Sidstnævnte vil i denne sammenhæng kunne modtage relevante oplysninger om unge, som efter politiets vurdering er på vej ind i en grupperingsmæssig sammenhæng, hvor der er stor risiko for, at barnet eller den unge involveres i vold, anden kriminalitet eller negativ adfærd i øvrigt.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen