Dato:

20. november 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2007/4000-97

Sagsbeh.:

SVE

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 20 ad L 11 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes forholde sig til den EF‑dom, som Retssikkerhedsfonden gør opmærksom på i sit høringssvar, og redegøre for hvorledes denne påvirker lovforslaget.”

 

Svar:

 

I den omtalte dom af 3. september 2008 fra EF-domstolen (C-402/05 P og C-415/05 P) besluttede domstolen bl.a., at det somaliske banknetværk al-Barakaat og en saudiarabisk statsborger skulle slettes fra en liste tilknyttet Rådets forordning 881/2002, som gennemfører FN’s Sikkerhedsråds resolutioner i forhold til personer og enheder med tilknytning til Usama bin Laden, Al Quaida og Taliban, og som foreskriver indefrysning af de påførte personers og enheders økonomiske midler og ressourcer. Domstolen kritiserede, at netværket og den pågældende saudiarabiske statsborgers ret til forsvar, navnlig retten til at blive hørt og retten til en effektiv domstolsprøvelse, klart ikke var blevet overholdt. Domstolen fremhævede, at Rådet på intet tidspunkt havde oplyst netværket og statsborgeren om de omstændigheder, som begrundede den første optagelse på listen. Domstolen besluttede at opretholde forordningens virkning i forhold til netværket og statsborgeren i en periode på højst 3 måneder fra dommens afsigelse for at gøre det muligt for Rådet at afhjælpe de konstaterede tilsidesættelser.

 

Efter min opfattelse fastslår dommen, at personer og enheder opført på sanktionslisterne har grundlæggende rettigheder, som retten til at blive hørt, retten til et forsvar og retten til en effektiv domstolsprøvelse.

 

I det udkast til lovforslag, som Integrationsministeriet sendte i høring den 28, august 2008, var der forslag til bestemmelser vedrørende udelukkelse fra opholdstilladelse m.v. på grund af opførelse på FN’s og EU’s sanktionslister med rejserestriktioner. Disse forslag er udgået af det fremsatte lovforslag.

 

I det fremsatte lovforslags § 2, nr. 5, er der forslag til en ændret affattelse af udlændingelovens § 19, stk. 3. Den 7. november 2008 har jeg til udvalget sendt et ændringsforslag, der indeholder en teknisk rettelse til den ændrede affattelse af § 19, stk. 3. 

 

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 3, kan en opholdstilladelse altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i et EU- eller Schengenland, er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter lovens kapitel 4.

 

Når SIS II-forordningen finder anvendelse efter Rådets nærmere bestemmelse, følger det af forordningens artikel 26, at udlændinge, der er opført på FN’s og EU’s sanktionslister med rejserestriktioner, skal indberettes til SIS II.

 

Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 3, indebærer, at der kan ske inddragelse af en opholdstilladelse, ikke blot når en udlænding er indberettet som uønsket til SIS II på grund af omstændigheder, der her i landet ville kunne medføre udvisning, men også når indberetningen i SIS II skyldes, at udlændingen er opført på FN’s og EU’s sanktionslister med rejserestriktioner.

 

Bestemmelsen er således en følge af, at SIS II-forordningen indebærer, at udlændinge på FN’s og EU’s sanktionslister med rejserestriktioner skal indberettes som uønskede til SIS II.

 

Hvis der måtte fremkomme oplysninger om, at der i FN- eller EU-regi verserer en sag vedrørende eventuel uretmæssig opførelse på listen, jf. den omtalte dom fra EF-domstolen, vil dette indgå i forbindelse med afgørelsen af, om en opholdstilladelse skal inddrages efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, 2. pkt.