Dato:	20. november 2008
	Kontor:	Lovkontoret
	J.nr.:	2007/4000-97
	Sagsbeh.:	SVE

Besvarelse af spørgsmål nr. 15 ad L 11 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Har ministeren overvejet at inddrage f.eks. Dansk Flygtningehjælp i arbejdet med at afveje hensynet til flygtninges krav på tavshedspligt i forbindelse med asylsagen på den ene side og hensynet til at opklare og forfølge folkemord på den anden side? I bekræftende fald, hvad er da årsagen til, at man har valgt en model, hvor kun Statsadvokaten og udlændingemyndighederne skal bidrage til at afveje dette hensyn?”

 

Svar:

 

Efter de foreslåede bestemmelser i § 45 c, stk. 2 og 3, skal anklagemyndigheden i forbindelse med sin anmodning om oplysninger i udlændingemyndighedernes sager uden samtykke fra udlændingen godtgøre, at videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af mulige gerningsmænd til forbrydelser omfattet af Statsadvokaten for særlige Internationale Straffesagers område, eller for anklagemyndighedens identifikation af ofre eller vidner til en konkret forbrydelse. Det er endvidere en betingelse for udlevering af oplysninger, at der er tale om en forbrydelse med en strafferamme på fængsel i 6 år eller derover.

 

Det er Udlændingeservice, der i 1. instans skal træffe afgørelse om udlevering af oplysninger til anklagemyndigheden. Udlændingeservice må i den forbindelse vurdere, om anklagemyndigheden har godtgjort, at de nødvendige betingelser for udlevering af oplysninger efter bestemmelserne er opfyldt. Udlændingeservices afgørelse kan påklages til Integrationsministeriet.

 

Det har ikke i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget været overvejet at inddrage private organisationer, som f.eks. Dansk Flygtningehjælp, i den forvaltningsretlige afgørelse, der skal træffes efter de foreslåede bestemmelser.