|
|
|
Dato: |
||
2007/4000-97 |
||
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 ad L 11 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. november 2008.
Spørgsmål:
â€Er det udelukkende Statsadvokaten og udlændingemyndighederne i fællesskab, som skal vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at mistænke en person, og at Statsadvokaten pÃ¥ den baggrund kan fÃ¥ udleveret oplysninger fra udlændingemyndighederne?â€
Svar:
Integrationsministeriet har anmodet om bidrag fra Justitsministeriet til besvarelse af spørgsmålet. Justitsministeriet har indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil Justitsministeriet har henvist:
â€Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager har oplyst følgende:
’Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, er det en betingelse for at indlede strafferetlig efterforskning, at der er en rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige.
Begrebet mistanke er ikke defineret i retsplejeloven, men anvendelse af en række straffeprocessuelle indgreb forudsætter mistanke i en eller anden grad (f.eks. anholdelse: rimelig grund til mistanke; fængsling: begrundet eller særlig bestyrket mistanke; indgreb i meddelelseshemmeligheden: mistanke/særlig bestyrket mistanke).
En mistanke vil typisk opstå ved en anmeldelse af et strafbart forhold, en international efterlysning, ved iagttagelser af kriminel aktivitet eller ved fund af f.eks. et offer. En mistanke opstår således på et objektivt grundlag, og dette skal beskrives af anklagemyndigheden ved begæringen til udlændingemyndighederne om adgang til oplysninger, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål nr. 2-4, hvor der er redegjort for det typiske indhold af en begæring til udlændingemyndighederne om videregivelse af oplysninger.’
Jeg kan henholde mig til statsadvokatens udtalelse.â€