Dato:

20. november 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2007/4000-97

Sagsbeh.:

SVE

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad L 11 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 3. november 2008.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, hvorledes udlændinge påtænkes oplyst om, at deres oplysninger kan videregives til statsadvokaten uden deres samtykke.”

 

 

Svar:

 

Ifølge udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal endvidere efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår det, at udlændingen skal oplyses om, at de i 1. og 2. pkt. nævnte oplysninger kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a (herunder den gældende regel i § 45 c), og at oplysningerne vil kunne danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

 

Udlændingeservice har oplyst, at asylansøgere i dag i forbindelse med sagens behandling vejledes om, at de oplysninger og dokumenter, de afgiver, kan videregives til de danske efterretningstjenester og til den danske anklagemyndighed, og at oplysningerne vil kunne danne grundlag for anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

 

 

Ifølge Udlændingeservice fremgår følgende passus af ansøgningsskemaer til brug for familiesammenføring:

 

"Information om, at myndighederne kan give oplysninger om dig videre til de danske efterretningstjenester og til den danske anklagemyndighed. 

De oplysninger og dokumenter, som du har givet i forbindelse med din ansøgning, kan blive videregivet til de danske efterretningstjenester og til den danske anklagemyndighed. Anklagemyndigheden vil kunne benytte disse oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod dig for forbrydelser begået i eller uden for Danmark."

 

Denne information skal ansøgeren tilkendegive at have læst og forstået.

 

Det fremgÃ¥r endvidere af alle ansøgningspakker pÃ¥ Job og Visit-omrÃ¥det, at myndighederne kan videregive oplysninger om en ansøger til de danske efterretningstjenester og til den danske anklagemyndighed. OgsÃ¥ her skal ansøgeren tilkendegive at have læst og forstÃ¥et oplysningen. 

 

Vejledningen vil blive udvidet til også at omfatte de foreslåede regler i udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3. Ansøgeren vil således tillige blive vejledt om, at oplysninger, som den pågældende giver, kan blive videregivet til anklagemyndigheden med henblik på identifikation af ofre eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på over 6 år begået i eller uden for Danmark, og at der vil kunne ske videregivelse af oplysningerne fra anklagemyndigheden til udenlandsk politi eller anklagemyndighed til brug for en igangværende efterforskning i udlandet eller for at bistå med at finde vidner og ofre i Danmark med henblik på strafforfølgning i udlandet af en person.

Â