|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
26. januar 2009 |
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 19 ad L 102 og L 103 stillet af Erhvervs-udvalget den 23. januar 2009.   Â
Spørgsmål 19: Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt der er sikkerhed for, at kreditpakken lever op til ikke blot EU’s nuværende ‑ men også det kommende ‑ kapitalkravsdirektiv, som siger, at hybrid kernekapital ikke må indeholde tilskyndelse til refinansiering.
Svar: I lovforslaget indgår en ændring af reglerne for indregning af såkaldt hybrid kernekapital i institutternes kapital. Det medfører, at institutterne kan medregne mere af den særlige lånekapital i deres kernekapital. Den nuværende danske lovgivning vedrørende medregning af hybrid kernekapital er baseret på anbefalinger fra den såkaldte Basel-komité. De foreslåede ændringer er fastsat i lyset af det fremsatte direktivforslag til ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som i øjeblikket er under behandling af Europa-Parlamentet og forventes at blive vedtaget af EU-landene og være gennemført i national lovgivning senest den 31. december 2010 samt et ønske om privat finansiering, når markederne normaliserer sig.
Ændring af kapitalkravsdirektivet De foreslåede direktivbestemmelser om hybrid kernekapital omfatter følgende kvantitative grænser: A) Hybrid kernekapital, der både skal konverteres til aktiekapital i en nødsituation og til enhver tid kan konverteres på tilsynsmyndighedernes forlangende til aktiekapital baseret på udstederes finansielle og solvensmæssige situation, kan udgøre op til 50 % af kernekapitalen, inkl. hybrid kernekapital. B) Anden hybrid kernekapital - jf. dog c - må udgøre op til 35 % af kernekapitalen, inkl. hybrid kernekapital. C) Hybrid kernekapital med udløbsdato og/eller hybrid kernekapital, der indeholder incitamenter til refinansiering – fx step up klausul - må højst udgøre 15 % af kernekapitalen, inkl. hybrid kernekapital.
De kompetente myndigheder vil i henhold til direktivforslaget kunne give tilladelse til, at et institut overtræder ovennævnte grænser midlertidigt i en nødsituation.
Særlige elementer i kreditpakken Da formålet med de statslige kapitalindskud er, at staten midlertidigt stiller risikovillig kapital til rådighed for bankerne, indgår følgende elementer i lovforslaget:
l Instituttet kan indløse den hybride kapital allerede efter 3 år, hvor der efter direktivet skal gå 5 år, før en sådan mulighed må optræde. En sådan mulighed må ikke sætte spørgsmålstegn ved instituttets kapitalstyrke, og i reguleringen vil der derfor blive krævet enten fuldgod erstatning med anden kapital eller, at instituttets kernekapital efter indløsningen overstiger 12 procent. Det vil i begge tilfælde kræve godkendelse fra Finanstilsynet.
l Positive incitamenter for institutterne til at indfri lånene. Med positive incitamenter til indfrielse forstås, at instituttet, når det går godt, har incitament til at indfri lånet, men som ikke presser instituttet til at indfri lånet i dårlige tider. Disse incitamenter består dels af en højere forrentning, hvis instituttet betaler høje dividender, dels en stigende indløsningskurs over tid, der gør det fordelagtigt at indfri tidligt, hvis det har en tilstrækkelig kapitalmæssig styrke, så det kan undvære den statslige kapital.
Sådanne elementer indgår også i andre landes statslige kapitalpakker. I Nederlandene benyttes således også muligheden for indfrielse efter 3 år, ligesom der sker en forøgelse af forrentningen ved høje dividendebetalinger. I Frankrig er benyttet en stigende indløsningskurs over tid.
Det er almindelig anerkendt - også af den europæiske banktilsynskomite i dens foreløbige analyse af nationale planer til stabilisering af markeder - at den midlertidige karakter af statslige hjælpepakker kan retfærdiggøre, at det statslige kapitalindskud indeholder tilskyndelser til indfrielse, så længe sådanne bestemmelser suppleres med krav, der sikrer, at indfrielsen ikke medfører en uforsvarlig svækkelse af instituttets økonomiske styrke. Mulighed for indfrielse af det statslige kapitalindskud allerede efter 3 år i stedet for efter 5 år i henhold til forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed er knyttet til sådanne supplerende betingelser, jf. ovenfor.
Tilsvarende indeholder incitamenterne til indfrielse for det statslige kapitalindskud i henhold til forslaget ikke elementer, der kan medføre en belastning på instituttets drift, uden at instituttet selv vil kunne undgå dette.
Det foreliggende direktivforslag indeholder en bestemmelse om sÃ¥kaldt â€grandfatheringâ€. Bestemmelsen regulerer hybrid kernekapital, der i henhold til national lovgivning ville kunne medregnes i kernekapitalen før direktivets ikrafttræden, og som er udstedt før direktivets ikrafttræden. Den type hybrid kernekapital vil, selv om den ikke opfylder alle betingelserne i det fremsatte direktivforslag, efter direktivets gennemførelse og frem til den 31. december 2020 kunne medregnes. Dette sker pÃ¥ lige fod med hybrid kernekapital, der opfylder alle betingelserne i direktivforslaget.
Fra den 31. december 2020 og frem til den 31. december 2030 vil sådan hybrid kernekapital kunne medregnes med op til 20 pct. af kernekapitalen, og fra den 31. december 2030 til den 31. december 2040 med 10 pct. af kernekapitalen. Disse overgangsbestemmelser betyder, at hybrid kernekapital, der udstedes i medfør af de nye bestemmelser om hybrid kernekapital, herunder det nye loft for hybrid kernekapital, ikke vil være i konflikt med direktivet, når dette vedtages.
Samlet set vurderes afvigelserne fra de forventede kommende direktivbestemmelser om hybrid kernekapital, der tillades for så vidt angår statslig hybrid kernekapital udstedt i medfør af loven, ikke at forhindre, at det statslige kapitalindskud kan medregnes efter direktivets ikrafttræden. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|