Dato:

6. november 2008

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2008/4009-83

Sagsbeh.:

HBS

Fil-navn:

L 10 – spm 10

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 10 ad L 10 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 31. oktober 2008.

 

Spørgsmål:

”Findes der andre Schengen-lande, der, som Danmark, har en landeopdeling med asyl- og immigrationslande, hvor alle der som udgangspunkt for visum forudsættes en særlig relation til en herboende – og hvordan adskiller landeopdelingen sig i givet fald fra Danmarks?”

 

Svar:

Ifølge oplysninger tidligere indhentet fra de Schengenlande, vi normalt sammenligner os med, herunder Sverige, Norge, Finland, Belgien, Nederlandene og Tyskland, har disse Schengenlande ikke et system med landegruppeinddeling svarende til det danske.

 

Disse Schengenlande har dog systemer, der også lægger vægt på en vurdering af indvandringsrisikoen, og hvor der kræves dokumentation for forholdet til den person, visumansøgeren ønsker at besøge.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 9.