Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             2. marts 2009

Dok.id        796793

J. nr.           004-U18-859

  

 

Trafikudvalget har i brev af 5. februar 2009 stillet mig følgende spørgsmål 3 vedrørende L 99 – Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 3:

 

"Hvem skal betale, hvis trafiktallene ikke holder stik og forudsætningerne for broens økonomi dermed ikke holder?"

Svar:

 

Den faste forbindelse over Femern Bælt bliver betalt af brugerne. Det gælder såvel brugerne af vejforbindelsen som brugerne af jernbaneforbindelsen.

Det fremgår af den finansielle analyse ’Fast forbindelse over Femern Bælt – Finansiel analyse’, der blev offentliggjort i september 2008, at det samlede Femern Bælt-projekt har en robust økonomi.

Hvis indtægterne skulle blive mindre end forventet, vil den beregnede tilbagebetalingstid alt andet lige blive forlænget.

Som det er tilfældet for de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, stiller den danske stat garanti for de lån, der optages til finansiering af den faste forbindelse over Femern Bælt.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lars Barfoed