På Retsudvalgets høring om lovforslaget udtalte PernilleBoye Koch: ”Jeg mener derfor heller ikke, der kan her-ske nogen tvivl om, at der med lovforslaget om dommeresfremtræden i retsmøder er tale om indirekte diskriminati-on, da det i særlig grad er tiltænkt og også primært vilhave betydning for kvindelige muslimske jurister. Detfortæller både lovforslagets forhistorie og de forskelligereaktioner og diskussioner, der har fundet sted i den of-fentlige debat.” jf. L 98 – bilag 13. Vil ministeren uddy-be, hvorfor regeringen ser anderledes på lovforslaget?

Spørgsmål C

Vil ministeren uddybe svaret på L 98 – spørgsmål 48,hvoraf det fremgår, at selv et neutralt formuleret forslag,som var rettet mod det muslimske hovedtørklæde villerejse alvorlige spørgsmål i relation til grundloven og in-ternational ret.”

1.Jeg vil gerne starte med at takke for indkaldelsen til atkomme og redegøre over for Retsudvalget for noglespørgsmål om lovforslaget om dommeres fremtræden iretsmøder – L 98. Ikke ”tørklædeloven”, som mange del-tagere i den offentlige debat ynder at kalde det, men lov-forslaget om dommeres fremtræden i retsmøder!

Det er i sammenhængen fristende at sige, at de tre sam-rådsspørgsmål trods en neutral formulering reelt synes atdreje sig om det samme, nemlig: Er regeringen ikke i rea-liteten blot ude på at forhindre kvindelige muslimske ju-rister i at blive dommere?!

gens lovforslag er ikke rettet mod en bestemt befolk-ningsgruppe. Regeringens lovforslag går ud på at fastslået generelt princip i lovgivningen om, at dommere i rets-møder skal fremstå politisk og religiøst neutrale. I over-ensstemmelse hermed omfatter de foreslåede regler en-hver form for meningstilkendegivelse under retsmøderom ethvert politisk eller religiøst spørgsmål.

Når det er sagt, vil jeg tilføje, at jeg naturligvis godt kanforstå, at spørgsmålet rejses. For det er jo en kendsger-ning, at den offentlige debat, der har været om denne sag,både før og efter lovforslagets fremsættelse har kredsetmeget om dommeres eventuelle brug af religiøst motive-ret hovedbeklædning i retten. Det illustreres jo bl.a. af dedebatindlæg, som Retsudvalget har bedt mig kommenterei spørgsmål nr. 76-78 vedrørende lovforslaget.

ikke har været herre over. Især medførte det, som allenok husker, stærk debat, da Dansk Folkeparti sidste årlancerede en annonce- og plakatkampagne, som bl.a. medoverskriften ”Underkastelse” og undertitlen ”Gi´ osDanmark tilbage” viste en person i dommersædet iført,hvad der i annoncen blev kaldt ”islamisk hovedtørklæ-de”. Annoncen præsenteredes bl.a. som DFs reaktion påDomstolsstyrelsens meget omtalte personaleadministrati-ve vejledning, som i et afsnit om generelle krav og for-ventninger til domstolspersonales personlige fremtrædenforholdt sig specifikt til brug af – som man skrev - tør-klæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiø-se eller kulturelle grunde. Det fulgte bl.a. af vejlednin-gen, at der efter gældende ret ikke er noget til hinder for,at en dommer under retsmøder vil kunne bære religiøstbegrundet hovedbeklædning, så længe ansigtet ikke ertildækket.

gets bemærkninger - nemlig følgende: Religiøse spørgs-mål har i de senere år spillet en stigende rolle i den of-fentlige debat her i landet bl.a. i lyset af indvandringen afpersoner med forskellig religiøs baggrund, og spørgsmålom religiøst tilhørsforhold m.v. er i den forbindelse gene-relt blevet væsentligt mere kontroversielle end tidligere.Jeg vil gerne understrege, at dette alene var en konstate-ring fra regeringens side, ikke en bebrejdelse rettet modnogen. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid væ-sentligt, at der ved domstolene – som har en ganske sær-lig position i samfundet, fordi man har den endelige afgø-relse af konkrete retstvister mellem borgerne og mellemborgerne og myndighederne – tages højde for den be-skrevne udvikling og ændrede situation. Det bør efterregeringens opfattelse ske ved, at dommere i retsmøder –dvs. hvor den judicielle virksomhed udøves direkte overfor parter og andre – undlader at tilkendegive et bestemtreligiøst eller politisk tilhørsforhold m.v.

Der har som bekendt allerede været megen fokus på dettespørgsmål, og jeg har noteret mig, at spørgsmålet bl.a.blev taget op i forbindelse med den høring, som Retsud-valget holdt den 11. marts 2009 vedrørende lovforslaget.

I den forbindelse gav Pernille Boye Koch, som er lektorved Syddansk Universitet, udtryk for, at – og nu citererjeg fra hendes indlæg – ”lovforslaget efter alt at dømmeikke strider mod grundloven”.

Derimod er jeg ikke enig i Pernille Boye Kochs betragt-ning om – som citeret i samrådsspørgsmål B – ”at der[ikke] kan herske nogen tvivl om, at der med lovforslagetom dommeres fremtræden i retsmøder er tale om indirek-te diskrimination, da det i særlig grad er tiltænkt og ogsåprimært vil have betydning for kvindelige muslimske ju-rister.”

Som der klart er givet udtryk for i lovforslagets bemærk-ninger samt i forbindelse med 1. behandlingen af lovfors-laget og i de efterfølgende besvarelser af spørgsmål fraRetsudvalget, så er formålet med lovforslaget – på bag-grund af den udvikling, jeg lige har beskrevet - at vareta-ge hensynet til, at dommere i retsmøder, hvor retten ud-øver sin virksomhed i forhold til borgerne mv., fremstårneutrale, og dermed understøtte befolkningens almindeli-ge respekt for og tillid til domstolene som den dømmendemagt.

Og jeg vil gerne endnu engang slå fast, at det foreslåedekrav om neutral fremtræden i retsmøder vil gælde gene-relt, og den foreslåede lovbestemmelse omfatter såledesalle religiøse tilhørsforhold og meningstilkendegivelserom religiøse og politiske spørgsmål.

Justitsministeriets konklusion i relation til spørgsmåletom lovforslagets forenelighed med grundloven er såledesfortsat, at grundloven – herunder bestemmelsen i § 70 omforbud mod diskrimination på grund af trosbekendelse –ikke er til hinder for, at der indføres en generel ordningsom den, der foreslås i den nye bestemmelse i § 56 i rets-plejeloven.

I den pågældende besvarelse har Justitsministeriet forholdtsig til den hypotetiske situation, at der måtte blive fremsatet lovforslag, som trods en neutral formulering i praksisalene ville omfatte kvindelige dommere, der bruger etmuslimsk hovedtørklæde.

Som anført i mit svar på spørgsmål nr. 48 ville et sådantlovforslag efter Justitsministeriets opfattelse rejse alvorligespørgsmål i forhold til både EU’s ligebehandlingsdirektiv,Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grund-loven.

Et sådant lovforslag ville medføre en indirekte forskelsbe-handling af kvinder på arbejdsmarkedet og dermed væreomfattet af EU’s direktiv om ligebehandling af mænd ogkvinder fra 2006, der forbyder både direkte og indirekteforskelsbehandling.

Et forbud, der i praksis alene omfattede dommere, derbruger et muslimsk hovedtørklæde, ville stillekvindeligemuslimske dommere ringere end deresmandligekolleger,som fortsat ville kunne bære religiøs hovedbeklædning, ogdermed være udtryk for usaglig forskelsbehandling pågrund af køn. Et sådant forbud ville derfor være i strid medEU-retten.

Derudover ville et lovforslag – som omtalt i spørgsmål nr.48 – rejse alvorlige spørgsmål i forhold til diskriminations-forbuddet i artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention samt i forhold til grundloven.

5.Sammenfattende er lovforslaget altså ikke rettet modnogen bestemt befolkningsgruppe, og lovforslaget er ef-ter Justitsministeriets opfattelse ikke i strid med grundlo-ven eller Danmarks internationale forpligtelser.11

A

Spørgsmål B

Spørgsmål C