Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmø-

der) (L 98):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26/1-09 fraMuslimernes Fællesråd (MFR), jf. L 98 - bilag 7.”

Svar:

Muslimernes Fællesråd (MFR) har i henvendelsen bl.a. anført, at lovfors-laget forskelsbehandler de kvindelige medlemmer af MFR, som værnerom deres blufærdighed ved at tildække dele af hovedet og halsen. IfølgeMFR krænker lovforslaget muslimske kvinders blufærdighed ved at på-tvinge dem en afklædning af kropsdele, som kvinderne ikke ønsker blot-tet foran mænd i det offentlige rum. En påtvungen afklædning vil følessom et uværdigt og degraderende overgreb mod disse kvinders blufær-dighed. Lovforslaget er derfor ikke foreneligt med menneskerettigheder-ne. MFR anfører endvidere, at lovforslaget udelukkende vil ramme demedlemmer af MFR, der er kvinder, og som bærer hovedtørklæde af blu-færdighedsgrunde, og en sådan forskelsbehandling strider mod grundlo-vens § 70. MFR finder, at lovforslaget ikke er båret af saglige hensyn.Endelig mener MFR, at lovforslaget bryder med århundreders traditionfor proportionalitet i lovgivningen, idet der ikke er eksempler på klagerover dommeres brug af religiøse symboler.Når regeringen har fundet det rigtigt at lovgive om dommeres fremtræ-den i retsmøder, skyldes det som nævnt i lovforslagets bemærkningerbl.a., at religiøse spørgsmål i de senere år har spillet en stigende rolle iden offentlige debat her i landet, og at spørgsmål om religiøst tilhørsfor-hold i den forbindelse er blevet væsentligt mere kontroversielle end tidli-gere. Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der ved domstolene,som har den endelige afgørelse af konkrete retstvister mellem borgerneog mellem borgerne og myndighederne, tages højde for denne ændredesituation, således at dommerne i retsmøder, det vil sige hvor den judiciel-le virksomhed udøves direkte over for parter og andre, undlader at til-kendegive et bestemt religiøst eller politisk tilhørsforhold m.v.Lovforslaget omfatter enhver form for meningstilkendegivelse om politi-ske og religiøse spørgsmål, og lovforslaget er ikke rettet mod bestemtebefolkningsgrupper.

Den foreslåede lovgivning vil alene kunne få betydning for nogens mu-lighed for at virke som dommer, hvis vedkommende ikke ønsker at efter-leve et krav om, at dommere skal fremtræde politisk og religiøst neutralti retsmøder. I givet fald er det uden betydning, hvilken begrundelse denpågældende måtte have for ikke at ville efterleve dette krav.Justitsministeriet har redegjort for lovforslagets forhold til grundlovens §70 og menneskerettighedskonventionerne i lovforslagets almindeligebemærkninger pkt. 5. Der henvises herom endvidere til besvarelsen afRetsudvalgets spørgsmål nr. 63 vedrørende lovforslaget.