Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 59 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2009.
Brian Mikkelsen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 59 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):
â€Ministeren bedes oplyse, om et medlem af Folketinget samtidig kan være dommer?â€
Svar:
Ifølge bestemmelsen i grundlovens § 30, stk. 1, er enhver, som har valgret, også valgbar til Folketinget, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. Det fremgår af bestemmelsen i grundlovens § 30, stk. 2, at tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, ikke behøver regeringens tilladelse til at modtage valget. Tjenestemænd mister således efter denne bestemmelse ikke retten til at være medlem af Folketinget af den grund, at de bestrider en sådan stilling.
Dette antages traditionelt ogsÃ¥ at gælde for dommere, jf. bl.a. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1979), side 83, Peter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave (2007), side 15, professor, dr. jur. (nu højesteretsdommer) Jens Peter Christensen i artiklen â€Juridisk metode i statsretten?†trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 353 ff. og lektor (nu professor), dr. jur. Henrik Palmer Olsen i artiklen â€Saglig argumentation i forfatningsretten†trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2006 side, 9 ff.
Der er sÃ¥ledes efter grundloven ikke noget til hinder for, at dommere er medlemmer af Folketinget. Det er dog almindeligt anerkendt, at et folketingsmedlem, der udnævnes til højesteretsdommer, bør udtræde af Folketinget, jf. bl.a. Peter Germer, a.st., side 15 (med henvisninger) samt tidligere højesteretsdommer Torben Jensen i artiklen â€Højesteretsdommeres ytringsfrihed†trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1992, side 134.