Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 26 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

Spørgsmål nr. 26 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

”I forlængelse af bemærkningerne til L 98, hvoraf det fremgår, at lovforslaget ikke er i strid med Grundlovens § 70, da det omfatter alle religiøse tilhørsforhold, og lovbestemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre dommeres neutrale fremtræden under retsmøder, bedes ministeren redegøre for, hvordan ønsket om religiøs neutral fremtræden kan betragtes som sagligt begrundet i betragtning af den omstændighed, at Danmark ifølge Grundloven er et religiøst demokrati, jf. Grundlovens § 4, § 6 og kapitel VII.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har i pkt. 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for lovforslagets forhold til grundloven.

 

Som det fremgår anførte sted, er det Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i grundlovens § 67 (om ret til gudsdyrkelse) og § 70 (om forbud mod diskrimination på grund af bl.a. trosbekendelse) ikke er til hinder for, at der indføres en ordning som den, der foreslås efter lovfor-slaget. Der kan i den forbindelse i øvrigt nærmere henvises til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 63 og 67 vedrørende lovforslaget.

 

For så vidt angår de øvrige grundlovsbestemmelser, som der er henvist til i det stillede spørgsmål, bemærkes det, at disse bestemmelser efter Justitsministeriets opfattelse ikke har betydning for vurderingen af forholdet mellem lovforslaget og grundloven. Bestemmelserne i grundlovens § 4 (om forholdet mellem staten og folkekirken), § 6 (om regentens religiøse tilhørsforhold), § 66 (om at folkekirkens forfatning ordnes ved lov), § 68 (om at ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er vedkommendes egen) og § 69 (om at de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes ved lov) giver således efter Justitsministeriets opfattelse ikke anledning til grundlovsmæssige overvejelser i forhold til indførelsen af en ordning som den, der foreslås efter lovforslaget.

 

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse kan der i øvrigt henvises til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.