Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 22 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

 

 

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 22 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

” Udtrykket ”egnet til at blive opfattet” forekommer uklart og ønskes nærmere defineret:

-  eftersom Danmark er et multikulturelt samfund ønskes         

præciseret, hvilken kulturel eller religiøs kontekst, der skal tages udgangspunkt i. Kristen? Muslimsk? Jødisk? Ateistisk? Forventes svaret at være det samme uanset hvilken kontekst, der tages udgangspunkt i? Såfremt svaret er bekræftende ønskes oplyst, hvilke undersøgelser, der ligger til grund herfor.

-  ifølge bemærkningerne til forslaget sigter bestemmelsen  

    til en ”fremtræden, der alment opfattes som udtryk for

    at ville vise religiøst eller politisk tilhørsforhold”.

    Har justitsministeren holdepunkt for at antage, at der

    findes en sådan ”almen opfattelse”.”

 

 

Svar:

 

Efter den foreslåede § 56 i retsplejeloven må en dommer i retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Som anført i lovforslagets bemærkninger er opfattelsen hos de tilstedeværende under det pågældende retsmøde eller dommerens egen bevæggrund ikke i sig selv afgørende for vurderingen af, om den pågældende adfærd eller påklædning er omfattet af forbuddet, idet der skal være tale om synlig påklædning, udsagn eller adfærd i øvrigt, som alment opfattes som motiveret af at ville vise et bestemt religiøst tilhørsforhold m.v. eller en bestemt politisk overbevisning m.v.

 

Den foreslåede bestemmelse indebærer således ikke, at der ved vurderingen af, om en dommer fremtræder i strid med bestemmelsen, skal tages udgangspunkt i en bestemt ”kulturel eller religiøs kontekst”. Det skal alene vurderes, om det må antages at være en almindeligt udbredt opfattelse i befolkningen her i landet, at den pågældende adfærd m.v. normalt er udtryk for, at den pågældende person dermed vil vise et religiøst eller politisk tilhørsforhold eller den pågældendes personlige holdning til et religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt.

 

I lovforslagets bemærkninger nævnes som eksempler på fremtræden, der vil være omfattet af bestemmelsen, at dommeren under retsmødet synligt bærer f.eks. et såkaldt Dagmarkors eller et krucifiks, at dommeren bærer muslimsk hovedbeklædning som f.eks. hijab, eller at dommeren bærer en jødisk kalot (kippa). Dommeren må heller ikke under et retsmøde give udtryk for støtte til eller kritik af et eller flere bestemte politiske partier, synligt bære et partis emblem eller lignende eller komme med tilkendegivelser om sin personlige politiske holdning til andre væsentlige samfundsspørgsmål, uanset om der er tale om internationale, nationale eller lokale spørgsmål.

 

I øvrigt vil det være op til domstolene at foretage den ovenfor nævnte vurdering.