Retsudvalget 2008-09
L 98 Spørgsmål 15
Offentligt
Spørgsmål til L 98 af Line Barfod1.Er ministeren enig i følgende udtalelse i høringssvaret fra Domstolsstyrelsen: ”For så vidt angårforslaget om religiøse og politiske symboler har Domstolsstyrelsen noteret sig de kortfattedebemærkninger om forslagets forhold til bl.a. grundloven, menneskerettighedskonventioner og EU-retten, herunder at bestemmelserne er nødvendige på grund af et sagligt hensyn til at sikre neutralfremtræden og ikke vil indebære en indirekte forskelsbehandling. Styrelsen finder, at disse spørgsmåler ganske komplicerede og derfor bør underkastes en grundigere undersøgelse.”Hvad er begrundelsen for at dommere pålægges pligt til at bære kappe? Pligten er ubegrundet ibemærkningerne til lovforslaget.Er der nogen forbindelse mellem pligten til at bære kappe og forbuddet mod religiøse og politiskesymboler?Vil forbuddet mod politiske og religiøse symboler være i overensstemmelse med Den EuropæiskeMenneskeretskonvention, Grundloven og EU's ligebehandlingsregler, hvis påbuddet om kappeudelades.Ifølge bemærkningerne til forslaget opfattes hijab-tørklædet som et religiøst symbol, der er omfattet afforbuddet. Med hvilken begrundelse opfattes det som religiøst frem for kulturelt på linje medDannebrog og korset over kronen på Domstolsstyrelses brevpapir. Disse symboler blev af Venstresordfører under førstebehandlingen karakteriseret som kulturelle og ikke religiøse.Ministeren anmodes om nærmere at definere forskellen på religiøse og kulturelle symboler.Ministeren bedes oplyse, om Dannebrog og korset på kongekronen er politiske eller religiøsesymboler.Udtrykket ”egnet til at blive opfattet” forekommer uklart og ønskes nærmere defineret:- eftersom Danmark er et multikulturelt samfund ønskes præciseret, hvilken kulturel eller religiøskontekst, der skal tages udgangspunkt i. Kristen? Muslimsk? Jødisk? Ateistisk? Forventes svaret atvære det samme uanset hvilken kontekst, der tages udgangspunkt i? Såfremt svaret er bekræftendeønskes oplyst, hvilke undersøgelser, der ligger til grund herfor.- ifølge bemærkningerne til forslaget sigter bestemmelsen til en ”fremtræden, der alment opfattessom udtryk for at ville vise religiøst eller politisk tilhørsforhold.” Har justitsministeren holdepunktfor at antage, at der findes en sådan ”almen opfattelse”.
2.
3.
4.
5.
6.7.
8.
9. a)Vil et kongemærke (knaphulsmærke med Dannebrog med Christian X’s monogram) blive opfattetsom et politisk eller religiøst symbol?b)Vil et knaphulsmærke eller brystsmykke med Dannebrog blive opfattet som politisk eller religiøstsymbol?c) Vil et knaphulsmærke eller brystsmykke med EU-flaget blive opfattet som et politisk eller religiøstsymbol?d) Vil et knaphulsmærke eller brystsmykke med det amerikanske flag blive opfattet som politisk ellerreligiøst symbol?I hvert enkelt tilfælde ønskes det oplyst, om svaret er det samme uanset, hvilken politisk eller religiøskontekst, der tages udgangspunkt i.I hvert enkelt tilfælde ønskes oplyst om en person, der bærer de pågældende tegn, har en ”fremtræden,der alment opfattes som udtryk for at ville vise et religiøst eller politisk tilhørsforhold”.10.Efter Grundlovens § 70 må ingen fratages adgangen til den fulde nydelse af borgerlige og politiskerettigheder på grund af den pågældendes trosbekendelse. Den foreslåede regel er ifølge bemærkningerikke i strid med denne bestemmelse, da den ”omfatter alle religiøse tilhørsforhold”. Hvordan kan detbringe forslaget i overensstemmelse med Grundlovens § 70, at det rammer alle, når Grundlovens § 70bruger udtrykket ”ingen” og derved fastslår, at det ikke må ramme nogen.Til støtte for at forslaget ikke er i strid med Grundlovens § 70 anføres videre, at forslaget er ”båret afet sagligt hensyn til at sikre dommeres neutrale fremtræden under retsmøder” i den forbindelse bedesministeren redegøre for på hvilket grundlag, man karakteriserer hensynet som ”sagligt” i relation tilf.eks. et Dagmarkors og hvordan kan forbuddet mod at bære et Dagmarkors være ”båret af et sagligthensyn til at sikre dommeres neutrale fremtræden under retsmøder”, når man hidtil ikke har fundet, atet sådant Dagmarkors var til hinder for, at dommeren fremtrådte neutralt.
11.