Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder) (L 98):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16/1-09 fra Juridisk Initiativ, jf. L 98 – bilag 2.”

 

Svar:

 

”Juridisk Initiativ” skriver i den pågældende henvendelse til Folketingets medlemmer, at man er en gruppe af muslimske jurastuderende ved Københavns Universitet. Gruppen mener, at lovforslaget bl.a. vil have negative konsekvenser for kvindelige muslimske jurister, fordi de afskæres fra at kunne forfølge deres drømme og ambitioner, og gruppen anfører, at dette sker, uden at der foreligger noget grundlag for at antage, at muslimske kvinder ikke vil kunne efterleve krav til dommere om upartiskhed. Gruppen anfører endvidere, at den foreslåede lovgivning vil være et tilbageslag for integrationen i Danmark, idet den sender et signal om, at der ikke er lige muligheder for alle her i landet.

 

Justitsministeriet skal hertil anføre, at når regeringen har fundet det rigtigt at lovgive om dommeres fremtræden i retsmøder, skyldes det som nævnt i lovforslagets bemærkninger bl.a., at religiøse spørgsmål i de senere år har spillet en stigende rolle i den offentlige debat her i landet, og at spørgsmål om religiøst tilhørsforhold i den forbindelse er blevet væsentligt mere kontroversielle end tidligere. Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at der ved domstolene, som har den endelige afgørelse af konkrete retstvister mellem borgerne og mellem borgerne og myndighederne, tages højde for denne ændrede situation, således at dommerne i retsmøder, det vil sige hvor den judicielle virksomhed udøves direkte over for parter og andre, undlader at tilkendegive et bestemt religiøst eller politisk tilhørsforhold m.v. Det er samtidig fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse naturligvis ikke er til hinder for, at en dommer offentligt kan bekende sig til en tro eller være medlem af et politisk parti.

 

Lovforslaget omfatter enhver form for meningstilkendegivelse om politiske og religiøse spørgsmål, og lovforslaget er ikke rettet mod bestemte befolkningsgrupper.

 

  

 

 

Den foreslåede lovgivning vil altså i givet fald kun kunne få betydning for nogens muligheder for at virke som dommer, hvis vedkommende ikke ønsker at rette sig efter en gældende lovgivning, der er gennemført på den ovenfor omtalte baggrund og som har til formål at varetage hensynet til, at dommere i retsmøder, hvor retten udøver sin virksomhed i forhold til borgerne m.v., fremstår neutrale, og dermed at understøtte befolkningens almindelige respekt for og tillid til den dømmende magt.