Lovgivningen, der kommer fra denne regering og fra Dansk Folkeparti, er jo i den grad kendetegnet ved at være fyldt af mistillid til offentligt ansatte - man mener, at den måde, man leder bedst på, er ved forbud, kontrol, frygt og sanktioner.
Vi har den holdning, at man styrer langt bedre ved at udvise tillid, ved at give ansvar og ved at tro på, at folk faktisk godt kan finde ud af at opføre sig fornuftigt, og ved så at have ledere, der tør tage ansvar, og som, hvis de kan se, at der er nogle, der opfører sig ufornuftigt, så konkret kan gå ind og begrunde, at der skal gribes ind, i stedet for at der bare laves firkantede regler. Derfor afviser vi også fuldstændig det her forslag.
Jeg mener klart, at det her forslag er udtryk for en negativ særbehandling, en diskrimination. Vi havde og har en tilstand, indtil dette lovforslag bliver vedtaget, hvor det er tilladt at bære religiøse og politiske symboler, men hvor domstolene selv går ind og regulerer og sørger for, at det er diskret, eller at det slet ikke findes, hvis det er noget, som man mener vil kunne være egnet til at så tvivl om partiskhed. Jeg tror ikke, at der er mange, der har kigget efter, om dommerne har et dagmarkors eller på den måde har små symboler, der symboliserer det ene eller det andet, om de går med en lyserød sløjfe, når det er brystkræftdag, eller på andre måder signalerer, at de støtter en eller anden bestemt sag, går med armbånd imod menneskehandel, eller hvad det nu kan være. Men pludselig skal man altså til at være opmærksom på, hvad det er for nogle symboler.
Jeg kan forstå på hr. Kim Andersen, og jeg går ud fra, at Dansk Folkeparti tilslutter sig det, at det ikke gælder de kristne symboler, i hvert fald ikke, hvis de kommer til udtryk via Dannebrog eller via kongekroner med kors eller på anden måde noget, som man siger er kulturelt og historisk betinget. Det betyder vel så også, at hvis der er nogle, der har en hovedbeklædning på, som de siger er kulturelt og historisk betinget, og som ikke er religiøst eller politisk betinget, må de godt have den hovedbeklædning på. Det bliver da noget underligt noget, at man i stedet for at se på, om folk fremtræder på en ordentlig måde eller ej, skal til at sidde og lave sådan en detailstyring og motivforske i, hvorfor folk har den påklædning på, som de har på. Nøjagtig på samme måde er det med hår og skæg, og hvad folk ellers også har været inde på under debatten.
I stedet for at komme med den her type lovgivning, som er egnet til at skabe konflikter, synes jeg, man hellere skulle se på, hvordan vi forfølger det formål, der handler om, at religion skal fylde mindre, hvordan vi forfølger det formål, der handler om, at vi ønsker, at enhver frit skal kunne vælge, hvilken påklædning de har på. Hvordan forfølger vi det formål, der handler om, at alle borgere i dette land skal føle, at de er en del af fællesskabet? Jeg er meget enig med Dennis Kristensen, formand for det store offentlige fagforbund FOA, når han i dag i Information siger, at det her kan være starten på det berufsverbot, som man havde i Vesttyskland. Det vil sige, at man går ind og siger, at man tror, alle, der er med i en bestemt gruppe, ikke er egnet til at udøve bestemte erhverv. I stedet for at gå ind og se på og tage konkret stilling til, om der er nogle, der ikke er i stand til at varetage et hverv, og så tage en sag om det, går man ind og siger, at alle, der er med i en bestemt gruppe, ikke må varetage dette og hint erhverv.
Jeg mener, det er meget, meget farligt, når vi i Danmark står i den situation, som vi gør i dag, at man på den måde skaber konflikter og ikke prøver at se på, hvordan man skaber et samfund, hvor alle skal være en del af fællesskabet, hvor vi går ind og bygger på demokrati og på at få folk til at være en del af og tro på demokratiet i stedet for at sige, at vores demokrati kun er for nogle, men ikke for andre.
Så er der den del af forslaget, der handler om kappetvang, og jeg er fuldstændig enig med de høringssvar, der er kommet. Jeg synes, det har været en underlig argumentation at høre - også fra hr. Tom Behnke - at byretsdommere jo også var interesseret i at komme i landsretten og dermed i at bære kappe. Men det, dommerne netop giver udtryk for, er jo den store forskel, der er mellem den måde, byretssager fungerer på, og den måde, landsretssager fungerer på, og forskellen på, hvordan de forskellige retsmøder foregår. Mange af de retsmøder, jeg har været med til sammen med klienter, når jeg har optrådt som advokat, har været i den slags sager, hvor man efter det her forslag fremover vil skulle have kappe på, og det er altså retsmøder, som i dag foregår på et almindeligt kontor ved et almindeligt skrivebord eller mødebord - folk er ofte utrolig nervøse og bange for at komme ind, fordi det at komme til en domstol i forvejen er noget, som mange mennesker er bange for, og hvis folk så oven i købet skal stå over for hele det ceremoniel, det er, og over for en dommer iført kappe, tror jeg, at en del vil blive endnu mere nervøse, end de er i forvejen, og vil få endnu sværere ved at komme frem med det, de nu vil sige.
Jeg mener, det her er et tilbageskridt for det, der handler om, at folk skal føle sig nogenlunde trygge ved domstolene. Derfor er vi imod forslaget.