Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 94:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Folkeafstemninger om grundlovsændringer).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 11.12.2008).

Næste punkt på dagsordenen - som finder sted i god ro og orden - er første behandling af lovforslag nr. L 94.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Erling Bonnesen. Vi forsøger, om det ikke er nok, at ordføreren har ordet, og at man så lytter til ordføreren. Så hvis vi får lidt mere ro, siger jeg værsgo til hr. Bonnesen.

Tak for det. Med lovforslag nr. L 94 fastsættes der regler om afholdelsen af folkeafstemninger om grundlovsændringer. Lovforslaget sikrer det retlige grundlag for den folkeafstemning, der skal afholdes, når Folketinget forventes endeligt at vedtage lovforslaget om ændring af tronfølgeloven, som er fremsat under behandlingen her i Folketinget, samt for fremtidige folkeafstemninger om grundlovsændringer.

Lovforslaget indebærer, at folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger i det væsentlige kommer til at gælde for folkeafstemninger om grundlovsændringer.

Venstre støtter forslaget.

Tak. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Thomas Jensen.

Socialdemokraternes ordfører på lovforslaget, fru Lene Hansen, er desværre forhindret i at deltage i dag, så jeg har påtaget mig at oplæse ordførerens tale.

Den 2. juni 2006 vedtog det daværende Folketing et forslag fremsat af statsministeren om ændring af tronfølgeloven, der skal sikre fuld ligestilling mellem kønnene i arvefølgen til tronen. Tronfølgeloven har grundlovsrang, og derfor skal ændringen vedtages i uændret form af det nu siddende Folketing. Forslaget om ændring af tronfølgeloven blev derfor fremsat igen den 7. oktober 2008. Hvis det vedtages, skal det ifølge grundlovens § 88 sendes til folkeafstemning inden for 6 måneder, og forslaget vedtages kun, hvis 40 pct. af samtlige stemmeberettigede stemmer for. Afstemningen omfatter også Grønland og Færøerne.

Reglerne for, hvordan en folkeafstemning gennemføres, er beskrevet i lov om valg til Folketinget, men folkeafstemninger, der angår grundlovsændringer, er ikke omfattet af disse regler. I grundlovens § 88 står der, at reglerne for gennemførelse af en folkeafstemning, der vedrører en grundlovsændring, fastlægges ved lov. Det er så det, som dette lovforslag går ud på, nemlig at fastsætte de nærmere regler for at gennemføre en folkeafstemning, der angår en grundlovsændring.

Det foreslås, at de regler, der er beskrevet i folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstemninger, også finder anvendelse på folkeafstemninger om grundlovsændringer efter grundlovens § 88. De regler, der i fremtiden også skal gælde for folkeafstemninger, der vedrører grundlovsændringer, er altså i vidt omfang de samme som folketingsvalglovens almindelige bestemmelser om folkeafstemninger. Dermed vil der i det væsentligste gælde de samme regler for folkeafstemninger om grundlovsændringer i alle dele af riget.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2009, fordi afstemningen om tronfølgeloven planlægges afholdt samme dag som valget til Europa-Parlamentet, der afholdes den 7. juni, og man skal efter folketingsvalglovens bestemmelser kunne brevstemme 3 måneder før. Det foreslås endvidere, at loven finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes den 1. marts 2009 eller senere, uanset at der i forvejen er truffet beslutning om tidspunktet for folkeafstemningen.

Socialdemokraterne finder ikke anledning til at kritisere dette lovforslag; vi støtter de ændringer, der er lagt op til, og finder dem hensigtsmæssige.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Hvis man ønsker en stor, spændende og livlig debat her i Folketinget om det her lovforslag, så er det måske det forkerte lovforslag, man i dag har valgt at satse på skulle have en underholdningsværdi. Dermed ikke sagt, at det ikke er et vigtigt lovforslag, for det er naturligvis utrolig vigtigt, at vi i Danmark har et sigte, der går ud på, at vi skal modernisere det danske demokrati, og som sikrer, at det også virker alle andre steder end bare i Folketinget, så vi har sikkerhed for, at der eksempelvis i kongehuset er lige ret til tronen - om man så må sige. Da vi i 1953 havde den seneste ændring af tronfølgeloven, gav det dengang anledning til en større debat, end det gør i dag, når vi her i Folketinget diskuterer den her form for ligestilling.

Dansk Folkeparti er naturligvis positivt indstillet over for at stemme ja til det her forslag. Vi vil ikke kunne finde anledning til at stemme imod, i og med at det jo sådan set er med til at sikre, at det lovforslag om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med arvefølgen i det danske kongehus, som statsministeren fremsatte den 7. oktober, kan vedtages, så det kan blive gennemført i virkelighedens verden.

Så Dansk Folkeparti kan tilslutte sig forslaget, og jeg synes også, at det i den anledning er værd at præcisere, at de høringsparter, som vi har sendt det til, både Danske Regioner og kommunerne, som jo står for selve valghandlingen, ikke har haft anledning til at komme med indvendinger imod det fremsatte lovforslag, og det har Dansk Folkeparti heller ikke. Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er så hr. Flemming Bonne.

Formålet med lovforslaget er at fastsætte de regler, der skal gælde for en folkeafstemning, der skal afholdes, for at en grundlovsændring vedtaget af Folketinget kan træde i kraft.

Den konkrete anledning til forslaget er lovforslaget om ændring af tronfølgeloven, som blev fremsat den 7. oktober 2008. Vedtages dette af Folketinget, hvad det jo nok gør, skal det ifølge grundloven til folkeafstemning. Ifølge grundlovens § 88 skal de nærmere regler for folkeafstemningen fastsættes ved lov, og det er det, der sker med L 94.

Lovforslaget indebærer, at folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger i det væsentlige også kommer til at gælde for folkeafstemninger om grundlovsændringer.

I øvrigt planlægges afstemningen om tronfølgeloven at skulle finde sted sammen med stemmeafgivning til europaparlamentsvalg den 7. juni i indeværende år. Ændringen i tronfølgeloven skal sikre ligestilling i kongehuset, således at majestætens førstefødte er tronfølger uanset køn.

SF har ingen bemærkninger til lovforslaget, men vil dog fremhæve timingen, idet sammenfaldet med europaparlamentsvalget formentlig vil have en gavnlig virkning på den samlede stemmeprocent, og det glæder vi os til.

Tak til hr. Flemming Bonne. Så er det fru Henriette Kjær som ordfører.

Vi konservative kan naturligvis også støtte denne lov, for der er behov for, at vi får moderniseret reglerne, så de passer til de afstemningsmetoder, vi bruger i dag. Det er jo lang tid siden, vi har haft en ændring af grundloven - her af tronfølgeloven - og heldigvis for det. Det er ikke noget, vi går rundt og vil have hver anden dag. Men naturligvis skal reglerne tilpasses, så det bliver nemt og smidigt at afholde den her afstemning ude i kommunerne. Så fuld opbakning fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Niels Helveg Petersen.

Dette lovforslag vil gøre det muligt at holde en folkeafstemning om ændringen af tronfølgeloven. Det er et nødvendigt lovforslag, for at denne folkeafstemning kan afholdes. Og Det Radikale Venstre støtter dette forslag.

Tak. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Enhedslisten støtter selvfølgelig også det her lovforslag, selv om vi vil gøre opmærksom på, at det, som så er det første, der kommer til afstemning efter denne lov, nemlig tronfølgeloven, er vi lodret imod, forstået på den måde, at tronfølgeloven jo indeholder nogle mærkelige bestemmelser om tvangsægteskab. Det er sådan, at hvis en tronfølger vil gifte sig, skal mor spørges først, og det er vi sådan set imod i alle andre af livets forhold, men her skal det altså opretholdes og vedtages ved lov, at sådan er det. Det er også en lov, der opererer med ægte og uægte børn, for hvis børnene er født uden for ægteskab, er de uægte, og så kan de ikke arve ifølge tronfølgeloven. Det er også en mærkelig bestemmelse at have. Og det er også en del af et lovkompleks, der siger, at man skal have en tvangsreligion, nemlig at hvis man vil være omfattet af tronfølgeloven, altså vil kunne arve tronen, skal man være medlem af folkekirken. Jeg troede faktisk, at Folketinget var imod, at man på den måde lovgiver om, hvad mennesker skal tro eller ikke tro på.

Så det er en mærkelig lov, der kommer til afstemning, men det er ikke den, vi tager stilling til i dag. Det, vi tager stilling til i dag, er, hvordan den skal afgøres, nemlig om det skal ske ved en folkeafstemning inden for bestemte tidsfrister, og det går vi selvfølgelig ind for.

Ja tak. Og så er det velfærdsministeren.

Jeg kan jo kun takke for den brede tilslutning. Det er jo fuldstændig rigtigt, som sidst hr. Frank Aaen, men også andre ordførere har sagt, at det her simpelt hen handler om at sikre reglerne for en folkeafstemning, når Folketinget har vedtaget, at der er en ændring af grundloven, de gerne vil høre befolkningen om.

Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet i denne sag, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, så er det vedtaget.

Det er vedtaget.