Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 19. februar 2009

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 4. februar 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 18 (L 92).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 18:

 

”Ministeren bedes opstille et illustrativt eksempel på omkostninger for de øvrige lejere i en boligforening i en gennemsnitlig almen bolig og for udlejer i en gennemsnitlig privat udlejning, ved at forlænge fristen for at få betalt huslejen fra 3 dage (nuværende), til 7 dage (som forliget mellem parterne landede på), til 10 dage (som det foreslås af BL) og til de 14 dage som det foreslås i lovforslaget.”

 

 

Svar:

 

Som det fremgår af min besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 13 ad L 92 er det min opfattelse, at en forlængelse af påkravsfristen næppe vil have væsentlig indvirkning på størrelsen af de udgifter, udlejer pådrager sig ved udsættelse af en lejer. Det er dog afgørende, at påkravsfristen ikke bliver så lang, at der er risiko for, at ophævelse først kan ske i den efterfølgende måned.

 

Forudsat at en ophævelse sker indenfor samme måned som lejerestancen, vil der dermed ikke være væsentlig forskel på de eventuelle omkostninger, som hviler på en privat eller almen udlejer efter en udsættelse ved påkravsfrister på henholdsvis 3 dage, 7 dage, 10 dage eller 14 dage.

 

Som det fremgår af min besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 4 ad L 92 er jeg indstillet på at tage spørgsmålet om påkravsfristens længde op til fornyet overvejelse. Da lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2009, er det imidlertid en forudsætning for at ændre i indholdet af lovforslaget, at der forinden opnås enighed herom blandt satspuljepartierne. Jeg vil søge satspuljepartiernes tilslutning til en kortere påkravsfrist.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Lise Nielsen