Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om leje og forskellige andre love. (Initiativer for at forhindre udsættelser af lejere som følge af manglende betaling af husleje m.v.).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 11.12.2008. 1. behandling 15.01.2009. Betænkning 17.03.2009. 2. behandling 24.03.2009. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, det gør hr. Thomas Jensen.

Det er jo sjældent, at der er to boligforslag på samme dag, så jeg er på igen.

Jeg vil sige, at forarbejdet til det her lovforslag har været præget af en amatørisme; det har virkelig været en farce. Ministeren satte nemlig helt tilbage i 2005 parterne på lejeboligmarkedet til at forhandle om en revision af lejeloven og boligreguleringsloven. De har så siddet og forhandlet i 3 år, og endelig er de nået frem til et kompromis eller et enighedspapir på 57 punkter. Og detaljen i forhold til det her lovforslag var så, at et af de punkter, som parterne var kommet frem til, sad ministeren sideløbende og forhandlede med Folketingets partier om - i satsforhandlingerne herinde.

Lige pludselig stod man med en indstilling fra de folk, som virkelig ved noget om, hvad der rører sig ude på lejeboligmarkedet. Det var en indstilling om, at antallet af dage for en påkravsfrist, hvis man ikke betaler sin husleje, skulle være på 7 dage. Samtidig sad vi herinde og forhandlede os frem til et andet antal dage, og lige pludselig stod ministeren med to forskellige muligheder for at vælge antallet af dage.

Det siger jeg ikke for at gå i detaljen i forhold til det her lovforslag. Jeg vil sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig bakker op om det her. Det er satsstof, og vi bakker op om den påkravsfrist, det antal dage, vi er kommet frem til i satsforhandlingerne. Men i forhold til lejelovsforhandlingerne vil jeg gerne sige, at det er meget amatøragtigt over for parterne på lejeboligmarkedet, at man sætter dem i gang med at forhandle og blive enige om et forslag, og så bagefter vil man ikke optage det og lave det om til en lov.

Det er jo sådan, at de 57 punkter, som man er blevet enige om, bl.a. involverer, at man sammenskriver lejeloven med boligreguleringsloven. Og det er simpelt hen nogle klare forenklinger og forbedringer for både lejere og udlejere. Det er parterne enige om, men ministeren vil ikke lytte til dem.

Den her proces, hvor man sætter parterne til at forhandle og man ikke vil fremsætte det som et lovforslag fra ministerens side, viser jo bare, at ministeren ikke vil sikre bedre regler og en regelforenkling på lejeboligområdet. Det er endnu en syltekrukke, som lejere og udlejere er blevet sendt tilbage til her i februar måned.

Men i fredags fik vi så en yderligere udvikling i sagen, nemlig den, at lejerne simpelt hen skrev til ministeren, at de nu ikke ville være med til at forhandle længere; de kunne ikke se, at de kunne få noget ud af det. Derfor synes jeg, det understreger over for ministeren, at ministeren nu må til at handle.

Vi har 57 punkter, som lejere og udlejere er enige om. Det er noget, der kan skabe en bedre lovgivning for udlejere, og det er noget, der kan skabe en bedre lovgivning for lejere. Ministeren burde fremsætte det forlig som en revision af lejeloven.

Jeg vil gerne høre, om ministeren her i dag fra talerstolen kan garantere, at vi får fremsat forslaget på de 57 enighedspunkter som en revision af lejeloven og boligreguleringsloven?

Der er nogle korte bemærkninger. Først er det fru Anita Knakkergaard.

Jeg vil godt spørge ordføreren fra Socialdemokratiet, om det ikke er korrekt, at ministeren tilbød at ændre det til det, som der var foreslået af lejer- og udlejerorganisationer, men at Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti sagde, at de så til gengæld ville have alle 57 punkter ind, selv om de så ikke var færdigbehandlet, og man ikke var færdig med at forhandle udlejer- og lejerorganisationer og minister imellem. Er det ikke korrekt, at ministeren tilbød det, og at man sagde nej? Og i dag har vi 14 dages påkravsfrist, det er en skandale!

Hr. Thomas Jensen.

Der er ikke tale om nogen skandale her. Hvis vi lige skal tage kronologien i det her, var det jo sådan, at ministeren i et svar på spørgsmål til lovforslaget åbnede op for, at der kunne ændres i det, som satspartierne havde aftalt. Og dengang alle partier så det, måtte vi jo tage det til efterretning og handle i forhold til det. Derfor gjorde vi det fra oppositionens side, at vi skrev et brev til ministeren, hvori vi skrev, at når ministeren nu gerne ville åbne op om satsforliget, ville vi da også gerne bringe lejelovsparternes forlig på banen. Det fik vi det svar fra ministeren på, at ministeren fornemmede, at der alligevel ikke var villighed til at ændre i satsforliget, og derfor ville man ikke gå videre, og derfor ville man arbejde færdigt med forslaget, som det var fremsat.

Fru Anita Knakkergaard.

Er det ikke korrekt, at ministeren, som det fremgår af spørgsmål 10, har tilbudt at forhandle, og at hun også har foreslået det, som der er sket, og som der er foreslået af både lejer- og udlejerorganisationer? Og er det ikke korrekt, at man nu skal til at have noget, der hedder 14 dages påkravsfrist, som vi i Dansk Folkeparti har gjort alt for at få ændret, og som BL direkte advarer imod, da det vil sætte mange lejere, der ikke betaler deres husleje til tiden, ud og give endnu flere udsættelser, og samtidig vil det give meget, meget bøvl for både alle de lejer- og udlejerorganisationer, der er?

Hr. Thomas Jensen.

Jeg vil sige til Dansk Folkepartis ordfører, at Socialdemokraterne naturligvis bakker op om det satsforlig, der er indgået, hvor man sætter antallet af dage til 14. Det, jeg også er fuld af fortrøstning ved omkring det her forlig, er, at der jo står, som der altid gør i satsaftalerne, at der skal ske en evaluering efter nogle år. Og derfor får vi evalueret det, og vi finder ud af, om 14 dage er det rette antal, og så må vi ellers derfra gå frem og sætte et andet antal dage på.

Så vil jeg også for lige at korrigere Dansk Folkepartis ordfører præcisere, at det antal dage, som BL, altså Boligselskabernes Landsforening, nævner, jo er 10 dage. Så det er jo ikke noget, der flugter fuldstændig med det, parterne på lejeboligmarkedet er kommet frem til. Det er bare lige for at korrigere Dansk Folkepartis ordfører.

Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Oven på den socialdemokratiske ordførers tale skulle man jo tro, det her handlede om udlejer- og lejerorganisationers forhandlinger. Jeg vil gerne slå fast, at det gør det ikke. Det her er en aftale, der ligger på baggrund af en satspuljeaftale, der skal hjælpe de udsatte borgere til at kunne blive boende i deres boliger og ikke blive sat på gaden. Det er en rigtig, rigtig god aftale.

Ja, udlejere og lejere kom efter satspuljeaftalen med et forslag om påkravsfrister, som indgår i det her. Det fraveg. Fra regeringens side blev der vist velvilje. Hvis der var en interesse for at ændre påkravsfristen, var man villig til at gå på kompromis og fremsætte et forslag. Men det var man ikke tilfreds med, og derfor holder vi jo selvfølgelig fast i det forlig, vi har indgået.

Det her er et rigtig godt forlig, der skal sikre, at vi ikke får så mange udsættelser, som vi har på nuværende tidspunkt.

Hr. Thomas Jensen, hvis ellers hr. Thomas Jensen har hørt kommentarerne og spørgsmålet til hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg kan sige til Venstres ordfører, at Socialdemokraterne har forholdt sig til det, som Venstres minister på området, fru Karen Jespersen, har lagt frem i svarene på spørgsmålene, nemlig at Venstreministeren var åben over for at ændre satsforliget. Det har vi forholdt os til, vi har kontaktet ministeren og sagt, at vi var villige til at gå ind i en drøftelse, hvis man kunne tage de 57 punkter med i forhandlingerne. Derefter fik vi det svar fra ministeren, at der ikke var mere at forhandle om, og derfor står vi selvfølgelig ved satsforliget. Men jeg vil godt understrege, at det var velfærdsministeren, som åbnede ballet med at sige, at der skulle ændres i satsforliget.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg er selvfølgelig rigtig glad for at høre, at Socialdemokraterne gerne vil ære det forlig, som de har indgået. Når det så er, at velfærdsministeren har valgt at prøve at imødekomme de ønsker, som vi har hørt fra Dansk Folkeparti, og som vi også har hørt at Socialdemokraterne har interesse i, så er det netop for at finde ud af, hvad forligsparterne er interesseret i. Man kan ikke ændre et forlig, uden at alle parter er enige, og derfor er det ikke noget, man går hen og gør som en tyv om natten. Det her er et rigtig godt forlig, og hvis forligsparterne ønskede at opnå noget andet, så kunne vi jo altid prøve at se på det, for vi vil gerne sikre, at vi opnår det bedst mulige forlig.

Hr. Thomas Jensen.

Det kan jo ikke være anderledes, at vi, når vi som forligspart får en henvendelse fra ministeren på området om, at man gerne vil gå ind og ændre på forliget, så svarer tilbage, at hvis vi skal gøre det, så er der også nogle krav i forhold til det. Og det var helt åbenlyst med den farceagtige proces, vi har set, hvor der blev forhandlet sats, mens parterne på lejeboligmarkedet samtidig forhandlede på det samme område, at det var nødvendigt at trække deres forlig med i spillet. Det gjorde vi fra oppositionens side, og det afviste ministeren så efterfølgende og ja, så står vi selvfølgelig ved det forlig, vi har indgået om satspuljen.

Så er det fru Nanna Westerby som ordfører.

Nu, hvor der er al den polemik om det her, vil jeg da gerne bare først og fremmest sige, at SF selvfølgelig også står ved det, vi har aftalt i satspuljeforliget. Det er rigtigt, at det her har været et højst mærkværdigt forløb. Det lovforslag, som vi behandler i dag, er et lovforslag om forebyggelse af udsættelse af lejere. I SF synes vi, at det her er et utrolig fornuftigt forslag. Vi har arbejdet længe på at få regeringen til at tage det her spørgsmål alvorligt, til at gøre noget for at forebygge, at lejere bliver smidt ud af deres lejligheder. Vi har jo set et stigende antal udsættelser af lejere i den seneste tid.

Så langt, så godt. Vi står selvfølgelig ved det forlig, vi har indgået, og vi rigtig glade for, at der bliver gjort noget for forebyggelse af udsættelse af lejere.

Det underlige ved det her forløb er sådan set, at sideløbende med, at SF i satspuljeforligskredsen har sagt ja til det her forslag, så har lejer- og udlejerorganisationer siddet og forhandlet om præcis det samme tema. Også de forhandlinger var, ligesom satspuljeforliget, sat i gang af velfærdsministeren. Og der må jeg indrømme, at jeg synes, det da er mærkeligt, at velfærdsministeren tog temaet om udsættelse af lejere op i satspuljeforhandlingerne, hvis ministeren vidste, at lejer- og udlejerorganisationer lige præcis samtidig sad og forhandlede om lige præcis det samme, forhandlinger, som jo var sat i gang af ministeren selv. Enten har ministeren ikke vist, hvad der foregik i de lejeforhandlinger, eller også har ministeren bevidst valgt at ignorere det. Og begge dele synes jeg i særklasse er uprofessionelt.

Men selvfølgelig står SF bag satspuljeforliget. Vi står også inde for det her lovforslag, og vi er meget tilfredse med, at der endelig bliver gjort noget for at forebygge udsættelse af lejere.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Man behøver ikke at løbe, vi når det nok.

Afstemningen slutter.

For stemte: 109 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.