Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger og forskellige andre love. (Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt i forbindelse med krisehåndtering og deltagelse i internationalt tilsynssamarbejde, vurdering af erhvervelser af kapitalandele i finansielle virksomheder og regler om forskelsbehandling på baggrund af køn i forbindelse med forsikringer m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 12.12.2008).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard.

Tak. Ligesom den meget store kreditpakke, som Folketinget netop har førstebehandlet, er det her lovforslag også fremsat på baggrund af det seneste halve års finanskrise og følgerne heraf, bl.a. en række uhensigtsmæssigheder, som blev erfaret i forbindelse med hjælp til kriseramte banker i efteråret.

Lovforslaget lægger op til, at Finanstilsynets tavshedspligt lempes på nogle punkter for at lette håndteringen af nødlidende finansielle virksomheder. Finanstilsynets tavshedspligt lempes, så f.eks. Finansudvalget og andre stående udvalg hurtigere og grundigere kan blive orienteret om situationen i en enkelt bank, således at udvalget f.eks. kan medvirke til at udstede en garanti, inden banken eller instituttet er erklæret konkurs.

Udvalget vil også få adgang til mere konkrete fortrolige oplysninger, så beslutningsgrundlaget bliver bedre. Interessenter eller aktører, som er væsentlige i forhold til at redde en finansiel institution eller et finansielt institut, eller som har brug for bl.a. at fastlægge en nødplan for den enkelte bank, vil ligeledes få øget adgang til Finanstilsynets informationer.

For borgerne er det også vigtigt, at offentligheden vil få informationer om forløbet op til en konkurs, når en sådan er erklæret. Der vil således blive pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre en redegørelse, så borgerne også får indsigt i, hvad det er, der er gjort i forhold til en enkelt institution, der er kommet i klemme, og hvorfor. Forpligtelsen omfatter også, at Finanstilsynet skal redegøre for sin egen rolle i den nødplan, der eventuelt er gennemført.

I Venstre finder vi denne del af forslaget meget positiv. Det er væsentligt, at bevilgende myndigheder, særlig Finansudvalget, får et grundigt beslutningsgrundlag, men det er også vigtigt, at det sker så tidligt, at man kan redde, hvad reddes kan. Det er selvfølgelig også rimeligt og helt naturligt, at befolkningen og ikke mindst de borgere, som er kommet i klemme efterfølgende, kan orientere sig om, hvad der egentlig er sket, og hvad der er gjort for at løse problemet.

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om reglerne for vurdering af, om en påtænkt erhvervelse af en betydelig del af en finansiel virksomhed kan godkendes. Også dette er fornuftigt. Det er vigtigt, at der fra tilsynsmyndighedernes side udvises den største agtpågivenhed over for eventuelle investorer, som vil modvirke en fornuftig virksomhedspolitik.

Endelig omfatter lovforslaget et forbud mod at forskelsbehandle på baggrund af køn ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med tegning af skadesforsikringer og livsforsikringer. Forskelsbehandlingen må alene ske, hvis det er af helt afgørende betydning for risikoen forbundet med at give forsikringen. Denne del af forslaget støtter Venstre naturligvis også varmt. Det er selvfølgelig ikke i orden at diskriminere på baggrund af køn, heller ikke ved tegning af forsikringer.

Lovforslaget lægger således op til en række forbedringer inden for den finansielle sektor. Da høringssvarene generelt er positive, men også indeholder enkelte forslag, som det kan være meget fornuftigt at se nærmere efter, ser vi frem til en grundig udvalgsbehandling. Venstre støtter dog forslaget i dets nuværende form.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Yildiz Akdogan.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Folketinget med dette lovforslag tager et vigtigt skridt hen imod en øget kontrol med den finansielle sektor i Danmark, en øget kontrol, der vel at mærke er helt nødvendig, hvilket den seneste tids begivenheder i bankverdenen har vidnet om. Flere eksperter har peget på, at forløbet op til Roskilde Banks konkurs har været mangelfuldt. Den opfattelse deler vi i Socialdemokratiet. Indgrebet er derfor nødvendigt. Socialdemokratiet er således positiv over for store dele af lovforslaget, men mener samtidig, at der er plads til forbedringer. Derfor vil vi give forslaget et par kommentarer her under førstebehandlingen.

For det første er lempelsen af Finanstilsynets tavshedspligt over for Folketingets udvalg et positivt og nødvendigt tiltag. Dels vil det sikre udvalgene et oplyst grundlag at træffe beslutninger på, dels vil krisehåndteringen af finansielle virksomheder i økonomisk uføre forbedres. Den del af forslaget kan vi i Socialdemokratiet støtte fuldt ud.

Vi kan også støtte den del af forslaget, der pålægger Finanstilsynet at udfærdige en rapport over forløbet i de tilfælde, hvor finansielle virksomheder er erklæret konkurs, og hvor staten har været inde og har stillet midler til rådighed. Socialdemokratiet har et klart ønske om, at der arbejdes mere målrettet med dataindsamling og -lagring i forhold til forløb, der ender i finansielle virksomheders konkurser. For konkurserne har jo ikke kun negative følgevirkninger for aktionærerne, men også for ganske almindelige borgere, der har sat deres opsparing i banken. Netop de almindelige borgere med penge i banken har vi som politikere et særligt ansvar over for. Derfor synes vi i Socialdemokratiet, at det er vigtigt, at man bliver bedre til at tackle situationer, som bringer de almindelige borgeres opsparing i fare.

Forslaget indeholder desuden en skærpelse af vurderingen om godkendelse af juridiske personer, der ønsker at overtage en kvalificerende andel af finansielle virksomheder. Denne stramning er imødeset af Socialdemokraterne. Det er vores håb, at stramningen vil dæmme op for de kapitalfonde, der opkøber store andele af danske selskaber, ikke med det formål at drive virksomheden videre på en ordentlig facon, men i stedet for med et kortsigtet økonomisk afkast for øje, et afkast, der vel at mærke tilvejebringes ved at gældsætte virksomheden via salg af gæld på kapitalmarkederne. Den slags investeringer er ikke gunstige, hverken for dansk erhvervsliv eller for Danmark generelt. Regeringen har desværre ikke været lydhør over for netop det her problem.

Forslagets ændring af bestemmelserne om, hvornår køn kan indgå som en bestemmende parameter i udregningen af forsikringspræmiers størrelse, er ligeledes ganske fornuftig. Ligestilling er Socialdemokraternes hjertebarn. Derfor er det positivt, at kønnet kun er afgørende for præmiens størrelse i tilfælde, hvor der er statistisk bevis for, at kønnet rent faktisk har betydning for forsikringstagers adfærd og forsikringsvilkår.

Endelig foreslår regeringen med forslaget en liberalisering af adgangen til de finansielle instrumenter, som investeringsforeninger kan købe. Her knækker filmen desværre for regeringen. Det er efter Socialdemokratiets og Forbrugerrådets mening en uhensigtsmæssig udvikling. Det er meget få forbrugere, som selv kan beregne og analysere sig frem til, hvordan finansielle produkter virker. Derfor ender forbrugerne ofte med investeringer, der er langt mere risikable, end hvad de troede de var. Man skulle tro, at finanskrisen ellers havde lært regeringen, at end ikke eksperter kan gennemskue de afledte og komplicerede finansielle produkter, der omsættes på de internationale kapitalmarkeder. Derfor vil vi fra Socialdemokraternes side gå ind i udvalgsarbejdet med det ønske, at reglerne for, hvilke produkter investeringsforeningerne må besidde, forbliver restriktive.

Overordnet er Socialdemokraterne positive i forhold til lovforslaget og glade for, at regeringen med dette lovforslag har vist imødekommenhed over for en række af Socialdemokraternes ønsker om handling. Men når det er sagt, må det siges, at der stadig væk er en række forhold, som kan og bør forbedres, og det håber vi kan gøres bl.a. i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det det Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette L. Brix.

Dette lovforslag er først og fremmest en opfølgning på den første bankpakke og de seneste måneders dramatiske udvikling i den finansielle sektor. Med den anden bankpakke vil vi sikkert igen skulle ændre lovene, så bl.a. de individuelle solvenskrav kan offentliggøres. Der er behov for en række justeringer i lovgivningen, i forbindelse med at staten via Nationalbanken nu er garant i tilfælde af tab i afviklingsselskabet. Når der i højere grad involveres statslige midler for at sikre den daglige bankdrift, er det helt naturligt, at der samtidig tilflyder Folketingets Finansudvalg flere informationer. Finansudvalget kan også få sendt fortrolige oplysninger videre til afviklingsselskabet og andre aktører, som har brug for oplysninger, hvis et nødlidende pengeinstitut skal drives videre eller overtages af en bank.

Samtidig sker der en række justeringer af Finanstilsynets daglige arbejde, som vil åbne op for mere information til bl.a. Folketinget, aktionærerne og internationale kontrolorganer, som holder øje med udviklingen på finansmarkederne. Med disse ændringer vil Finanstilsynet bedre kunne håndtere krisearbejdet, når f.eks. en bank skal afvikles gennem det statslige afviklingsselskab, eller når soliditeten i en bank bliver faretruende lav. Finanstilsynet vil også bedre kunne deltage i internationalt samarbejde med henblik på at forebygge finansielle kriser. Fremover vil offentligheden også få mere information i stil med den redegørelse, der blev udarbejdet om kollapset af Roskilde Bank.

Dansk Folkeparti har tidligere foreslået en ændring af Finanstilsynet, og dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning, som vil styrke kontrollen med og tilliden til den finansielle sektor. Vi ser dog gerne, at Finanstilsynets organisation mere radikalt ændres, så det lovforberedende arbejde og kontrollen adskilles.

Sluttelig bemærker Dansk Folkeparti, at lovforslaget forbyder at anvende køn som faktor ved beregning af præmie af private forsikringer. Det vil dog fortsat være muligt jævnfør aftalefriheden at anvende køn som faktor. Det skal dog bare kunne begrundes med solide statistiske data. Vi har forstået, at der i dag stort set ikke bliver brugt køn som faktor ved beregning af præmie. Derfor mener Dansk Folkeparti, at dette punkt fremstår som mere eller mindre nytteløst og blot er endnu et eksempel på EU-lovgivning, som bliver tvunget ned over hovedet på os.

Med disse bemærkninger støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Jesper Petersen.

SF har tidligere efterlyst større åbenhed og indblik i Finanstilsynets arbejde. F.eks. kunne flere af elementerne i forslaget her have været meget nyttige, da Roskilde Bank gik ned, og kunne måske have forebygget, at det skete, hvis loven havde været gældende for 2 år siden.

Den større åbenhed ønsker vi for at få ordentlig information til Folketinget i tilfælde, hvor finansielle virksomheder går ned - og der fra samfundets side bliver overvejet tiltag i den forbindelse - og for at kunne tjekke, om Finanstilsynet er skrapt nok og er opgaven voksen.

Ved konkurser i virksomheder, hvor der har været statslig involvering, bliver der også større indsigt i virksomhedens dispositioner, og det kan ses, om Finanstilsynet har været vågent. Det er alt sammen gode ting, som vil give Folketinget flere redskaber i sager om krakkede virksomheder, og som vil disciplinere både virksomheder og Finanstilsynet.

Lovforslaget giver også mulighed for, at Finanstilsynet kan give oplysninger til internationale tilsynsmyndigheder og til revisorer, der skal hjælpe med at prisfastsætte virksomheder, som staten skal afvikle og videresælge. Begge dele er jo desværre uhyre relevante i en finanskrisetid som den, vi har nu.

Det er også positivt med en præcisering af reglerne for vurderingen af erhvervelse af en kvalificeret andel i en finansiel virksomhed, så f.eks. kapitalfondes aggressive opkøb kan undgås i højere grad. Der er også et godt signal i ligestillingsdelen i forslaget, som flere har været inde på, nemlig at opmærksomheden om ulovlig forskelsbehandling af et køn frem for det andet i forbindelse med forsikringspræmier styrkes.

I høringssvarene har SKAT bedt om øget åbenhed for dem for også at kunne foretage en mere effektiv skattekontrol. Det blev umiddelbart afvist af ministeriet, men det er lidt svært at gennemskue, om der faktisk er en forbedring at komme efter for SKAT. Det mener de selv at der er, men ministeriet afviser det - hvad er egentlig op og ned? Det vil jeg gerne prøve at få afklaret nærmere under udvalgsbehandlingen.

Hvis det kan lade sig gøre at skabe bedre muligheder for, at SKAT kan foretage den rette ligning af en virksomhed ved hjælp af nye informationskilder, sikre den rigtige skattebetaling, så alle andre skatteydere kan være sikre på, at der bliver betalt det, der skal, fra virksomhedens side, er det et værdigt formål at få ændret lovforslaget for, og det vil vi spørge ind til under udvalgsbehandlingen.

Men SF kan altså umiddelbart støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt ved håndtering af nødlidende finansielle virksomheder, som resulterer i øget åbenhed over for offentligheden, møder selvfølgelig fuld støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tavshedspligten lempes over for Folketingets stående udvalg, derved sikres et ordentligt beslutningsgrundlag, og ved krisehåndtering kan Finanstilsynet videregive fortrolige oplysninger til involverede i en løsningsmodel. Tavshedspligten lempes også over for offentligheden, når pengeinstitutter går konkurs, og der efterfølgende skal udarbejdes en redegørelse om forløbet, herunder også om Finanstilsynets egen rolle i det forløb.

Der er en præcisering af vurderingen og godkendelsen af en person eller virksomhed, som vil erhverve en andel i en finansiel virksomhed.

Så fremmer lovforslaget ligestillingen mellem mænd og kvinder ved at forbyde forskelsbehandling på baggrund af køn ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med tegning af skadesforsikring og personlig livsforsikring. Der må alene ske forskelsbehandling, hvis kønnet er afgørende for at beregne risikovurderingen, og her er det et krav, at det kan vurderes med relevant aktuarmæssigt og statistisk materiale, som skal indsamles, offentliggøres og ajourføres regelmæssigt. Hvis man skulle give et eksempel på det, så løber en ung mand på motorcykel formentlig en større risiko end en kvinde på motorcykel, og hvis den påstand altså kan dokumenteres af historisk materiale, er det i orden med forskelsbehandling - og det modsatte kunne også være tilfældet.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Helveg Petersen.

Forslaget er blevet gennemgået indholdsmæssigt af tidligere ordførere, så det skal jeg afstå fra og blot nøjes med at sige, at vi kan støtte forslaget.

Principielt er det at lempe tavshedspligten og at indføre mere offentlighed om nogle af de her typer af informationer jo en positiv ting, selv om det altid vil være en balancegang i forhold til hensynet til kommercielle interesser. Men vi synes, at de ting, der er beskrevet i forslaget her, virker rigtig fornuftige, ikke mindst hensigten om at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder i forbindelse med tegning af forsikringer. Så samlet set kan vi støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Der er en myte om, at Enhedslisten er imod alt det, der kommer fra EU, og det er også tit korrekt. Vi er grundlæggende imod EU, men der kommer altså også jævnligt ting fra EU, som er rigtig fornuftige, og det er det her lovforslag jo i høj grad inspireret af, nemlig nogle direktiver fra EU. Så i det her tilfælde støtter vi det selvfølgelig uanset afsenderen.

Bankhemmeligheden har altid været et ekstremt område i dansk lovgivning, hvor vi har været meget mere lukkede end andre lande. Man har brugt en argumentation, der hed, at det skal være hemmeligt, hvad der sker i bankerne, af hensyn til kundens personlige, private oplysninger. Dem er vi selvfølgelig enige i skal være hemmelige, men det er så blevet brugt til at have en meget stor, voldsom lukkethed om bankens forhold i kriser som dem, vi ser nu, som andre også har nævnt. Det er virkelig ekstremt. Selv der, hvor staten har skudt penge ind, har der ikke været nogen mulighed for at se, hvad der faktisk er sket.

Selv når det var banker, der for længst var afgået ved døden, blev der bare lukket af, når vi dengang spurgte økonomiministeren, om vi ikke kunne få lov at se lidt af, hvad det var, der foregik, hvad de snakkede om i bestyrelsen osv. Selv om vi gik helt over i Rigsarkivet for at finde bankregnskaberne, kunne vi ikke få lov til at kigge i dem. Jeg vil sige, at det altså var ekstremt op igennem 1980'ernes og specielt 1990'ernes mange kriser med ulovlige skattefradrag og med det, der skete på Færøerne, hvor man påduttede færingerne en bank, som de så desværre nu har privatiseret - men det er en andet sag. Så jeg vil bare sige, at det er dejligt at få løsnet lidt op for den lukkethed, vi gennem tiderne er stødt ind i.

Nu startede jeg jo med at sige, at der også kan komme noget godt fra EU, og jeg vil fortsætte med at sige, at det samme gælder Dansk Folkeparti. Det var i øvrigt Kirsten Jacobsen fra Dansk Folkepartis forgænger, Fremskridtspartiet, og mig, der meget tit havde fat i den her lovgivning og den lukkethed, der var, og præcis også havde fat i det, som fru Colette Brix kom med, om, at man skulle kigge på Finanstilsynets placering, at det var helt Knold og Tot, at Finanstilsynet sidder i ministeriet, er lovforberedende, har en masse funktioner for ministeren og samtidig skal føre kontrol med sektoren. Derfor har vi gennem tiderne været enige om, at det var bedre at få skilt de to funktioner og flytte Finanstilsynet over i Nationalbanken for på den måde at få en uafhængighed og undgå en sammenblanding, som er meget uheldig. Så det håber jeg kan blive det næste, vi måske kan komme igennem med på det her vigtige område.

Så støtter vi selvfølgelig også ligestilling mellem kønnene, som er foreslået her i lovforslaget. Så vi regner med at stemme for.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Efter i mange timer at have krydset klinger i Folketinget i dag slutter vi så af med et lovforslag, som der er en enstemmig opbakning til i Folketinget. Og det er da bestemt glædeligt, for det er rigtig gode forslag, der er i det her lovforslag, og jeg vil da især gerne - ikke for at fremhæve én frem for andre - takke hr. Frank Aaen for det meget, meget positive indlæg her i dag, med ros til EU og, ja, ros til et medlem af det Det Konservative Folkeparti. For jeg kan sige til hr. Frank Aaen, at det ikke er sådan en statshemmelighed, jeg røber, men fru Kirsten Jacobsen er faktisk medlem af Det Konservative Folkeparti - det har hun udtalt offentligt, så det er der ikke noget nyt i. Men tak for den ros.

Jeg vil dog om substansen i det punkt sige til hr. Frank Aaen, at det er noget, der selvfølgelig vil blive drøftet. Finansudvalget har jo valgt at igangsætte et stykke arbejde, en undersøgelse af Finanstilsynet, og der har været enighed blandt Folketingets partier om, at såfremt man skal se på en anderledes organisering af Finanstilsynet, skal det ske, efter at Finansudvalget har modtaget en rapport om Finanstilsynets rolle.

Jeg vil dog gerne mane bare én myte i jorden, og det er, at Finanstilsynet ligesom skulle være sådan en slags underafdeling af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Finanstilsynet er et helt og aldeles uafhængigt tilsyn, og Finanstilsynet er at sammenligne med de styrelser, som der også er i mange af de andre ministerier, og som har en meget høj grad af uafhængighed - dette blot for at det skal være sagt, selv om lige præcis den diskussion ikke har så meget at gøre med lovforslaget.

Men lovforslaget er jo en opfølgning på de erfaringer, som vi har gjort os forbindelse med de finansielle kriser. Primært handler lovforslaget jo om at lave en række lempelser af Finanstilsynets tavshedspligt, som vil muliggøre en mere effektiv og smidig krisehåndtering af finansielle virksomheder.

En af de ting, som jeg synes er væsentlig at fremhæve her under førstebehandlingen, er muligheden for at videregive oplysninger til f.eks. Folketingets Finansudvalg på et tidligere tidspunkt end i dag, f.eks. hvis der skal træffes beslutning om at stille offentlige midler til rådighed som en del af en konkret løsningsmodel for et nødlidende pengeinstitut.

Problemet er nemlig, at man, som reglerne er i dag, først kan videregive oplysninger til f.eks. Finansudvalget, når den nødlidende finansielle virksomhed er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, men ikke før. Og det har jo vist sig i praksis at være en fordel, at en kriseramt finansiel virksomhed også kan blive drøftet, og at man kan drøfte, om der skal stilles statslige midler til rådighed, før den går i betalingsstandsning eller er gået konkurs. Forslaget giver dermed f.eks. Finansudvalget et mere fyldestgørende oplysningsgrundlag, når der træffes beslutning om, at statslige midler skal indgå i løsningsmodellen. Og det finder jeg meget vigtigt.

Vi lemper også tavshedspligten og gør det muligt for Finanstilsynet at videregive fortrolige oplysninger til andre interessenter, der konkret måtte være involveret i drøftelser om en løsning. Det kan f.eks. være en potentiel overtagende virksomhed eller en relevant finansiel brancheorganisation.

Desuden foreslår jeg, at aktionærerne skal have mere information i den situation, hvor minoritetsaktionærerne får tvangsindløst deres aktier af en majoritetsaktionær som led i en kriseløsning i et pengeinstitut, som man f.eks. så i Trelleborg Banksagen. I den situation skal bestyrelsen i et pengeinstitut have pligt til at indkalde aktionærerne til et orienterende møde, således at aktionærerne får en bedre forbrugerbeskyttelse.

Som et andet led i at give offentligheden bedre information vedrørende nødlidende finansielle virksomheder foreslår jeg, at Finanstilsynet fremover skal have pligt til at udarbejde en redegørelse, når en finansiel virksomhed er gået konkurs, og staten i den konkrete situation har stillet midler til rådighed.

Jeg har nævnt de allervigtigste områder nu, men der bliver også ændret på nogle andre mindre, konkrete ting.

Lovforslaget indeholder også ændringer i reglerne om, at Finanstilsynet på forhånd skal godkende en påtænkt erhvervelse på 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i en finansiel virksomhed. Reglerne har altså til formål at sikre, at den finansielle virksomhed ikke ejes af personer, der vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden.

Med lovforslaget gennemfører vi også det såkaldte kapitalandelsdirektiv, og lovforslaget præciserer, hvilke kriterier der kan inddrages i vurderingen af, om erhvervelsen kan godkendes. Der er tale om, at de allerede eksisterende regler uddybes, og der er altså ikke tale om nye større regler.

Lovforslaget har også et ligebehandlingselement og er, som flere har været inde på, et skridt frem for ligestillingen i Danmark. Lovforslaget har nemlig til formål at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder ved at bestemme, at køn som udgangspunkt ikke må anvendes som en faktor ved beregning af præmier og ydelser for skadesforsikringer og private livsforsikringer. Der bliver en mulighed for, at man kan fravige dette forbud, men kun i tilfælde hvor kønnet er en afgørende faktor ved risikovurderingen. Hvis virksomheden vælger at kønsdifferentiere, skal virksomheden indsamle, offentliggøre og ajourføre relevante data. Med andre ord sikrer vi med lovforslaget, at der stilles væsentlige krav til dokumentation for sagligheden ved den foretagne kønsdifferentiering.

Endelig synes jeg, at det er væsentligt at få understreget, at der også er en række mere tekniske ændringer - og som jeg kunne forstå det, blev der i hvert fald fra Socialdemokratiets side sat et lille spørgsmålstegn ved den del af lovforslaget. Der kan jeg berolige Socialdemokratiet med at sige, at for så vidt angår det, der vedrører pengemarkedsinstrumenterne, har det sådan set som formål at sikre, at den definition, man har af de forskellige typer af pengemarkedsinstrumenter, og som fremgår af det direktiv, der hedder Eligible Assets - det er svært at oversætte til dansk, men det vedrører bestemte typer af aktiver - er den samme i alle EU-lande. Og det, at vi nu arbejder med de samme definitioner, er faktisk noget jeg tror der i forhold til diskussionen om kapitalfonde er med til at styrke kontrollen. Dette blot for at sige, at jeg ikke tror der er grund til, at Socialdemokratiet har så stor nervøsitet på det her punkt; det handler om at gennemføre et direktiv, der betyder, at reglerne bliver mere ensartede og dermed også mere gennemsigtige.

Jeg vil gerne takke for den positive behandling af lovforslaget. SF's ordfører havde et spørgsmål om SKATs indvendinger eller rettere sagt ønsker om måske at få adgang til mere end det, lovforslaget foreslår. Jeg vil foreslå, at vi tager det under udvalgsbehandlingen. Vi har nogle gode lange svar på det, men det egner sig ikke rigtig til sådan en kort besvarelse her, så det synes jeg vi skal tage under behandlingen i Folketingets Erhvervsudvalg.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.