Fra SF's side bliver vi glade, hver gang der bliver slået et slag mod skattelylandenes skadelige lovgivning. Skattelyene giver virksomheder og personer mulighed for at gemme skattepligtige penge for skattemyndighederne fra de lande, der på demokratisk vis har besluttet, hvordan der skal betales skat, og hvilken åbenhed der skal være om selskabers virksomhed. Skattelylandene har givet ly for konstruktionen af uigennemskuelige finansielle produkter, der omgærdet af hemmelighed lokker med stor profit, men er endt med at være medvirkende årsag til finanskrisens udbrud.
Skattelylandene er at betegne som finansielle slyngelstater - stater, der begrænser demokratiers mulighed for at opkræve retmæssig skat og for at skabe den åbenhed, der skal til, for at der kan være demokratisk kontrol med markedet. Tommelskruerne for sådanne finansielle slyngelstater kan vel nærmest ikke være for hårde, og derfor er vi også tilfredse med, at der bliver lavet skatteaftaler med Jersey og Guernsey, om end der stadig er et stykke vej, før øerne er helt på omgangshøjde med resten af civilisationen.
Skattely er gift for økonomien, skattefiduserne trives bag hemmeligholdelsen i skattelyene, og f.eks. har Stein Bagger nydt godt af muligheden for at placere sit selskab i skattely i en årrække. De ulovlige aktiviteter og skjulte pengekasser berøver vores fælleskasse store beløb, som kunne gå til velfærd - beløb, som i stedet skal dækkes ind af helt almindelige lønmodtagere, som troligt betaler deres skat, som de skal.
Skattelylandene har beskyttet finanssektoren mod nysgerrige tilsynsmyndigheders øjne, men nu handler det om at beskytte skatteborgerne og statskassen imod endnu en gang heftig finansspekulation.
Gennemsigtighed og udveksling af information er det første skridt i kampen imod skattely, og derfor er det meget positivt, at det er lykkedes at få de her aftaler i stand. Kanaløerne har længe optrådt på internationale organisationers lister over lande og områder, der kan betegnes som skattely, og jo mere vi får prikket hul på den lukkethed, der præger de lande, jo bedre. Derfor er det godt, at der nu bliver bedre mulighed for, at danske myndigheder kan efterforske skatteunddragelse, og at det bliver sværere at skjule skattepligtig indkomst på Jersey og Guernsey.
Så vi er altså i SF glade for de her aftaler, som er et skridt på vejen, men det er ikke nok, og aftalerne må ikke kunne bruges af Jersey og Guernsey til at sige, at der nu ikke er noget at komme efter - for at citere en berømt dansk politiker - nu opfører de sig, helt som de skal.
Der er langt til de ordnede forhold og aftaler om automatisk informationsudveksling, som Danmark har med andre lande, og som f.eks. gælder i EU's Savings Tax Directive, der også giver os mulighed for at beskatte pension, som vi gerne vil. F.eks. har USA en lignende aftale med Jersey om at kunne få oplysninger udleveret, når der efterforskes sager om skattesvindel. Problemet er jo, at uden informationer fra starten kan det være svært overhovedet at finde de sager, hvor skattelyet bruges til at svindle med skattebetalingen. Så selv om USA har haft en lignende aftale med Jersey siden 2002, er muligheden for at hente informationer kun blevet brugt fire gange på trods af al den økonomiske aktivitet, vi ved der er der. Det er ikke imponerende, og der er brug for at presse videre på Jersey og Guernsey for at få fuld åbenhed.
I mellemtiden kan vi i Danmark gøre vores til at presse på for yderligere forbedringer, og vi kan udnytte aftalerne optimalt. SKAT får nogle redskaber med aftalen, men når der ikke kommer informationer af sig selv, skal man jo vide, hvor man skal lede, hvor man skal spørge, og det kræver en stærk skatteadministration i Danmark med tilstrækkelige ressourcer, og det kan man nogle gange være bekymret for om vi har i tilstrækkeligt omfang i dag.
Der er også den hage ved aftalerne, at de kun træder i kraft for fremtiden, når der ikke er tale om skattestraffesager, så hvis der er brug for oplysninger, kan de kun indhentes, når de vedrører transaktioner fra 2010 og frem, og det betyder desværre, at det reelt vil tage nogle år, før aftalerne i praksis kan bruges. Men bedre sent end aldrig.
Aftalerne ligner i høj grad aftalen, som blev indgået med Isle of Man. Her var vi fra SF's side ganske grundige med at spørge ind til, hvordan aftalen ville komme til at virke nærmere. Et udestående i den forbindelse er forholdet for trusts på de forskellige kanaløer, en fondskonstruktion, der anvendes i de angelsaksiske lande, og hvor oplysningsmulighederne er uklare og beskatningsforholdene er problematiske. Det vil vi i udvalgsbehandlingen spørge nærmere ind til.
Med de bemærkninger vil jeg sige, at vi er positive i forbindelse med aftalerne. Vi vil gerne endnu længere, og vi ser frem til at få det, vi har foran os, fuldstændig afklaret i udvalgsbehandlingen.